Afslag på dispensation til opførelse af sommerhus inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen stadfæstes

Sagen omhandler et afslag på dispensation til opførelse af et sommerhus inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen i Gribskov Kommune. Ejendommen er en ubebygget grund på 1.215 m², der ligger direkte ned til Den mellemste Del af Esrum Kanal, som er et fredet fortidsminde. Hele ejendommen er omfattet af fortidsmindebeskyttelseslinjen. Området vest for kanalen består af åbne marker og mindre skovstykker, mens østsiden er et udbygget boligområde med sommerhuse.

Sagens forhistorie og tidligere afgørelser

Den daværende ejer af ejendommen fik den 29. september 2017 afslag fra Gribskov Kommune på en ansøgning om dispensation til opførelse af et sommerhus. Kommunen begrundede afslaget med, at sommerhuset ville ligge for tæt på fortidsmindet og forringe dets værdi som landskabselement samt forstyrre udsynet. Dette afslag blev påklaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som afviste klagen grundet for sen gebyrbetaling. Kommunens afgørelse blev efterfølgende stadfæstet af Retten i Helsingør den 22. februar 2019, som fandt, at kommunen havde foretaget en saglig afvejning af hensynene.

Klagerens ansøgning og argumenter

Ejendommen blev overdraget til den nuværende klager den 1. november 2019. Klageren genindsendte den 23. november 2019 den tidligere ejers ansøgning om byggetilladelse. Gribskov Kommune meddelte den 25. november 2019, at ansøgningen ikke kunne behandles, da den tidligere var afslået og stadfæstet af byretten.

Klageren påklagede kommunens afgørelse til Miljø- og Fødevareklagenævnet med flere argumenter:

• Der foreligger magtfordrejning, da fortidsmindet først blev fredet i 2016, og klageren potentielt kunne have opnået dispensation før fredningen.
• Fortidsmindebeskyttelseslinjen er allerede præget af bebyggelse tættere på fortidsmindet end det ansøgte.
• Det ansøgte sommerhus vil ikke påvirke helhedsindtrykket af området eller forringe den landskabelige oplevelse af fortidsmindet.
• Klageren har lidt et betydeligt tab som følge af fald i grundværdi og ejendomsskatter.

Subsidiært påstod klageren, at sagen skulle hjemvises til fornyet behandling hos Gribskov Kommune, da kommunens tidligere afgørelse ikke var retskraftig i forhold til den nye ejer.

Miljø- og Fødevareklagenævnet indledte med at fastslå, at Gribskov Kommunes afvisning af at realitetsbehandle klagerens ansøgning var en afgørelse i forvaltningslovens forstand. Nævnet lagde til grund, at kommunens afvisning skyldtes manglende nye oplysninger, der kunne ændre den tidligere vurdering, og realitetsbehandlede derfor klagen. Klagepunkter vedrørende grundværdi og erstatning for tab af grundværdi blev afvist, da disse ikke er reguleret af Naturbeskyttelsesloven § 18, stk. 1.

Vurdering af dispensationsansøgningen

Nævnet henviste til Naturbeskyttelseslovens § 18, stk. 1, som forbyder tilstandsændringer inden for 100 meter fra fortidsminder for at sikre deres værdi som landskabselementer, herunder ind- og udsyn samt arkæologiske lag. Kommunen kan i særlige tilfælde meddele dispensation fra forbuddet, jf. Naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 2, men praksis er meget restriktiv.

Nævnet fandt ikke, at der forelå et særligt tilfælde, der kunne begrunde en dispensation. Nævnet lagde vægt på, at sommerhuset, med sin placering i første række til fortidsmindet i en åben landskabskile, ville forstyrre og forringe oplevelsen af fortidsmindet som landskabselement, uanset eksisterende bebyggelse. Desuden blev det fremhævet, at en dispensation ville kunne medføre en uønsket præcedensvirkning i tilsvarende sager.

Klagerens argument om, at dispensation kunne være opnået før fredningen i 2016, blev afvist, da ansøgninger skal vurderes ud fra de regler, der er gældende på ansøgningstidspunktet.

Afgørelse og gebyr

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Gribskov Kommunes afgørelse af 25. november 2019 om afslag på dispensation til opførelse af sommerhus. Som følge af afgørelsen blev det indbetalte klagegebyr ikke tilbagebetalt, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17.