Planklagenævnets afvisning af klage vedrørende klimabetragtninger i tilladelse til etablering af minivådområde

Favrskov Kommune gav den 4. september 2019 tilladelse til at etablere et minivådområde på en adresse og tilhørende matrikler. Tilladelsen blev givet i henhold til Miljøvurderingslovens § 21 (screening), Planlovens § 35, stk. 1 (landzonetilladelse) og Vandløbslovens § 17 (regulering).

Kommunens vurdering

Kommunen vurderede, at projektet ikke ville påvirke miljøet væsentligt og derfor ikke var omfattet af krav om miljøvurdering (VVM-pligt). Dette skyldtes forventningen om, at minivådområder kunne reducere kvælstoftab fra drænvand med 20-30 % og fosfortab med 30-56 %.

Kommunen vurderede desuden, at vådområdet ikke ville have en væsentlig påvirkning på landskabet og det omgivende miljø, da der var ca. 200 meters afstand til nærmeste nabobeboelse, og anlægget forventedes at falde naturligt ind i omgivelserne efter 1-2 år. Det blev også vurderet, at etableringen ikke ville forringe tilstanden i nærmeste målsatte vandløb.

Klagen fra Danmarks Naturfredningsforening

Danmarks Naturfredningsforening klagede den 9. december 2019 til Planklagenævnet over kommunens afgørelse. Klagen fokuserede primært på, at kommunens afgørelse ikke havde medtaget tilstrækkelige klimabetragtninger i projektet. Klageren henviste til Landbrugsstyrelsens oplysninger om drivhusgasudledning fra landbrugssektoren og argumenterede for, at det var væsentligt at nedbringe landbrugets udledning af klimagasser og undgå nye kilder.

Klageren anførte, at kommunen alene havde ladet ansøgeren belyse spørgsmålet om lattergasudvikling i de åbne bassiner og undladt selv at tage stilling til, om ansøgerens betragtninger var tilstrækkelige. Det blev fremhævet, at lattergas er en yderst kraftig klimagas, der er 265 gange så kraftig som CO2, og at der i værste fald kunne udvikles lattergas svarende til 26,5 % CO2-ækvivalenter af al den tilførte nitrat, hvilket ville være en forringelse sammenlignet med situationen før etableringen af vådområdet.

Planklagenævnet afviste at behandle klagen over Favrskov Kommunes tilladelse til etablering af et minivådområde. Nævnet kan tage stilling til en kommunes afgørelse efter Planlovens § 35, stk. 1 (landzone), jf. lovens Planlovens § 58, stk. 1.

Nævnets kompetence

Planklagenævnet vurderede, at klagepunkterne, som vedrørte klimabetragtninger og udledning af lattergas, ikke faldt inden for nævnets kompetenceområde i forhold til landzonetilladelsen. Da klagen ikke vedrørte forhold, som nævnet kunne behandle i forbindelse med landzonetilladelsen, blev klagen afvist.

Videresendelse af klagen

I henhold til Forvaltningslovens § 7, stk. 2, videresendte Planklagenævnet afgørelsen og klagen med bilag til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Dette skyldtes, at kommunen også havde truffet afgørelse efter vandløbsloven og miljøvurderingsloven, og klager over sådanne afgørelser hører under Miljø- og Fødevareklagenævnets kompetenceområde. Planklagenævnet bemærkede, at det ikke havde forholdt sig til, om Miljø- og Fødevareklagenævnet kunne behandle klagen.

Afgørelsens endelighed og gebyr

Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.

Det indbetalte klagegebyr blev tilbagebetalt til indbetalerens NemKonto.