Afgørelse i klagesag om dispensation fra lokalplan til udstykning i Vesthimmerlands Kommune

Vesthimmerlands Kommune meddelte den 4. april 2020 dispensation fra lokalplan nr. 1-67 og lokalplan nr. 1028 til udstykning af 43 boliggrunde. Projektet indebar en række afvigelser fra lokalplanerne, som en beboer i området efterfølgende påklagede til Planklagenævnet.

Dispensationernes omfang

Kommunens afgørelse tillod flere ændringer i forhold til de gældende lokalplaner, herunder:

• En forøgelse af antallet af grunde fra de planlagte 31 til 43.
• En ændring af byggelinjerne mod boligveje fra 5 meter til 3 meter.
• Placering af bebyggelse i et 5-meters beplantningsbælte, der var udlagt til græs.
• Ændringer i vejføringen og omfordeling af friarealer, hvor et areal ved en vendeplads blev inddraget til boliger, mens en ny grøn kile blev etableret.

Klagerens hovedpunkter

Klageren anførte, at dispensationerne var så omfattende, at de var i strid med lokalplanernes principper. Klageren mente, at forøgelsen af antallet af grunde og den tættere bebyggelse stred imod lokalplanernes formål om at sikre en åben og glidende overgang til det åbne landskab. Desuden var klageren uenig i kommunens beregning af friarealer og påpegede, at det samlede friareal blev reduceret.

Planklagenævnet gav ikke medhold i klagen, og Vesthimmerlands Kommunes afgørelse om dispensation er derfor fortsat gældende.

Nævnets retlige vurdering

Planklagenævnet kan kun tage stilling til retlige spørgsmål, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3, og kunne derfor ikke vurdere klagepunkter om projektets hensigtsmæssighed, værditab eller indbliksgener. Nævnet fastslog desuden, at en forsinket videresendelse af klagen fra kommunens side ikke har betydning for afgørelsens gyldighed.

Den centrale juridiske vurdering var, om dispensationerne var i strid med lokalplanernes principper, jf. Planloven § 19. Nævnet konkluderede, at dette ikke var tilfældet.

Omfordeling af friarealer

Selvom anvendelsesbestemmelser om friarealer er en del af planens principper, fandt nævnet, at den konkrete omfordeling var acceptabel. Etableringen af en ny grøn kile, der forbandt eksisterende grønne områder, blev anset for at tilgodese de rekreative interesser. Da det samlede friareal ikke blev reduceret, var ændringen ikke i strid med planens struktur eller principper.

Ændring af vejforløb

Nævnet vurderede, at de væsentligste elementer i vejstrukturen blev opretholdt, herunder adgangsvejen og den overordnede fordeling af veje. Ændringerne blev derfor ikke anset for at være en fravigelse af planens struktur.

Øvrige bebyggelsesregulerende bestemmelser

Dispensationerne fra bestemmelser om udstykning, bygningshøjde, byggelinjer og ubebyggede arealer blev ikke anset for at være i strid med planernes principper. Disse bestemmelser blev vurderet til at være detaljeret regulering af bebyggelsens udformning og placering, og ikke en del af de bærende principper. Kommunen havde derfor hjemmel til at dispensere fra dem.