Planklagenævnets afgørelse om lokalplan nr. 685 for [vejnavn1], Roskilde Kommune

Roskilde Kommune vedtog den 3. oktober 2019 endeligt lokalplan nr. 685, en bevarende lokalplan for [vejnavn1]. En klage over denne afgørelse blev indgivet til Planklagenævnet af ejeren af en ejendom i området.

Baggrund for Lokalplanen

Roskilde Kommune udstedte den 9. februar 2018 en byggetilladelse til en tilbygning på klagerens ejendom. Den 23. november 2018 nedlagde kommunen et forbud efter Planloven § 14 mod alle bygningsændringer og om- og tilbygninger i [vejnavn1]-området, herunder klagerens ejendom. Forbuddet var begrundet i et ønske om at bevare ejendommene og skabe klarhed om bevaringen ved ændringer. Klageren har påklaget både forbuddet og den efterfølgende meddelelse om, at byggetilladelsen ikke længere var gyldig, til henholdsvis Planklagenævnet og Byggeklageenheden.

Den Vedtagne Lokalplan

Lokalplan nr. 685 blev offentliggjort den 14. oktober 2019. Formålet med lokalplanen er at bevare områdets kulturhistoriske og landskabelige træk ved at sikre, at bevaringsværdige bygninger ikke nedrives, om- eller tilbygges uden byrådets tilladelse, og at ændringer tilpasses den eksisterende bebyggelsesstruktur, materialer og byggeskik, jf. lokalplanens § 1. Lokalplanens Lokalplan § 6 og Lokalplan § 7 fastsætter detaljerede bestemmelser for bebyggelsens omfang, placering, bevaring og ydre fremtræden. Dette inkluderer specifikke krav til materialer og udformning af tilbygninger, garager, udhuse og skure, samt tagtyper og taghældninger, jf. Lokalplan § 7.3, Lokalplan § 7.5, Lokalplan § 7.6 og Lokalplan § 7.8.

Klagepunkter

Klageren anførte navnlig følgende punkter i klagen:

• Lokalplanens formål er ulovligt, da den alene sigter mod at hindre et specifikt byggeri på klagerens ejendom.
• Der er ikke hjemmel til at basere en lokalplan på et kommuneatlas.
• Kommunen har ikke behandlet klagerens indsigelser seriøst.
• Kommunen skal aflyse servitutter på klagerens ejendom, der overlapper eller konflikter med lokalplanen.
• Der mangler saglig begrundelse for, at tagkviste kun må være 120 cm brede, og dette opfylder ikke byggelovgivningens krav til redningsåbninger.
• Lokalplanens bestemmelser om skure og udhuse er uklare.

Servitutter på Ejendommen

Klagerens ejendom er tinglyst med servitutter fra 1936 (elmaster/ledninger), 1956 (transformatorstation) og 1980 (afløbsforhold og forbud mod ændring af eksisterende bebyggelse uden tilladelse fra Roskilde Byråd). Klageren mente, at disse servitutter ikke var forenelige med lokalplanen og skulle aflyses. Lokalplanens Lokalplan § 10.2 angiver, at ingen tilstandsservitutter bortfalder i henhold til Planloven § 15, stk. 2, nr. 16.

Planklagenævnets Kompetence

Planklagenævnet kan tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter planloven, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Dette omfatter spørgsmål om planens tilvejebringelse, usaglige hensyn og om et forhold kan reguleres ved en lokalplan. Nævnet kan derimod ikke efterprøve uenighed i planers indhold eller hensigtsmæssighed. Vedrørende klagepunktet om skure og udhuse bemærkede nævnet, at det ikke kunne tage stilling til, hvorvidt klagerens garageprojekt var i overensstemmelse med lokalplanen, da sagen handlede om vedtagelsen af lokalplanen. Nævnet fandt dog, at bestemmelserne i lokalplanens §§ 7.3, 7.5, 7.6 og 7.8 havde en høj grad af præcision og kunne håndhæves.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Roskilde Kommunes afgørelse af 3. oktober 2019 om endelig vedtagelse af lokalplan nr. 685. Lokalplanen fortsætter dermed med at gælde.

Håndtering af Indsigelser

Klageren anførte, at indsigelserne ikke var seriøst behandlet eller fremstillet for kommunebestyrelsen. Planklagenævnet bemærkede, at en kommune ikke er forpligtet til at imødekomme eller besvare indsigelser. Nævnet fandt, at klagerens indsigelse var gengivet i kommunens notat om indsigelser og indgik i dagsordensmaterialet til udvalgsmødet. Der var således ikke grundlag for at tilsidesætte planens gyldighed på dette punkt, da kommunen havde inddraget indsigelsen i behandlingen af planforslaget i overensstemmelse med Planloven § 27, stk. 1, 2. pkt..

Lokalplanens Formål

Klageren hævdede, at lokalplanen alene havde til formål at hindre et byggeri på klagerens ejendom, hvilket ville være et ulovligt formål. Planklagenævnet fastslog, at kommunalbestyrelsen har en umiddelbar ret til at tilvejebringe en lokalplan, når det findes planlægningsmæssigt relevant, jf. Planloven § 13, stk. 1. Formålet med lokalplanen, som beskrevet i lokalplanens § 1, var at bevare områdets kulturhistoriske og landskabelige træk. Nævnet fandt, at dette var en saglig og planlægningsmæssigt relevant begrundelse for vedtagelsen af lokalplanen.

Kommuneatlas som Grundlag

Klageren anførte, at der ikke var hjemmel til at lægge et kommuneatlas til grund for udviklingen af en lokalplan. Planklagenævnet henviste til Planloven § 15, stk. 2, nr. 17, som giver hjemmel til at fastsætte bestemmelser om bevaring af eksisterende bebyggelse. Nævnet præciserede, at udarbejdelsen af en bevarende lokalplan ikke er betinget af, at bygninger er udpeget i kommuneplanen som bevaringsværdige. Roskilde Kommune havde således hjemmel i planloven til at fastsætte de omstridte lokalplanbestemmelser.

Bestemmelser om Tagkviste

Klageren mente, at der ingen saglig begrundelse var for, at tagkviste kun måtte være 120 cm i bredden, og at dette stred mod byggelovgivningens krav til redningsåbninger. Kommunen havde anført, at bredere kviste ville være skæmmende for bebyggelsen. Nævnet fandt, at der forelå en saglig og planlægningsmæssig begrundelse for bestemmelsen. Nævnet havde ikke kompetence til at tage stilling til spørgsmålet om byggelovgivningens krav til redningsåbninger.

Aflysning af Servitutter

Klageren anførte, at kommunen skulle aflyse de servitutter på ejendommen, som overlappede eller konfliktede med lokalplanen. Planklagenævnet bemærkede, at Planloven § 15, stk. 2, nr. 20 giver kommunen en ret, men ikke en pligt, til at optage bestemmelser om ophør af tilstandsservitutter. Desuden kan en servitut bortfalde automatisk efter Planloven § 18 ved klar indholdsmæssig uforenelighed, men dette medfører ikke en pligt for kommunen til at foranledige servitutten aflyst fra tingbogen. Nævnet kunne derfor ikke give medhold i klagepunktet om aflysning af servitutter og tog ikke stilling til, hvorvidt der var sket automatisk bortfald af de pågældende servitutter.

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.