Ophævelse og hjemvisning i sag om miljøtilladelse til svinebrug på grund af mangelfulde støjvilkår

Sagen omhandler en miljøtilladelse meddelt af Randers Kommune den 5. november 2019 til et svinebrug. Tilladelsen indebar en overgang til ny regulering baseret på produktionsareal (stipladsmodellen) på 2.948 m² i eksisterende stalde, uden fysiske ændringer af bygningerne.

Klager fra omboende

To klager blev indgivet af omboende naboer med bekymringer om:

• Forværrede lugtgener som følge af et øget antal dyr og deraf følgende større ventilationsbehov.
• Øget ammoniakemission.
• Forværrede fluegener.
• Øgede gener fra transporter til og fra ejendommen.

Kommunens afgørelse og støjvilkår

Randers Kommune meddelte tilladelse efter Husdyrbrugloven § 16 b. I tilladelsen blev der fastsat vilkår for støj, som fulgte de vejledende grænseværdier for blandet bolig- og erhvervsområde.

Kommunen anerkendte, at transporter med lastbil og traktor sandsynligvis ville overskride støjgrænserne for natperioden, især maksimalværdien på 55 dB(A). Alligevel indeholdt tilladelsen et vilkår (vilkår 15), der tillod erhvervsmæssig kørsel efter kl. 22.00 op til 10 dage årligt. Kommunen vurderede, at dette ikke ville medføre væsentlige gener.

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver Randers Kommunes afgørelse og hjemviser sagen til fornyet behandling. Nævnet begrænsede sin prøvelse til spørgsmålet om støj- og transportgener, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11.

Nævnets vurdering af støjvilkår

Nævnet fandt, at kommunens afgørelse var i strid med reglerne for fastsættelse af støjvilkår. Selvom kommunen korrekt fastsatte generelle støjgrænser i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledning, tillod den samtidig undtagelser for nattetransport op til 10 gange årligt.

Kommunen havde selv beregnet, at disse transporter sandsynligvis ville overskride de vejledende støjgrænser for natperioden. Ifølge støjvejledningen kan der kun undtagelsesvist fastsættes højere støjgrænser, hvis der foreligger veldokumenterede og tungtvejende tekniske og økonomiske grunde.

Væsentlig retlig mangel

Nævnet konstaterede, at Randers Kommune ikke havde foretaget den nødvendige konkrete vurdering af, om der var tungtvejende grunde til at fravige støjgrænserne. Kommunen havde heller ikke undersøgt, om det var teknisk og økonomisk muligt at reducere støjen. Denne manglende vurdering udgør en væsentlig retlig mangel i henhold til Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen § 34, stk. 1.

Desuden var vilkåret om nattetransport uklart, da det ikke specificerede, hvor meget støjgrænserne måtte overskrides, hvilket gør det uhåndhæveligt.

Konklusion

Sagen hjemvises, og kommunen skal i sin nye behandling foretage en konkret afvejning af hensynet til husdyrbrugets drift over for hensynet til de omboende. Kommunen skal vurdere nødvendigheden af støjoverskridelser og sikre, at eventuelle vilkår er klare og bestemte. De indbetalte klagegebyrer tilbagebetales.