Stadfæstelse af afslag på lovliggørende dispensation til bolværk og terrasse ved beskyttet sø

Sagen omhandler en ejendom beliggende ved Brassø i Silkeborg Kommune. Ejeren har uden forudgående tilladelse etableret et ca. 42 meter langt lodret træbolværk og en terrasse på ca. 75 m² delvist i den beskyttede sø og delvist inden for søbeskyttelseslinjen. Ejendommen ligger i byzone, men ved en søbred, der før indgrebet i 2016 var uberørt og bevokset.

Sagens forløb og kommunens afgørelse

Silkeborg Kommune konstaterede i 2016 de ulovligt opførte anlæg. Sagsforløbet har været langvarigt og præget af skiftende tilkendegivelser fra kommunen. I første omgang blev der varslet påbud om fuldstændig fjernelse. Senere indgik kommunen i dialog om muligheden for at bevare dele af anlæggene, herunder en del af bolværket og en mindre terrasse. Efter en nærmere gennemgang af luftfotos konkluderede kommunen dog, at hele det nye bolværk var en nyetablering og ikke en renovering, da det var placeret 1-2 meter længere ude i søen end et tidligere, mindre bolværk. Den 18. oktober 2019 meddelte Silkeborg Kommune afslag på lovliggørende dispensation og påbød fysisk lovliggørelse ved fjernelse af bolværket og terrassen.

Klagerens argumenter

Ejeren klagede over afgørelsen med følgende hovedargumenter:

• En del af bolværket (ca. 7 m) var en renovering af et eksisterende anlæg.
• Bolværket var nødvendigt for at beskytte ejendommen mod erosion.
• Terrassen tjente et rekreativt formål og påvirkede ikke landskabet negativt.
• Der var henvist til lighedsprincippet, da andre ejendomme i området havde lignende anlæg.
• Det langstrakte sagsforløb og kommunens skiftende meldinger havde skabt en berettiget forventning om dispensation.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Silkeborg Kommunes afgørelse om afslag på lovliggørende dispensation. Nævnet fastsætter en ny frist for efterkommelse af påbuddet om at fjerne anlæggene.

Vurdering af tilstandsændring

Nævnet bekræfter, at Brassø er en beskyttet sø omfattet af Naturbeskyttelsesloven § 3, og at anlæggene er opført i søen og inden for søbeskyttelseslinjen efter Naturbeskyttelsesloven § 16. På baggrund af luftfotos fastslår nævnet, at der er tale om nyetablering af både bolværk og terrasse på en hidtil uberørt søbred. Etableringen af et lodret bolværk og en stor terrasse, hvor der før var en naturlig overgang mellem land og vand, udgør en væsentlig og dispensationskrævende tilstandsændring.

Grundlaget for afslag på dispensation

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens forbud kræver særlige omstændigheder, jf. Naturbeskyttelsesloven § 65, stk. 2. Nævnet finder ikke, at der foreligger sådanne omstændigheder. Der er lagt vægt på:

• Naturhensyn: Indgrebet har en væsentlig negativ påvirkning på søens natur, herunder bredzonevegetation og dyreliv.
• Præcedens: En dispensation ville skabe uønsket præcedens for lignende sager i området.
• Private interesser: Ejerens private, rekreative interesser og argumentet om erosionsbeskyttelse er ikke tilstrækkeligt til at begrunde en fravigelse af de generelle beskyttelseshensyn.

Nævnet afviser desuden klagerens argumenter om lighedsgrundsætningen, da de sammenlignede sager ikke er direkte sammenlignelige, og en myndighed kan skærpe sin praksis. Der er heller ikke grundlag for at antage, at kommunen har udvist retsfortabende passivitet, eller at klageren har opnået en berettiget forventning om dispensation, da kommunen fra start har meddelt, at forholdene var ulovlige og sandsynligvis ikke kunne godkendes.