Command Palette

Search for a command to run...

Afvisning af klage over Aalborg Kommunes afgørelse om, at hegn ikke er i strid med lokalplan

Aalborg Kommune traf den 24. maj 2019 en afgørelse om, at et hegn på [adresse1] ikke var i strid med lokalplan nr. 40.01.1980, Sejlflod by. Kommunen havde modtaget en klage over forhold på ejendommen, der angiveligt var i strid med lokalplanen.

Kommunen henviste til deklarationen for området, som i § 1 foreskriver, at parcel nr. 5 er fællesarealer til afskærmningsbælte, opholdsareal, intern vej og parkeringsanlæg. Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 40.01.1980, og kommunen citerede bestemmelserne om hegn i §§ 8.3 og 8.4. Ejeren af [adresse1] havde oplyst, at hegn og hæk var opsat på egen grund, at hækken var godkendt af grundejerforeningen, og at huset var bygget med korrekt afstand til skel. På baggrund heraf fandt kommunen ikke dokumentation for, at der var forhold i strid med lokalplanens §§ 8.3 og 8.4.

Afgørelsen blev sendt til klageren via digital post den 24. maj 2019, ledsaget af en klagevejledning, der informerede om Planklagenævnet som klageinstans, en klagefrist på 4 uger og krav om indgivelse via klageportalen.

Klageren sendte den 12. juni 2019 en e-mail til Aalborg Kommune med spørgsmål om hegnet, og den 16. juni 2019 fulgte en ny e-mail med undren over manglende regler og love for ejendommen. Aalborg Kommune modtog en formel klage fra klageren den 24. juni 2019. Klagen til Planklagenævnet blev dog først indgivet i klageportalen den 12. august 2019.

Klageren anførte i sin klage, at hegn og indkørsel på [adresse1] var i strid med lokalplanen og en deklaration af 28. september 1988. Klageren mente desuden, at kommunen burde påse hæk og levende hegn. Yderligere klagepunkter omfattede inhabilitet i grundejerforeningen, manglende indkaldelse af alle medlemmer til en beslutning om indkørsel, samt at fællesparceller ikke var tilskødet en grundejerforening, og at tre parkeringspladser var givet til ejeren af [adresse1]. Klageren hævdede, at disse forhold reducerede værdien af hans egen ejendom og havde daglige konsekvenser, herunder politianmeldelse for parkering og nægtet renovation. Klagerens repræsentant anførte, at de ikke havde kendskab til kommunens afgørelse af 24. maj 2019, og at kommunen ikke kunne tillade, at levende hegn erstattes med et fast plankehegn.

Planklagenævnet afviste at behandle klagen, da klagefristen var overskredet.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet er klageinstans for kommunale afgørelser efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Nævnet bemærkede, at en kommunes beslutning om at håndhæve privatretlige servitutter efter Planlovens § 43 eller offentligretlige servitutter efter [Planlovens § 44] (/ref/planloven_§_44) ikke er afgørelser efter planloven og derfor ikke kan påklages til Planklagenævnet. Dette betød, at klagepunkterne vedrørende servitutter og indkørslen på [adresse1] faldt uden for nævnets kompetence.

Det er en forudsætning for at klage til Planklagenævnet, at der er truffet en afgørelse efter planloven. Aalborg Kommune havde kun truffet afgørelse om hegnet i forhold til lokalplanen, ikke om indkørslen, parkeringspladser, renovation eller grundejerforeninger. Derfor kunne nævnet kun behandle klagepunkterne om hegnet, forudsat at klagefristen var overholdt.

Klagefristens overholdelse

En klage over en kommunes afgørelse efter planloven skal indgives skriftligt inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt, jf. Bekendtgørelse om udnyttelse af tilladelser, frist for indgivelse af klage, indsendelse af klage til Planklagenævnet og opsættende virkning af klage for visse afgørelser truffet efter lov om planlægning og visse andre love § 2, stk. 1. Hvis afgørelsen er offentligt bekendtgjort, regnes fristen fra bekendtgørelsen, jf. Bekendtgørelse om udnyttelse af tilladelser, frist for indgivelse af klage, indsendelse af klage til Planklagenævnet og opsættende virkning af klage for visse afgørelser truffet efter lov om planlægning og visse andre love § 2, stk. 2.

I denne sag modtog klageren afgørelsen digitalt den 24. maj 2019, hvilket betød, at klagefristen udløb den 21. juni 2019. Klagen blev først indgivet i klageportalen den 12. august 2019, og var dermed indgivet for sent. Kommunen havde vejledt korrekt om klagefristen og indgivelsesmetoden, og der forelå ingen undskyldelige omstændigheder for fristoverskridelsen. Planklagenævnets praksis er restriktiv, især i sager med modstående interesser.

Afgørelse

Planklagenævnet afviste at behandle klagen, jf. Bekendtgørelse om udnyttelse af tilladelser, frist for indgivelse af klage, indsendelse af klage til Planklagenævnet og opsættende virkning af klage for visse afgørelser truffet efter lov om planlægning og visse andre love § 2. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.

Det indbetalte klagegebyr blev tilbagebetalt.

Lignende afgørelser