Klage over landzonetilladelse til stålhal i Svendborg Kommune

Svendborg Kommune gav den 19. juli 2019 landzonetilladelse til opførelse af en stålhal på 242 m² på en landbrugsejendom i Svendborg. Ejendommen, der er på ca. 6,6 ha, ligger i landzone og er desuden omfattet af kystnærhedszonen, strandbeskyttelseslinjen, skovbyggelinjen og Natura 2000-område N127. Før ansøgningen var de eksisterende bygninger på ejendommen nedrevet, og et nyt fundament var støbt til den ansøgte hal.

Ansøgning og kommunens oprindelige afgørelse

Ejendommens ejer ansøgte om tilladelse til en stålhal med stålplader på ydervæggene og eternittag. Hallen skulle have en gavlbredde på ca. 14 m, en kiphøjde på ca. 5 m og en facadelængde på ca. 17 m. Den var tiltænkt placeret 11 m sydøst for en ny bolig, der opføres på ejendommen. Kystdirektoratet havde den 8. april 2019 givet dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til stålhallen i henhold til Naturbeskyttelsesloven § 15, stk. 1, jf. § 65 b, stk. 1.

Svendborg Kommune traf afgørelse om landzonetilladelse efter Planloven § 35, stk. 1. Kommunen begrundede tilladelsen med, at bygningen var nødvendig for ejendommens drift som landbrugsejendom, og at dens beliggenhed og udformning ville være hensigtsmæssigt indpasset i landskabet. Tilladelsen blev givet med vilkår om terrænregulering og overholdelse af ansøgningsmaterialet.

Klage og kommunens genvurdering

Danmarks Naturfredningsforening (DN Svendborg) klagede over afgørelsen. Klageren anførte, at stålhallen ikke var erhvervsmæssigt nødvendig for landbrugsejendommens drift, var for stor og ikke ville passe ind i landskabet. Klageren mente, at behovet for en bygning på 242 m² ikke var sandsynliggjort for et samlet landbrugsareal på 8,5 ha (ejendommens 6,6 ha plus en tilhørende ejendom på 1,85 ha).

Under klagesagen genvurderede Svendborg Kommune sagen og oplyste Planklagenævnet, at den oprindelige landzonetilladelse var fejlbehæftet. Kommunen vurderede nu, at den ansøgte bygning var erhvervsmæssigt nødvendig for driften af landbrugsejendommen og dermed undtaget fra kravet om landzonetilladelse i henhold til Planloven § 36, stk. 1, nr. 3. Kommunen anførte, at hallen skulle bruges til opbevaring af landbrugsmaskiner som traktorer, harve, plov, vogn, sprøjte, minigraver, gravemaskine og mejetærsker, samt materialer og redskaber.

Planklagenævnet har kompetence til at behandle klager over kommunale afgørelser efter Planloven § 35, stk. 1, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 1, samt retlige spørgsmål vedrørende landzonetilladelsespligt, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3.

Vurdering af erhvervsmæssig nødvendighed

Nævnet bemærkede, at kommunen oprindeligt havde truffet afgørelse efter Planloven § 35, stk. 1 uden at vurdere, om forholdet var undtaget fra tilladelsespligt efter Planloven § 36, stk. 1, nr. 3. Selvom kommunen ikke havde hjemmel til at genvurdere sagen, efter den var videresendt til nævnet, opfattede nævnet kommunens senere bemærkninger som yderligere kommentarer til sagen.

Planklagenævnet vurderede, at den ansøgte stålhal på 242 m² var erhvervsmæssigt nødvendig for driften af landbrugsejendommen på 6,6 ha. Dette blev begrundet med, at hallen skulle anvendes til opbevaring af landbrugsmaskiner, der var nødvendige for dyrkningen af ejendommens landbrugsjord. Nævnet fandt, at hallens størrelse var proportional med den påtænkte anvendelse og ejendommens areal, og at en mindre delvis anvendelse til private formål ikke ændrede ved den erhvervsmæssige nødvendighed.

Placering og afgørelse

Da stålhallen placeres ca. 11 m fra ejendommens nye beboelsesejendom, fandt nævnet, at der ikke var krav om en udformnings- og placeringstilladelse efter Planloven § 36, stk. 2.

Planklagenævnet konkluderede, at det ansøgte byggeri ikke krævede landzonetilladelse, da det var erhvervsmæssigt nødvendigt for landbrugsejendommens drift. På den baggrund ophævede Planklagenævnet Svendborg Kommunes afgørelse af 19. juli 2019 om landzonetilladelse. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.