Stadfæstelse af indskærpelser vedrørende vandforsyning på transportmiddel

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage fra en virksomhed vedrørende Fødevarestyrelsens indskærpelser om mangelfuld vandforsyning på et transportmiddel til grise. Sagen omhandler en indladningskontrol af en trailer, der skulle transportere 540 grise over en periode på mere end 8 timer. Transporten var planlagt til at omfatte 540 grise med en anslået enhedsvægt på 30 kg. Transportmidlet havde fem rum på hvert af transportmidlets fire dæk.

Fødevarestyrelsens kontrol og indskærpelser

Ved kontrollen den 1. november 2019 konstaterede Fødevarestyrelsen, at drikkeniplerne i trailerens højre side i de bagerste tre af fem rum på alle fire dæk ikke virkede. Dette betød, at i de midterste rum var to ud af tre drikkenipler defekte, og i de to bagerste rum var én ud af tre defekt. Chaufføren påbegyndte reparation, og inden pålæsning var alle drikkenipler på nær én funktionsdygtige. Den defekte nippel var placeret i det næstbagerste rum på øverste dæk, og antallet af grise i dette rum blev reduceret.

Fødevarestyrelsen udstedte den 28. november 2019 tre indskærpelser:

• Forbud mod at transportere dyr under forhold, der kan medføre skade eller unødig lidelse, ligesom transportmidler skal være udformet, indrettet, vedligeholdt og anvendt forsvarligt.
• Krav om, at transportmidlet skal have et vandforsyningsanlæg, der gør det muligt for ledsageren at give dyrene vand med det samme, når som helst der er behov for det under forsendelsen, så samtlige dyr kan drikke, når de vil.
• Krav om, at vandingsudstyret skal være funktionsdygtigt og passende udformet og placeret.

Styrelsen vurderede, at transporten af grise i en trailer med mangelfuld vandforsyning i 3/5 af rummene ville have fundet sted, hvis ikke problemet var blevet påpeget. Dette ville have medført risiko for, at dyrene kom til skade eller blev påført unødig lidelse. Indskærpelserne blev givet i medfør af Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 om beskyttelse af dyr under transport og dermed forbundne aktiviteter artikel 3, litra c, og artikel 6, stk. 3, jf. bilag I, kap. II, pkt. 1.1, litra a, og kap. VI, pkt. 2.1 og pkt. 2.2, jf. Dyreværnslovens § 24 d, stk. 2.

Klagerens argumenter

Virksomheden påklagede indskærpelserne den 7. november og 5. december 2019. Klager anførte, at alle drikkenipler på nær én virkede, og at der var tilstrækkelig adgang til drikkevand i alle rum, da der ikke er krav om antal drikkenipler pr. dyr. Klager mente, at indskærpelsen var grundløs og burde ændres til en vejledning, idet chaufføren ikke fik mulighed for egenkontrol før fremvisning af anlægget. Det blev også fremhævet, at transportmidler ikke er staldsystemer, og at grise kun har kort ophold under transport.

Fødevarestyrelsens bemærkninger til klagen

Fødevarestyrelsen fastholdt, at indskærpelsen var baseret på forholdene ved kontroltidspunktets begyndelse. Styrelsen vurderede, at adgangen til vand i de midterste rum var utilstrækkelig for de anslåede 27 grise pr. rum, især da kun én drikkenippel var funktionsdygtig. Styrelsen henviste til branchenormer, herunder "Animal Transport Guides – Guide to good practices for the transport of pigs", som anbefaler mindst én drikkenippel pr. 10-12 grise, og "[virksomhed1] Svineproduktion – Viden om staldsystemer", der anbefaler minimum 1 drikkeventil pr. 10 smågrise. Styrelsen understregede, at indskærpelserne var givet ud fra en konkret vurdering af overtrædelsen, og at henvisningen til retningslinjer alene var et fortolkningsbidrag.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fødevarestyrelsens indskærpelser af 28. november 2019, dog med visse ændringer i ordlyden. Nævnet fandt, at virksomheden ikke havde overholdt Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 om beskyttelse af dyr under transport og dermed forbundne aktiviteter artikel 3, litra c, og artikel 6, stk. 3, jf. bilag I, kap. II, pkt. 1.1, litra a, og kap. VI, pkt. 2.1 og pkt. 2.2.

Nævnets vurdering af vandforsyningen

Nævnet lagde vægt på, at en betydelig del af drikkeniplerne i transportmidlets rum var ude af drift ved kontroltidspunktet. I de midterste rum var 2/3 af niplerne defekte, og i de bagerste rum var 1/3 defekte. Dette førte til nævnets vurdering af, at vandingsudstyret ikke var tilstrækkeligt funktionsdygtigt.

Antal dyr og drikkemuligheder

Med 27 grise pr. rum og kun én eller to funktionsdygtige drikkenipler i de berørte rum, fandt nævnet, at dyrene ikke ville have haft mulighed for at drikke, når de ville. Nævnet henholdt sig til "Animal Transport Guides – Guide to good practices for the transport of pigs", der anbefaler mindst én drikkenippel pr. 10-12 grise, som et fortolkningsbidrag til forordningens krav. Nævnet bemærkede, at anbefalingerne fra Kommissionen og [virksomhed1] var i overensstemmelse, og at et transportophold på over 8 timer er sammenligneligt med fast opstaldning i forhold til drikkebehov.

Konklusion og stadfæstelse

På baggrund af ovenstående vurderinger konkluderede nævnet, at grisene ville være blevet transporteret under forhold, der kunne påføre dem unødig lidelse på grund af utilstrækkelig adgang til vand. Transportmidlerne var derfor ikke indrettet og anvendt på en måde, der sikrede dyrenes sikkerhed og forhindrede skade eller lidelse. Nævnet bemærkede, at Fødevarestyrelsens kontrol er et øjebliksbillede, og at chaufførens efterfølgende reparation ikke ændrer på overtrædelsen på kontroltidspunktet.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fødevarestyrelsens indskærpelse af 28. november 2019 om, at transportmidlet skal være forsynet med et vandforsyningsanlæg, som gør det muligt for ledsageren at give dyrene vand med det samme, når som helst der er behov for det under forsendelsen, således at samtlige dyr kan drikke, når de vil. De øvrige indskærpelser blev stadfæstet med følgende præciserede ordlyd:

• ”Transportmidlerne skal være indrettet og anvendes på en sådan måde, at dyrene ikke kommer til skade eller påføres lidelser, og sådan at dyrenes sikkerhed tilgodeses.”
• ”Vandingsudstyret skal være funktionsdygtigt.”

Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.