Planklagenævnets afvisning af klage over Aalborg Kommunes e-mails i byggesag

Sagen omhandler en klage indgivet til Planklagenævnet vedrørende to e-mails sendt af Aalborg Kommune den 22. november 2019 i forbindelse med en byggesag på en ejendom. Klageren havde den 22. maj 2019 ansøgt kommunen om opførelse af et enfamiliehus og dispensation fra en bebyggelsesregulerende deklaration fra 1959 (servitut), der omhandlede bygningernes placering på grunden. Der var gennemført naboorientering, og sagsbehandlingen var stadig i gang.

Kommunens e-mails og klagerens reaktion

Den første e-mail fra kommunen orienterede om sagens status og oplyste, at der på baggrund af indkomne indsigelser ville blive igangsat en granskning af tidligere meddelte dispensationer og byggetilladelser i området. Formålet var en juridisk vurdering af, om der forelå en administrativ praksis, der havde betydning for sagen. Kommunen forventede at kunne træffe afgørelse primo februar 2020.

Klageren besvarede samme dag e-mailen og foreslog en ændring af projektet, hvor huset blev trukket 1,5 m tilbage mod vejen, så en mindre overskridelse af byggefeltet ikke længere krævede dispensation. Klageren anmodede om en afgørelse samme dag, hvis forslaget ikke blev accepteret. Kommunen svarede i en anden e-mail, at de ikke kunne træffe afgørelse den dag, og at det ikke ville være muligt at træffe afgørelse inden månedens udgang, uanset om projektet blev ændret eller fastholdt. En skitse med en plantegning var vedlagt e-mailen.

Klagerens anbringender

Klageren klagede over, at Aalborg Kommune angiveligt:

• Ikke overholdt lighedsprincippet i forhold til andre ejere i området, idet flere huse havde hævede kældre i overensstemmelse med lokalplanen, og henviste til 10 konkrete ejendomme.
• Ikke overholdt Forvaltningslovens § 19 om partshøring.
• Havde ignoreret manipulerende dokumenter og undladt at informere et udvalg herom.
• Fratog klageren demokratiske rettigheder ved manglende indsigt.
• Ikke overholdt egne løfter, tilsagn, regler og lokalplan.
• Havde begået adskillige formfejl, som klageren nu måtte bøde for.
• Lod sig manipulere af politiske smagsdommere og kammerateri, og ikke overholdt den juridiske ret.

Klageren fremhævede desuden, at kommunen tidligere havde været positiv over for projektet, og at en sagsbehandler havde oplyst, at en mindre overskridelse af byggefeltet i servitutten forsinkede sagen, men at en flytning af huset ville give øjeblikkelig tilladelse. Klageren påpegede, at kælderen aldrig havde været et emne, og henviste til en skrivelse fra kommunen af 4. oktober 2019, hvor byggeriet vurderedes at overholde lokalplanen. Klageren udtrykte frustration over den lange sagsbehandlingstid og de personlige og økonomiske omkostninger, som kommunens fejl og mangler havde forårsaget.

Kommunens bemærkninger

Kommunen oplyste, at der endnu ikke var truffet en afgørelse i sagen om ansøgning om enfamiliehus eller dispensation fra servitutten, og at der derfor ikke forelå nogen afgørelse, herunder ikke en afgørelse dateret den 22. november 2019.

Planklagenævnet afviste at behandle klagen over Aalborg Kommunes e-mails af 22. november 2019.

Nævnets kompetence

Planklagenævnet kan alene tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Kommunen havde oplyst, at den endnu ikke havde truffet en endelig afgørelse i sagen, hverken vedrørende ansøgningen om enfamiliehus eller dispensation fra servitutten. Nævnet forstod det således, at kommunen endnu ikke havde besluttet, om den ville håndhæve servitutten.

Manglende endelig afgørelse

Nævnet fandt, at kommunen i den konkrete sag ikke havde truffet en endelig afgørelse efter planloven, som kunne påklages til nævnet. Dette skyldtes, at kommunen ikke havde truffet en konkret, endelig beslutning, men alene havde forholdt sig generelt til sagen. Det fremgik desuden udtrykkeligt af kommunens e-mails, at en afgørelse ville blive truffet senere på baggrund af klagerens ansøgning, og at kommunen ikke på daværende tidspunkt kunne træffe afgørelse.

Afvisning og fremtidig klagemulighed

På baggrund af den manglende endelige afgørelse afviste Planklagenævnet at behandle klagen. Nævnet bemærkede dog, at såfremt kommunen senere træffer en endelig afgørelse i sagen, herunder en afgørelse med hjemmel i Planloven § 43 om håndhævelse af privatretlige servitutbestemmelser, vil denne afgørelse kunne påklages til Planklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål.

Gebyr og afgørelsens endelighed

Det indbetalte klagegebyr blev tilbagebetalt. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne i henhold til Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.