Planklagenævnets afgørelse om landzonetilladelse til telemast i Halsnæs Kommune

Halsnæs Kommune meddelte den 11. november 2019 landzonetilladelse til opstilling af en 36 meter høj telemast på en ejendom i landzone, beliggende inden for kystnærhedszonen. Ejendommen, der er ejet af en skytteforening, har et klubhus og en skydebane. Den ansøgte masteplacering er ca. 40 meter nordøst for klubhuset.

Klagen til Planklagenævnet

En beboer i området klagede den 20. november 2019 til Planklagenævnet over kommunens afgørelse. Klageren anførte primært, at den ansøgte masteplacering ville medføre visuelle gener, og at der fandtes en bedre alternativ placering i området.

Områdets karakteristika

Ejendommen ligger i den vestlige del af en grøn landskabskile, omgivet af sommerhusområder mod øst og vest. Nærmeste nabobebyggelser ligger mellem 180 og 290 meter fra den ansøgte placering. Området er udpeget som værdifuldt landskab, værdifuldt kulturmiljø, område med kulturhistorisk bevaringsværdi, område med økologiske forbindelser, område med potentielle naturbeskyttelsesinteresser og særligt værdifuldt landbrugsområde i kommuneplan 2013 for Halsnæs Kommune.

Privat flyveplads

Klageren har oplyst, at der på klagerens ejendom, ca. 250 meter fra den ansøgte masteplacering, ligger en privat flyveplads med en nord-sydgående landingsbane. Flyvepladsen har ifølge sagens oplysninger kun været brugt minimalt de seneste 20 år, men er aldrig nedlagt.

Kommuneplanens retningslinjer

Kommuneplanens retningslinjer for værdifulde landskaber og kulturmiljøer angiver, at tilstanden og arealanvendelsen i beskyttelsesområderne kun må ændres, hvis det kan begrundes ud fra væsentlige samfundsmæssige hensyn, og såfremt det ud fra en konkret vurdering kan ske uden at tilsidesætte de særlige værdifulde sammenhængende helheder eller enkeltelementer. Byggeri og anlæg ud over det erhvervsmæssigt nødvendige for landbrug, skovbrug eller fiskeri er som hovedregel ikke tilladt.

Kommunens retningslinjer for telemaster i det åbne land foreskriver, at nye master skal søges placeret ved erhvervsvirksomheder eller landbrugsejendomme, og kun hvis der ikke er andre muligheder, kan en anden opstilling accepteres. Der skal tages hensyn til boliger og landskabets karakter. Normalt tillades master ikke i værdifulde landskabsområder, medmindre det kan godtgøres, at der ikke er andre muligheder, og en miljøkonsekvensvurdering er foretaget.

Ansøgningens indhold

Ansøgningen fra teleselskabet begrundede behovet for masten med et stigende mobilforbrug og utilfredsstillende dækning fra eksisterende master. Ansøgeren oplyste, at der ikke var eksisterende høje konstruktioner i området, og at store dele af området var fredet eller beskyttet, hvilket begrænsede placeringsmulighederne. Den ansøgte placering var valgt, da den lå i et område med eksisterende bevoksning, som ville sløre mastens nederste del og teknikskabe.

Kommunens afgørelse

Halsnæs Kommune gav tilladelse i medfør af Planloven § 35, stk. 1. Kommunen begrundede afgørelsen med den samfundsmæssige interesse i at sikre god digital dækning. Kommunen vurderede, at masten ville påvirke landskabsoplevelsen, men ikke være direkte generende for naboer grundet afstand og eksisterende bevoksning. De vurderede desuden, at påvirkningerne var fuldt reversible.

Vedrørende den private flyveplads henviste kommunen til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, som oplyste, at ejere af private flyvepladser ikke kan stille krav i forbindelse med opførelse af telemaster. Kommunen havde også vurderet, at landingsbanen ikke havde været brugbar de seneste 20 år. Kommunen oplyste, at ansøgeren havde afsøgt alternative placeringer, men ikke fundet egnede steder uden for landzonen, hvor jordejere ville acceptere en mast.

Klagerens og ansøgerens bemærkninger

Klageren fastholdt, at masteplaceringen var uhensigtsmæssig i forhold til flyvepladsen og foreslog en alternativ placering på egen grund, ca. 200 meter mod øst, som ville ligge højere og være bedre skjult. Klageren udtrykte også bekymring for vindstøj og manglende vilkår for mastens farve og belysning.

Kommunen henviste til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens udtalelse om private flyvepladser og anførte, at ansøgeren tidligere havde forsøgt at finde en placering på klagerens ejendom uden held. Ansøgeren bemærkede, at alternative placeringer mod øst og syd var vurderet som mere dominerende i landskabet.

Planklagenævnet stadfæstede Halsnæs Kommunes landzonetilladelse til opstilling af den 36 meter høje telemast, men tilføjede to vilkår:

Vilkår for tilladelsen

• Telemasten og teknikskabene skal fjernes senest et år efter, at de ikke længere er i brug til det formål, der er givet tilladelse til.
• Den eksisterende beplantning umiddelbart nord, øst og syd for masteplaceringen skal bevares og vedligeholdes, således at den nederste mastedel og teknikskabene vil være afskærmet med beplantning mod nord, øst og syd.

Nævnets begrundelse

Nævnet lagde vægt på den samfundsmæssige interesse i at forbedre mobildækningen i området, herunder for sommerhusområder. Det blev også fremhævet, at masten ville blive placeret i tilknytning til eksisterende bebyggelse, og at den nederste del ville være skjult af træbevoksning.

Vedrørende klagerens private flyveplads fandt nævnet ikke, at forholdene var til hinder for tilladelsen. Dette blev begrundet med, at der var tale om en privat flyveplads med minimal brug de seneste 20 år, at masteplaceringen var ca. 250 meter fra baneenden, og at klageren havde mulighed for at ændre landingsbanens retning. Der var desuden ikke fastlagt et konsekvensområde omkring flyvepladsen, der forhindrede høje konstruktioner.

Planklagenævnet vurderede, at masten ikke ville medføre urimelige visuelle gener eller støjgener for naboer, og at den ikke ville påvirke områdets kulturhistoriske udpegning. Den foreslåede alternative placering på klagerens ejendom blev ikke fundet bedre, da den ville være uden tilknytning til bebyggelse og mere fritstående i landskabet. Nævnet fandt det godtgjort, at der ikke fandtes bedre egnede alternative placeringsmuligheder.

Nævnet fandt ikke grundlag for at stille vilkår om mastens farve eller belysning, da dette ville øge mastens visuelle påvirkning.

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 5 år efter Planklagenævnets afgørelse, eller ikke har været udnyttet i 5 på hinanden følgende år, jf. Planloven § 56, stk. 2. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.