Ophævelse og hjemvisning af afgørelse om lovliggørelse af rørlagt vandløb og pumpebrønd
Dato
20. oktober 2020
Nævn
Miljø- og Fødevareklagenævnet
Eksterne links
Læs hele sagenKategori
Vandløbsloven
Højdepunkt
Ophævelse og hjemvisning i sag om lovliggørelse af rørlagt vandløb med pumpebrønd
Lovreferencer
Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en sag om Syddjurs Kommunes afgørelse vedrørende lovliggørelse af et rørlagt vandløb med pumpebrønd fra Girafmosen til Vibækken samt medbenyttelse af Vibækken. Sagen omhandler en ansøgning fra en grundejerforening om at stabilisere vandstanden i Girafmosen, et moseareal omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3, for at forhindre oversvømmelser på nærliggende grunde.
Sagens forhistorie og tidligere afgørelser
Grundejerforeningen ansøgte oprindeligt i 2015 om etablering af en pumpe og rørledning. Efter indsigelser blev et nyt forslag fremsat, der søgte retlig lovliggørelse af et eksisterende rørlagt forløb og en eldrevet pumpe. Syddjurs Kommune meddelte tilladelse i december 2016, men denne blev ophævet og hjemvist af Miljø- og Fødevareklagenævnet i april 2018. Årsagerne inkluderede manglende offentlig høring i henhold til Bekendtgørelse om vandløbsregulering og –restaurering m.v. § 15, utilstrækkelig vurdering af afvandingsinteresser og manglende redegørelse for vurdering i forhold til habitatbekendtgørelsen.
Kommunen meddelte en ny tilladelse i november 2018, som igen blev ophævet og hjemvist af nævnet i april 2019. Her blev det påpeget, at vurderingen i forhold til habitatbekendtgørelsen stadig manglede, at erstatningsvandhuller for arter på habitatdirektivets bilag IV ikke var etableret, og at der ikke var tilstrækkelig sikkerhed for ledig kapacitet i det nedstrømsliggende rørlagte forløb. Nævnet bemærkede også, at der ikke var taget stilling til betaling af anlægsudgifter eller erstatning, og at vilkår for vedligeholdelse skulle hjemles i Vandløbslovens § 35.
Den påklagede afgørelse og vilkår
Den 10. oktober 2019 meddelte Syddjurs Kommune den påklagede lovliggørende tilladelse til etablering af et rørlagt vandløb med pumpebrønd fra en adresse til det offentlige vandløb Vibæk samt medbenyttelse af Vibækken. Afgørelsen blev truffet med hjemmel i Vandløbslovens § 18, Vandløbslovens § 21, Vandløbslovens § 35, Vandløbslovens § 63 samt Bekendtgørelse om vandløbsregulering og –restaurering m.v. § 4, Bekendtgørelse om vandløbsregulering og –restaurering m.v. § 5 og Bekendtgørelse om vandløbsregulering og –restaurering m.v. § 6.
Tilladelsen indeholdt 13 vilkår, herunder:
- Pumpning må kun ske, når vandstanden ved Vibæk station 704 er lavere end kote 0,77 m DVR90.
- Pumpeintensiteten må ikke overstige 2,2 l/s.
- Pumpen skal have særskilt elforsyning, og der skal kvartalsvis fremsendes notat med data fra vandstandslogger og elforbrug.
- Vandstanden i Girafmosen må ikke sænkes under kote 3,5 m DVR90.
- Erstatningssøer skal være etableret inden opstart af pumpning.
- Lodsejerne bag grundejerforeningen pålægges vedligeholdelsespligten for det rørlagte vandløb.
Klagepunkter fra omboende
Ni omboende klagede over afgørelsen, primært med henvisning til eksisterende oversvømmelsesproblemer ved Bækholmen og Bækhøjen. De frygtede, at yderligere udpumpning af vand fra Girafmosen til Vibækken ville forværre situationen. Specifikke klagepunkter omfattede:
- Manglende ledig kapacitet i Vibækken.
- Utilstrækkelig vedligeholdelse af Vibækken, som er kommunens ansvar.
- Bekymringer om håndhævelse og omgåelse af vilkår for pumpning og kontrol.
- Manglende dokumentation for tidligere tilladelser til pumpning.
- Uopfyldte krav om etablering af erstatningsvandhuller for beskyttede arter, som skulle være etableret mindst to ynglesæsoner før sænkning af vandstanden.
- Manglende proportionalitet i afgørelsen, der flytter vandproblemer fra Girafmosen til Vibækken.
Syddjurs Kommunes bemærkninger
Syddjurs Kommune fastholdt, at klagen ikke havde opsættende virkning, da vilkårene i tilladelsen sikrer de omboende. Kommunen mente, at den nye afgørelse tilstrækkeligt redegjorde for beskyttelsen af arter på habitatdirektivets bilag IV og opfyldte nævnets tidligere ankepunkter vedrørende afvandingsinteresser og vilkårsfastsættelse. Kommunen henviste til en sænket stopkote (fra 0,8 m til 0,77 m DVR90) og reduceret pumpeintensitet (fra 5 l/s til 2,2 l/s) som sikkerhedsforanstaltninger. Kommunen vurderede, at der i 96% af tiden var tilstrækkelig plads i systemet, og at oversvømmelsesproblemerne ved Bækholmen skulle løses med en separat reguleringssag.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har ophævet Syddjurs Kommunes afgørelse af 10. oktober 2019 og hjemvist sagen til fornyet behandling.
Manglende fornødne dispensationer
Nævnet konstaterede, at Syddjurs Kommune ikke havde indhentet de fornødne dispensationer efter Naturbeskyttelsesloven. Dette er i strid med Bekendtgørelse om vandløbsregulering og –restaurering m.v. § 19, stk. 1, som kræver, at nødvendige tilladelser eller godkendelser efter naturbeskyttelsesloven skal foreligge, inden vandløbsmyndigheden godkender et projekt.
Nævnet lagde vægt på to hovedpunkter:
- Uoverensstemmelse i koter: Den meddelte dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 2 angav en sænkning af vandstanden i Girafmosen til kote 3,55 m DNN, mens den påklagede tilladelse sænkede vandstanden til kote 3,5 m DVR90. Nævnet vurderede, at disse koter ikke er sammenfaldende, da 3,55 m DNN ligger 1,2 cm højere end 3,5 m DVR90.
- Manglende dispensation for erstatningsvandhuller: Dispensationen for sænkning af vandstanden i Girafmosen stillede vilkår om etablering af to erstatningsvandhuller på 1.000 m2. Disse vandhuller skal etableres i et område, der også er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3. Udgravningen af disse vandhuller kræver derfor en særskilt dispensation efter Naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 2. Nævnet fandt, at vilkåret i sig selv ikke kunne betragtes som en dispensation, og at der ikke var meddelt en særskilt dispensation for udgravningen.
Nævnet vurderede, at disse mangler udgjorde en væsentlig fejl i kommunens sagsbehandling, hvilket medførte afgørelsens ugyldighed.
Tilbagebetaling af gebyr
Som følge af afgørelsen tilbagebetales de indbetalte klagegebyrer i henhold til Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2, nr. 1.
Lignende afgørelser