Miljø- og Fødevareklagenævnets afvisning af klage over Frederikssund Kommunes afgørelse vedrørende nedgravning af byggeaffald

Sagen omhandler en klage indgivet af en omboende til Miljø- og Fødevareklagenævnet vedrørende Frederikssund Kommunes afgørelse af 4. juli 2019. Klagen drejede sig om kommunens konstatering af, at der ikke var ulovlige forhold i medfør af miljøbeskyttelsesloven på en ejendom i Frederikssund Kommune.

Baggrund for klagen

Klageren havde observeret ejendommens ejer nedgrave en betydelig mængde byggeaffald, herunder metal- og plastikbøtter, i forbindelse med opførelse af ny bebyggelse. Dette gav anledning til bekymring for potentiel forurening af et nærliggende åbent vandløb samt klagerens egen drikkevandsboring. Klageren anførte desuden, at kommunens tilsyn var udført på et forkert område af ejendommen.

Kommunens tilsyn og afgørelse

Frederikssund Kommune foretog den 1. juli 2019 et tilsyn på ejendommen efter klagerens henvendelse. Ved tilsynet blev der ikke fundet tegn på nedgravning af byggeaffald. Kommunen gennemgik også gamle luftfotos, som heller ikke indikerede nedgravning af byggeaffald. På baggrund heraf traf kommunen den 4. juli 2019 afgørelse om, at der ikke kunne konstateres ulovlige forhold på ejendommen i henhold til Miljøbeskyttelsesloven § 68 og de dertil knyttede regler. Kommunen meddelte, at afgørelsen ikke kunne påklages til anden administrativ myndighed, jf. Miljøbeskyttelsesloven § 69, stk. 3.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen over Frederikssund Kommunes afgørelse af 4. juli 2019. Afvisningen skete med henvisning til nævnets manglende kompetence til at behandle sagen.

Nævnets begrundelse for afvisning

Nævnet vurderede, at Frederikssund Kommunes afgørelse var truffet som et led i kommunens tilsynsvirksomhed, idet den indeholdt en konstatering af, at der ikke var ulovlige forhold på ejendommen. Kommunerne fører generelt tilsyn med, at loven og de regler, der er fastsat med hjemmel i loven, overholdes, jf. Miljøbeskyttelsesloven § 65, stk. 1. Når tilsynsmyndigheden konstaterer et ulovligt forhold, skal det foranlediges lovliggjort, medmindre forholdet har underordnet betydning, jf. Miljøbeskyttelsesloven § 68. Kommunens valg af lovliggørelsesmåde er reguleret i Miljøbeskyttelsesloven § 69, stk. 1. Da der var tale om en tilsynsafgørelse i medfør af Miljøbeskyttelsesloven § 69, stk. 1, havde Miljø- og Fødevareklagenævnet ikke kompetence til at behandle klagen, jf. Miljøbeskyttelsesloven § 69, stk. 3. Nævnet bemærkede, at en eventuel klage over kommunens tilsyn efter miljøbeskyttelsesloven skulle rettes til Ankestyrelsen. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.

Tilbagebetaling af gebyr

Som følge af afvisningen af realitetsbehandling blev det indbetalte klagegebyr tilbagebetalt til klageren, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2, nr. 3. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Miljøbeskyttelsesloven § 101, stk. 1.