Planklagenævnets afgørelse om lokalplan nr. 089-707, Sommerhusområdet Klitten, Grenaa Strand

Norddjurs Kommune vedtog den 27. august 2019 endeligt lokalplan nr. 089-707, Sommerhusområdet Klitten, Grenaa Strand. En række sommerhusejere klagede til Planklagenævnet over afgørelsen, primært med henvisning til manglende saglig planlægningsmæssig begrundelse og tilsidesættelse af lighedsgrundsætningen. Klagen blev modtaget af Planklagenævnet den 12. november 2019.

Baggrund for Lokalplanen

Lokalplanområdet var tidligere omfattet af lokalplan nr. 119, vedtaget i 1997, som udlagde byggefelter, stier og et tracé til cykelsti. I august 2018 igangsatte Norddjurs Kommune arbejdet med den nye lokalplan, efter at forvaltningen havde identificeret ledige kommunale arealer i sommerhusområdet Klitten, der potentielt kunne sættes til salg. Oprindeligt blev der foreslået 12 nye sokkelgrunde, med forventning om indtægter fra salg.

Vedtagelse af Lokalplanforslaget

I januar 2019 vedtog Kommunalbestyrelsen forslag til lokalplan nr. 089-707. Forslaget udlagde 17 nye sokkelgrunde på kommunal jord og 3 små sommerhusgrunde på privatejet jord. Det blev fremhævet, at de nye sommerhuse skulle indpasses harmonisk med eksisterende bebyggelse og natur. Økonomiske konsekvenser i form af salgsindtægter fra de kommunale grunde blev nævnt.

Den Endelige Vedtagelse og Lokalplanens Indhold

Den endelige lokalplan blev vedtaget i august 2019 efter en offentlig høring, hvor 15 høringssvar førte til en reduktion af antallet af kommunale sokkelgrunde fra 17 til 13. Lokalplanens formål er at bevare de oprindelige sommerhuse og muliggøre opførelse af nye under hensyntagen til natur og eksisterende bebyggelse, med fokus på at fastholde området som en åben, kulturhistorisk helhed med små, beskedne sommerhuse.

Lokalplanområdet er opdelt i to delområder:

• Delområde 1: Størstedelen af området med 13 nye byggefelter (røde, gule, blå markeringer) og eksisterende sommerhuse (grå markeringer). Udstykning sker som sokkeludstykninger, hvor arealer uden for sokkelgrundene er fællesarealer med offentlig adgang.
• Delområde 2: Et mindre område med mulighed for udstykning af tre sommerhusgrunde.

Nye sommerhuse i de gule byggefelter må opføres i maksimalt 2 etager med et bebygget areal på maksimum 40 m² ekskl. terrasser og altaner. Eksisterende sommerhuse må udvides med maksimalt 10 m² bruttoetageareal, hvis denne mulighed ikke allerede er udnyttet under den tidligere lokalplan nr. 119. Lokalplanen regulerer også parkeringsmuligheder, herunder et fælles parkeringsareal og krav om én p-plads pr. sommerhus som grusbelægning med græsbevoksning. Lokalplan nr. 119 aflyses for det område, der er omfattet af den nye lokalplan.

Klagepunkter

Klagerne fremførte følgende hovedpunkter:

• Parkeringsplads: Klagerne mente, at retten til eksisterende parkeringspladser, som var udlagt i lokalplan nr. 119, burde være medtaget i den nye lokalplan, da de fortsat har ret til at benytte dem.
• Planlægningsmæssig begrundelse: Klagerne anførte, at der ikke var en saglig planlægningsmæssig begrundelse for at udlægge nye sommerhusgrunde i et bevaringsværdigt område, og at den reelle begrundelse udelukkende var kommunens økonomiske interesse i at sælge grunde. Dette ansås for at gøre lokalplanen ugyldig.
• Lighedsgrundsætningen: Klagerne gjorde gældende, at lokalplanen var i strid med lighedsgrundsætningen, da nye sommerhuse i de gule byggefelter kan opføres væsentligt større (op til 80 m² samlet boligareal) end klagernes eksisterende sommerhuse (nogle på 62 m²), og klagerne var afskåret fra yderligere udvidelse.
• Modstridende lokalplanbestemmelser: Klagerne påpegede en modstrid mellem lokalplanens pkt. 9.2.1 (ingen benyttelse af fællesarealer til eget brug) og pkt. 5.1.5 (etablering af parkeringsplads i tilknytning til sommerhus uden for sokkelgrunden), hvilket ifølge klagerne gjorde lokalplanen uklar og ugyldig.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Norddjurs Kommunes endelige vedtagelse af lokalplan nr. 089-707, Sommerhusområdet Klitten, Grenaa Strand. Lokalplanen forbliver dermed gældende.

Planklagenævnets Kompetence

Planklagenævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Dette inkluderer spørgsmål om usaglige hensyn og tilsidesættelse af lighedsgrundsætningen. Nævnet kan dog ikke efterprøve uenighed i planers indhold eller hensigtsmæssighed.

Afvisning af Klagepunkt om Parkeringspladser

Planklagenævnet afviste at behandle klagepunktet om parkeringspladser. Nævnet fandt ikke, at kommunen med vedtagelsen af lokalplanen havde truffet en afgørelse efter planloven om klagernes ret til at benytte parkeringspladserne. Dette er et spørgsmål, der skal afklares i forbindelse med en konkret afgørelse efter lokalplanen. Nævnet bemærkede, at en lokalplans retsvirkninger alene vedrører fremtidige dispositioner, og eksisterende lovlig brug kan fortsætte. Kommunen er heller ikke forpligtet til at videreføre bestemmelser fra en ældre lokalplan i en ny.

Vurdering af Planlægningsmæssig Begrundelse

Klagerne gjorde gældende, at lokalplanen udelukkende var båret af økonomiske hensyn, hvilket ville gøre den ugyldig. Planklagenævnet henviste til Planloven § 13, stk. 1, som fastslår kommunalbestyrelsens ret til at tilvejebringe en lokalplan, når det er planlægningsmæssigt relevant. Rent økonomiske hensyn er ikke en saglig planlægningsmæssig begrundelse. Nævnet anerkendte, at en kommune ikke er afskåret fra at planlægge for kommunalt ejede arealer, selvom det kan medføre indtægter ved salg, så længe der er en planlægningsmæssig grund.

Lokalplanens formålsbestemmelse, som omfatter bevaring af oprindelige sommerhuse, opførelse af nye under hensyntagen til natur og eksisterende bebyggelse, samt fastholdelse af området som en kulturhistorisk helhed, blev anset for at være saglige og planlægningsmæssigt relevante begrundelser. Selvom kommunalbestyrelsen blev informeret om potentielle indtægter fra salg af byggegrunde, fandt nævnet ikke tilstrækkeligt grundlag for at antage, at lokalplanen alene var vedtaget på baggrund af økonomiske hensyn. Derfor kunne nævnet ikke give medhold i dette klagepunkt.

Vurdering af Lighedsgrundsætningen

Klagerne anførte, at lokalplanen var i strid med lighedsgrundsætningen på grund af forskelle i byggemuligheder for nye og eksisterende sommerhuse. Planklagenævnet fastslog, at lighedsgrundsætningen indebærer, at ensartede sager som udgangspunkt skal have samme resultat, og at usaglig forskelsbehandling ikke er tilladt. Dog er lighedsgrundsætningen ikke til hinder for, at en kommune i en lokalplan kan fastsætte forskellige bebyggelsesregulerende bestemmelser for forskellige ejendomme inden for planområdet, hvis der er en saglig planlægningsmæssig begrundelse. Nævnet fandt, at Norddjurs Kommune ikke var afskåret fra at vedtage en lokalplan med forskellige byggemuligheder, og kunne derfor ikke give medhold i klagepunktet om tilsidesættelse af lighedsgrundsætningen.

Vurdering af Modstridende Lokalplanbestemmelser

Klagerne gjorde gældende, at lokalplanens bestemmelser om parkering og fællesarealer var modstridende og gjorde planen uklar. Planklagenævnet bemærkede, at en lokalplan skal være tilstrækkeligt præcis og entydig, men at upræcise eller unøjagtige bestemmelser ikke påvirker lokalplanens gyldighed, men alene har betydning for den efterfølgende håndhævelse. Nævnet ophæver som udgangspunkt ikke en lokalplan eller konkrete bestemmelser, fordi der eventuelt kan opstå tvivl om fortolkningen i fremtiden. Nævnet henviste til Planloven § 15 vedrørende lokalplaners indhold. På denne baggrund kunne nævnet ikke give medhold i klagepunktet.

Endelig Afgørelse

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.