Planklagenævnets afgørelse om afslag på landzonetilladelse til udstykning og ny bolig i Næstved Kommune

Næstved Kommune afslog den 8. oktober 2019 en ansøgning om landzonetilladelse til udstykning og opførelse af ny bebyggelse til boligformål på ejendommen [adresse1], matrikel [matrikel1]. Ejendommen, der er en landbrugsejendom på ca. 3 ha, ligger i landzone og grænser op til fredskov, med hele matrikel [matrikel1] inden for en skovbyggelinje. Området er desuden udpeget som bevaringsværdigt landskab og særligt værdifuldt landbrugsområde i kommuneplan 2017 for Næstved Kommune. Ejendommen ligger delvist i kystnærhedszone. Den nærmeste byzone er cirka 2 km væk.

Ansøgningens indhold

Ansøgningen omhandlede opførelse af en ny bolig på op til 120 m² med tilhørende garage på 50 m² på matrikel [matrikel1]. Det fremgik, at ejendommen ønskedes opdelt i to selvstændige ejendomme, hvor de eksisterende bygninger på matrikel [matrikel2] skulle bevares.

Kommunens begrundelse for afslag

Kommunen begrundede afslaget med, at der efter Planloven § 35, stk. 1 normalt ikke gives landzonetilladelse til nye, selvstændige boliger i landzone. Kommunen fandt ikke særlige omstændigheder, der kunne berettige en tilladelse, og bemærkede, at der allerede var et stuehus til den samlede ejendom. Desuden kunne opførelsen af ny bebyggelse ikke betragtes som huludfyldning i landsby, og det ansøgte kunne skabe præcedens, der begrænser udviklingsmuligheder for landbrug, skovbrug eller natur.

Klagerens anbringender

Klageren anførte, at der lovgivningsmæssigt var mulighed for at få dispensation til at bygge nye stuehuse inden for en skovbyggelinje, hvis en placering udenfor ikke var mulig. Klageren henviste til kommunens administrationsgrundlag, der brugte ordene "kan" og "normalt", hvilket ifølge klageren åbnede for en landzonetilladelse. Klageren ønskede at omlægge nuværende brakjord til et rekreativt område med beplantning og etablering af ride- og trampestier, hvilket stemte overens med kommuneplanens vision. Klageren mente, at den nye bebyggelse ville tilpasses eksisterende forhold og ikke ville medføre spredt bebyggelse.

Kommunens bemærkninger til klagen

Kommunen fastholdt afslaget og bemærkede, at brugen af ordet "normalt" i administrationsgrundlaget skyldtes forpligtelsen til at foretage en konkret vurdering i hver enkelt sag. Kommunen fremhævede, at udpegningen af området som bevaringsværdigt landskab medførte en ekstra restriktiv praksis. Endelig anførte kommunen, at Naturbeskyttelseslovens § 17 om skovbyggelinjen ikke var relevant, da der allerede manglede grundlag for landzonetilladelse efter planloven.

Planklagenævnet stadfæstede Næstved Kommunes afgørelse om afslag på landzonetilladelse til udstykning og opførelse af en ny bolig. Nævnet har kompetence til at behandle afgørelser efter Planloven § 35, stk. 1, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 1.

Generelle principper for landzone

Nævnet understregede, at hovedformålet med landzonereglerne er at forhindre byspredning i det åbne land og sikre, at bymæssig udvikling sker i planlagte områder, jf. Planloven § 35, stk. 1. Landzoneområder skal som udgangspunkt friholdes for spredt og uplanlagt bebyggelse, medmindre det er nødvendigt for landbrug, skovbrug eller fiskeri. Der lægges stor vægt på lovens almene formål og præcedensvirkning.

Udstykning og nye helårsboliger

Udstykning i landzone kræver landzonetilladelse, jf. Planloven § 35, stk. 1, og skal sikre overensstemmelse med planlægningen. Med udstykning menes, at et areal fraskilles en eller flere samlede faste ejendomme og fremtidig udgør en ny samlet fast ejendom, jf. Udstykningsloven § 6. Som udgangspunkt gives ikke tilladelse til udstykning, der skaber en ny, frit omsættelig ejendom i det åbne land. Praksis er som altovervejende hovedregel at give afslag på opførelse af fritliggende boliger i det åbne land og i områder med spredt bebyggelse.

Bebyggelse inden for skovbyggelinjen

Bebyggelse må ikke placeres inden for en afstand af 300 m fra skove, jf. Naturbeskyttelsesloven § 17, stk. 1. Forbuddet gælder dog ikke for bebyggelse i landzone, hvortil der er meddelt landzonetilladelse efter Planloven § 35, stk. 1, jf. Naturbeskyttelsesloven § 17, stk. 2, nr. 5. Hensynet til skoven som landskabselement og levested skal varetages ved administration af landzonereglerne.

Planklagenævnets vurdering og afgørelse

Nævnet fandt, at en tilladelse til den ansøgte udstykning og opførelse af en ny bolig ville være i strid med planlovens landzonebestemmelser, herunder formålet om at friholde det åbne land for spredt og uplanlagt bebyggelse. Nævnet lagde særlig vægt på, at det ansøgte lå i det åbne land, i uplanlagt område og uden for kommuneplanens rammer. Der blev ikke fundet særlige omstændigheder, der kunne begrunde en tilladelse, og det blev fremhævet, at området var udpeget som bevaringsværdigt landskab, hvilket medførte en restriktiv praksis. Nævnet bemærkede også den potentielle præcedensvirkning. På baggrund heraf fandt nævnet ikke anledning til særskilt at vurdere hensynet til skovbyggelinjen eller behovet for et nyt stuehus.

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.