Afslag på dispensation fra krav om ens ejerforhold ved erhvervelse af landbrugsejendom

Sagen omhandler en klage over Landbrugsstyrelsens afslag på dispensation fra kravet om ens ejerforhold for landbrugsejendomme. Klager er eneejer af landbrugsejendommen uden beboelse, matrikel [matrikel1] mfl., Klemensker, som tidligere var omfattet af en samhørighedsdeklaration baseret på den tidligere landbrugslov, hvor ægtefæller blev betragtet som én person i relation til ejerforhold.

Klager og ægtefællen har for nylig erhvervet landbrugsejendom med beboelse, matrikel [matrikel2], Knudsker, hvor de har taget fast bopæl. De ønsker at beholde en del af deres tidligere landbrugsejendom, matrikel [matrirel3], Klemensker, som en bygningsløs landbrugsejendom, der skal ejes sammen med den nyerhvervede ejendom, matrikel [matrikel2].

Landbrugsstyrelsens afgørelse

Landbrugsstyrelsen afslog ansøgningen om dispensation den 26. september 2019. Begrundelsen var, at der ikke længere er samme ejerforhold mellem den bygningsløse ejendom (enejet af klager) og den nyerhvervede beboelsesejendom (ejet i lige sameje af klager og ægtefællen). Styrelsen henviste til Landbrugslovens § 10, stk. 5, jf. stk. 1 og 2, og anførte, at den tidligere tilladelse og samhørighedsdeklaration hvilede på forældede regler. Da de faktiske forhold er ændret, skal adkomsten til ejendommen følge den gældende landbrugslov, hvor ægtefæller ikke længere anses som en enhed i erhvervsmæssig forstand. Økonomiske forhold indgår ikke som vurderingskriterium.

Klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet

Klager påklagede afgørelsen den 8. oktober 2019. Klager anførte, at eneejerskabet af matrikel [matrikel1] skyldtes krav ved et tidligere YJ-lån, og at klager derfor købte i god tro. Klager fremhævede også, at klager og ægtefællen har oprettet testamente og arver hinanden, samt at et afslag ville medføre en unødvendig udgift på 25.000-30.000 kr.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Landbrugsstyrelsens afgørelse om afslag på dispensation fra krav om ens ejerforhold. Nævnet lagde vægt på, at klager ikke i ansøgningen havde anført særlige forhold, der kunne begrunde en dispensation i henhold til Landbrugslovens § 10, stk. 5.

Vurdering af klagepunkter

Nævnet vurderede, at den anførte udgift, som afslaget ville medføre, ikke kunne føre til et andet resultat. Dette skyldes, at mulighederne for dispensation er særdeles begrænsede og typisk forbeholdt særlige situationer som generationsskifte, jf. bemærkningerne til lovforslaget for Landbrugslovens § 10, stk. 1 og Landbrugslovens § 10, stk. 5. Sædvanlige omkostninger ved ejerskifte betragtes ikke som en "særlig situation".

Gældende regler og ejerforhold

Ansøgningen skulle vurderes på baggrund af gældende regler, da klagers dispositioner blev anset for frivillige og sædvanlige ændringer i ejerforhold, og dermed ikke en videreførelse af det tidligere ejerforhold. Nævnet fremhævede, at den gældende landbrugslov, herunder Landbrugslovens § 10, stk. 1, ikke længere betragter ægtefæller som medejere af hinandens landbrugsejendomme. Da klagers ægtefælle er medejer af den nye beboelsesejendom, men ikke af den bygningsløse ejendom, opfyldes kravet om ens ejerforhold ikke. Klager havde ikke fremlagt oplysninger om særlige grunde, der kunne begrunde en fravigelse af dette princip.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17.