Klage over dispensation fra lokalplan til flytning af overkørsel

Sagen omhandler en klage fra en nabo over Vallensbæk Kommunes afgørelse af 11. september 2019. Kommunen havde meddelt dispensation fra lokalplan nr. 77 til at flytte en overkørsel på en ejendom på [adresse1] fra ejendommens vestlige skel til det østlige skel.

Klagerens centrale argumenter

Klageren anførte, at flytningen af overkørslen var i strid med lokalplanens intentioner om at samle overkørsler for at skabe længere vejstrækninger uden afbrydelser. Derudover mente klageren, at byggeprojektet ikke overholdt kravene til afstand til naboskel.

Lokalplanens bestemmelse om overkørsler

Lokalplanens § 4.6 fastsætter, at nye overkørsler skal placeres tættest muligt ved skel, hvor naboejendommen også har en overkørsel. I den konkrete sag havde naboejendommen mod vest en overkørsel, der stødte op til den pågældende ejendoms vestskel. Ved at flytte overkørslen til østsiden ville den ikke længere ligge i sammenhæng med en nabos overkørsel.

Kommunens afgørelse

Vallensbæk Kommune anerkendte, at flytningen af overkørslen ikke var i overensstemmelse med lokalplanens § 4.6. Kommunens Teknik- og Miljøudvalg besluttede derfor at meddele en dispensation fra denne bestemmelse. For så vidt angår de øvrige dele af byggeprojektet, herunder afstand til skel, fremgik det af afgørelsen, at kommunen afventede et revideret skitseprojekt til endelig vurdering.

Planklagenævnet gav ikke medhold i klagen, og Vallensbæk Kommunes afgørelse om dispensation fra lokalplanen er derfor fortsat gældende.

Vurdering af dispensationens lovlighed

Planklagenævnet fastslog, at flytningen af overkørslen krævede en dispensation, da den var i strid med lokalplanens § 4.6. Nævnet skulle herefter vurdere, om kommunen havde hjemmel til at give dispensationen efter Planlovens § 19. En dispensation må ikke stride mod planens principper.

Nævnet vurderede, at bestemmelsen i § 4.6 om placering af overkørsler ikke udgør et af lokalplanens principper. Begrundelsen var, at planens formålsbestemmelse ikke specifikt henviser til denne regel, og at bestemmelsen har karakter af en detaljeret regulering frem for at være en del af planens overordnede struktur. Derfor var det ikke i strid med planens principper at dispensere, og kommunen havde haft den fornødne hjemmel.

Klagepunkt vedrørende afstand til naboskel

For så vidt angår klagen over afstand til naboskel, konstaterede Planklagenævnet, at kommunen endnu ikke havde truffet en endelig afgørelse om dette forhold. Kommunen afventede et revideret projekt. Da der ikke forelå en endelig, påklagelig afgørelse, afviste nævnet at behandle dette klagepunkt, da det faldt uden for nævnets kompetence i henhold til Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3.