Afslag på lovliggørende dispensation til rydning af rørskov og opgravning af søbred ved Mossø

Sagen omhandler en klage over Skanderborg Kommunes afslag på en lovliggørende dispensation til rydning af rørskov og opgravning af søbredden ved Mossø, som er en beskyttet sø under Naturbeskyttelsesloven § 3. Kommunen havde desuden meddelt påbud om fysisk retablering af området.

Kommunen baserede sin afgørelse på et tilsynsbesøg og en analyse af luftfotos fra 1954-2019, hvor det blev konstateret, at der var foretaget opgravning med en minigraver i søen. Kommunen vurderede, at indgrebet var en ulovlig tilstandsændring, da luftfotos ikke understøttede, at der havde været en kontinuerlig oprensningspraksis. Tværtimod viste fotos, at området var groet til i en længere periode, før de nyere, mere omfattende indgreb fandt sted.

Klagerens anbringender

Klageren anførte, at oprensningen var en fortsættelse af en praksis, der havde fundet sted siden 1954, og at den var naturforbedrende, da den sikrede bedre vandgennemstrømning og iltning. Klageren mente desuden, at kommunen havde tilsidesat vigtige oplysninger, herunder private fotos, og havde handlet ud fra en forudindtaget holdning uden at inddrage klageren tilstrækkeligt i sagsbehandlingen.

Kommunens bemærkninger

Skanderborg Kommune fastholdt, at selvom der muligvis havde været oprensning tidligere, viste luftfotos en periode på ca. 33 år (fra ca. 1980 til 2013) uden tegn på regelmæssig oprensning. Dette medførte, at retten til at fortsætte praksis som "sædvanlig drift" var fortabt. Kommunen vurderede, at de indgreb, der var foretaget fra 2016 og frem, var væsentligt mere omfattende og derfor udgjorde en ulovlig tilstandsændring. Kommunen understregede desuden den præcedensvirkning, en dispensation ville have for andre sager ved kommunens mange søer.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Skanderborg Kommunes afgørelse. Nævnet fandt, at kommunen ikke havde tilsidesat reglerne om partshøring, da klageren var blevet varslet og havde fået mulighed for at udtale sig.

Vurdering af tilstandsændring

Nævnet foretog en selvstændig vurdering af luftfotos og fandt, at selvom der kunne have været jævnlig rydning op til 2002, blev søbredden gradvist mere tilgroet i perioden 2002-2014. Dette medførte, at der havde indfundet sig en ny naturtilstand. De markante rydninger, der fandt sted fra 2016 og frem, blev derfor anset for en ulovlig tilstandsændring, der krævede dispensation efter Naturbeskyttelsesloven § 3, og ikke en fortsættelse af hidtidig drift.

Vurdering af dispensation

Nævnet vurderede, om der forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde en lovliggørende dispensation i henhold til Naturbeskyttelsesloven § 65, stk. 2. Nævnet var enig med kommunen i, at indgrebet ikke var naturforbedrende. Rørsumpe er vigtige levesteder for mange arter, og fjernelsen heraf forringer biodiversiteten. Da indgrebet ikke var uvæsentligt, og da en dispensation ville skabe uønsket præcedens, var der ikke grundlag for at meddele dispensation. Påbuddet om retablering, jf. Naturbeskyttelsesloven § 73, stk. 5, blev derfor opretholdt.