Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om rørlægning af privat vandløb i Lemvig Kommune

En bredejer klagede over Lemvig Kommunes afgørelse af 11. april 2019, der gav tilladelse til rørlægning af et privat vandløb på matr. nr. [m1]. Vandløbet, der er ca. 1.150 meter langt, udmunder i det offentlige vandløb Ramme Å, som er udpeget som et § 3-beskyttet vandløb under Naturbeskyttelsesloven § 3. Ramme Å og Nissum Fjord, som Ramme Å udmunder i, er målsat til godt økologisk potentiale og god kemisk tilstand ifølge Bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster § 3, nr. 1. Ramme Å løber desuden gennem Natura 2000-område nr. 65 ”Nissum Fjord”.

Sagens forhistorie

Lemvig Kommune meddelte oprindeligt en lovliggørende tilladelse til rørlægning af 335 meter af vandløbet den 19. oktober 2015. Denne tilladelse blev påklaget, og Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede og hjemviste afgørelsen den 4. oktober 2018. Nævnet fandt, at kommunen ikke havde foretaget en tilstrækkelig vurdering af samtlige afvandingsinteresser, jf. Bekendtgørelse om vandløbsregulering og –restaurering m.v. § 18.

Den påklagede afgørelse

Efter hjemvisningen indsendte ejendommens ejer en ny ansøgning om lovliggørelse af rørlægningen. Lemvig Kommune meddelte den 11. april 2019 en ny tilladelse. Tilladelsen omfattede lovliggørelse af et eksisterende drænrør på 15 cm i diameter og etablering af et nyt drænrør på 20 cm i diameter ved siden af det eksisterende. Kommunen vurderede, at de to rør tilsammen kunne lede 29 l/s, hvilket var tilstrækkeligt til at håndtere en 5-årsmaksimumafstrømning på ca. 18 l/s fra oplandet på 29 ha. Kommunen vurderede desuden, at rørlægningen ikke ville forringe tilstanden for Ramme Å, påvirke Natura 2000-området væsentligt eller beskadige yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter.

Klagerens anbringender

Klageren anførte, at Lemvig Kommune ikke havde afhjulpet de mangler, som nævnet tidligere havde påpeget. Klageren gjorde gældende, at rørlægningen havde afvandingsmæssige og miljømæssige konsekvenser. Specifikke anbringender inkluderede:

• Utilstrækkelig dokumentation for rørets fald, da der ikke var foretaget tv-inspektion.
• Risiko for opstuvning af vand og påvirkning af grundvandets højde.
• Manglende undersøgelse af eventuelle spildevandsledninger med udløb i vandløbet, hvilket kunne føre urenset spildevand til Ramme Å og Nissum Fjord.
• Kommunens vurdering af bilag IV-arter burde have taget udgangspunkt i forholdene før den ulovlige rørlægning.
• Vandløbet var naturligt, ikke menneskeskabt.
• Ansøger havde allerede etableret det ekstra rør, selvom tilladelsen var påklaget.

Miljø- og Fødevareklagenævnet traf afgørelse efter Vandløbsloven § 17, jf. Vandløbsloven § 80, stk. 1. Nævnet henviste til Vandløbsloven § 1, stk. 1 om vandløbs formål og Vandløbsloven § 1, stk. 2 om hensyn til miljømæssige krav. Desuden blev Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 6, stk. 1, Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 7, stk. 7, nr. 1, Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 10, stk. 1, nr. 1 og Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 10, stk. 2 inddraget i vurderingen.

Nævnets vurdering af afvandingsinteresser

Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Lemvig Kommunes vurdering af de afvandingsmæssige interesser. Dette skyldtes kommunens beregninger, der viste, at de to rør tilsammen havde en kapacitet på 29 l/s, hvilket var væsentligt mere end den beregnede medianmaksimumafstrømning på 0,53 l/s/ha. Klagerens anbringender om spildevand og potentielt bagfald blev afvist som værende uvæsentlige eller udokumenterede. Nævnet bemærkede, at det ikke havde betydning for sagen, om vandløbet var naturligt eller menneskeskabt.

Miljømæssige hensyn og bilag IV-arter

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at der ikke var fremkommet forhold, der gav grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at rørlægningen var forenelig med de miljømæssige målsætninger for overfladevandsområder, og at den ikke ville påvirke Natura 2000-området væsentligt eller beskadige yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter. Nævnet lagde vægt på, at udledningen af spildevand skete uafhængigt af rørlægningen, og at der ikke var oplysninger, der indikerede en væsentlig ændring i spildevandets sammensætning som følge af rørlægningen. Desuden forblev vandløbets nedre del åben.

Afgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Lemvig Kommunes afgørelse af 11. april 2019 om tilladelse til rørlægning af det private vandløb. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 6. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.