Afgørelse om overensstemmelse med lokalplan for sommerhus på [adresse1]

Faxe Kommune traf den 10. juli 2019 en indirekte afgørelse om, at et sommerhus på [adresse1] var i overensstemmelse med lokalplan nr. 300-35, [vejnavn1] og [vejnavn2]. Denne afgørelse blev efterfølgende påklaget til Planklagenævnet af en lokal parcelforening.

Klagen og dens indhold

Klagen, indgivet den 4. september 2019, fokuserede primært på, at sommerhusets placering angiveligt var i strid med lokalplanens principper. Klageren mente desuden, at kommunen burde have foretaget en naboorientering, da byggeriet ville medføre gener for naboerne i form af udsigtstab og indkik. Klageren havde også indgivet en separat klage over byggetilladelsen til Byggeklageenheden.

Ejendommen og lokalplanens bestemmelser

Sagen vedrører et sommerhus på [ejendom1], beliggende på [adresse1], som er omfattet af lokalplan nr. 300-35 og ligger i lokalplanens delområde A. Lokalplanens § 6 regulerer bebyggelsens omfang og placering. Specifikt fastsætter § 6.04, at om- og tilbygning samt nedrivning, der ændrer bebyggelsens samlede areal, kræver Byrådets tilladelse. Bestemmelsen angiver også, at udvidelse af det bebyggede areal som udgangspunkt skal ske som tilbygning til eksisterende bebyggelse og med størst mulig afstand til grundens afgrænsning. Lokalplanen indeholder ikke yderligere bestemmelser om placering af byggeri.

Tidligere afgørelse og fortolkning af lokalplanen

Natur- og Miljøklagenævnet havde den 14. maj 2014 truffet afgørelse i en lignende sag (sagsnr. NMK-33-02153) inden for samme lokalplanområde. I den forbindelse udtalte nævnet, at lokalplanens § 6.04 ikke opfyldte kravet om klarhed og præcision, da den indeholdt formuleringer som "som udgangspunkt" og "størst mulig afstand". Derfor kunne bestemmelsen ikke håndhæves som bindende. Nævnet konkluderede desuden, at bestemmelsen kun ville gælde ved udvidelse af det bebyggede areal, og at placeringen af et hus derfor var umiddelbart tilladt i forhold til lokalplanen og planloven.

Kommunens afgørelse og bemærkninger

Faxe Kommune gav tilladelse til nedrivning af alle eksisterende bygninger (55 m2) og opførelse af et nyt sommerhus på 50 m2. Kommunen vurderede, at da det nye hus var mindre end det eksisterende, var der ikke tale om en udvidelse af det bebyggede areal, og dermed krævedes ingen dispensation fra lokalplanens § 6.04. Kommunen fremhævede, at lokalplanen ikke indeholdt andre bestemmelser om byggelinjer eller byggefelter, hvilket gjorde placeringen umiddelbart tilladt. Desuden mente kommunen, at der ikke var pligt til naboorientering, da der ikke var meddelt dispensation fra lokalplanen.

Planklagenævnet behandlede klagen over Faxe Kommunes afgørelse og vurderede, om kommunens tilladelse var i overensstemmelse med lokalplanen og planloven, samt om reglerne for naboorientering var overholdt. Nævnets kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter planloven er fastsat i Planloven § 58, stk. 1, nr. 3.

Vurdering af lokalplanoverensstemmelse

Nævnet fastslog, at bestemmelser i en lokalplan skal være klart og præcist formuleret for at kunne håndhæves som bindende, jf. Planloven § 18. I den konkrete sag var det nye sommerhus på 50 m2 mindre end den eksisterende bebyggelse på 55 m2. Dette betød, at der ikke var tale om en udvidelse af det bebyggede areal, og dermed faldt byggeriet uden for anvendelsesområdet af lokalplanens § 6.04, 3. pkt. Nævnet bemærkede desuden, at denne bestemmelse i øvrigt ikke var tilstrækkeligt klart og præcist formuleret til at være bindende. På baggrund heraf fandt Planklagenævnet, at placeringen af sommerhuset var umiddelbart tilladt efter lokalplanen og derfor ikke krævede dispensation.

Vurdering af naboorientering

Planklagenævnet konstaterede, at Planloven § 20 kun finder anvendelse, når et forhold kræver dispensation fra lokalplanen. Da placeringen af sommerhuset var umiddelbart tilladt og ikke krævede dispensation, var der ingen pligt for kommunen til at foretage naboorientering i medfør af denne bestemmelse.

Planklagenævnets afgørelse

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Faxe Kommunes indirekte afgørelse af 10. juli 2019. Kommunens afgørelse om, at sommerhuset på [adresse1] er i overensstemmelse med lokalplan nr. 300-35, [vejnavn1] og [vejnavn2], blev dermed stadfæstet. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.

Det indbetalte klagegebyr blev ikke tilbagebetalt, da nævnet ikke gav klageren medhold eller ændrede den påklagede afgørelse, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.