Planklagenævnets afvisning af klage over byggetilladelse og terrænregulering på grund af overskredet klagefrist

Sagen omhandler Lemvig Kommunes afgørelser vedrørende en ejendom på [adresse1]. Den 23. marts 2018 gav kommunen byggetilladelse og dispensation fra lokalplan nr. 138 – 3F0.1 til opførelse af et sommerhus på 82 m², 21 m² overdækket areal, hems på 4,5 m² samt et udhus med carport på 35 m². Efterfølgende, den 29. juni 2018, blev der givet tilladelse til terrænregulering på samme ejendom.

Klagerne, der er ejere af nabosommerhuset mod syd, modtog en kopi af byggetilladelsen den 26. april 2018 efter en anmodning om aktindsigt. Afgørelsen om terrænregulering blev sendt til klagerne den 29. juni 2018. Begge afgørelser indeholdt en klagevejledning, der informerede om en klagefrist på 4 uger til Planklagenævnet via klageportalen.

Klagen blev indgivet den 28. januar 2019. Klagerne anførte, at byggeriet medførte væsentlige gener i form af mistet udsigt, problemer med bortledning af vand og indbliksgener. De gjorde desuden gældende, at kommunen havde undladt at partshøre dem.

Klagefrister og partsstatus

Planklagenævnet vurderede klagefristen i henhold til Planloven § 58, stk. 1, nr. 3 og Planklagebekendtgørelsen § 2, stk. 1 og Planklagebekendtgørelsen § 2, stk. 2. Nævnet bemærkede, at en klagefrist ikke begynder at løbe for en part, før afgørelsen er modtaget med begrundelse og individuel klagevejledning. Dog gælder dette kun, hvis klageren ikke har udvist ubegrundet passivitet.

Planklagenævnet foretog en vurdering af klagernes partsstatus. Selvom naboskab ikke i sig selv giver partsstatus, kan væsentlige gener som lystab, indbliksgener eller lugtgener begrunde det. Hensynet til udsigt kan også indgå i vurderingen. Nævnet fandt dog ikke, at klagerne var parter i sagen, da byggeriets omfang og afstand til klagernes hus ikke antages at medføre væsentlige gener, der kan begrunde partsstatus.

Planklagenævnet afviste at behandle klagen, da klagefristen var overskredet. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne i henhold til Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.

Vurdering af klagefristen

Planklagenævnet fastslog, at klagefristen for byggetilladelsen og dispensationen senest skulle beregnes fra den 26. april 2018, hvor klagerne modtog afgørelsen. Dette betød, at fristen udløb den 24. maj 2018. For afgørelsen om terrænregulering, som klagerne modtog den 29. juni 2018, udløb klagefristen i august 2018.

Da klagen blev indgivet den 28. januar 2019, var den indgivet for sent i forhold til begge afgørelser. Nævnet bemærkede, at kommunen havde vejledt korrekt om klagefristen og indgivelse via klageportalen. Da klagerne ikke blev anset for parter i sagen, var kommunen ikke forpligtet til at give en individuel klagevejledning til dem. Der blev ikke fundet undskyldelige omstændigheder, der kunne begrunde fristoverskridelsen.

Nævnets praksis

Planklagenævnets praksis vedrørende klagefrister er restriktiv, især i sager med modstående interesser. En klage indgivet efter fristens udløb afvises normalt, selv ved korte overskridelser. På baggrund af den overskredne klagefrist afviste Planklagenævnet at behandle klagen i henhold til Planklagebekendtgørelsen § 2.

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.

Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales.