Planklagenævnets afgørelse om tagvinduer på [adresse1] i Furesø Kommune

Furesø Kommune traf den 17. juni 2019 afgørelse om, at etablering af tagvinduer på en ejendom beliggende på [adresse1] var i overensstemmelse med lokalplan nr. 18.3, Boligområderne Furesølund, Furesøhøj m.fl. Kommunen begrundede afgørelsen med, at lokalplanen ikke indeholdt bestemmelser, der hindrede tagvinduer, og at lignende vinduer allerede fandtes på ca. 40% af kædehusene i området.

En nabo klagede den 11. juli 2019 til Planklagenævnet over kommunens afgørelse. Klagen blev modtaget af nævnet den 6. september 2019.

Klagerens anbringender

Klageren anførte navnlig følgende punkter i sin klage:

• Uoverensstemmelse med lokalplan: Klageren mente, at kommunens afgørelse underkendte lokalplanens § 7.3, som fastsætter, at bebyggelsen ikke må ændres, så det samlede udseende fraviges ved ombygning.
• Nabohøring: Klageren påpegede, at kommunen havde negligeret muligheden for en nabohøring og henviste til, at ombudsmanden generelt anbefaler nabohøring i lignende sager.
• Lighedsgrundsætningen: Klageren henviste til, at kommunen tidligere havde givet afslag på et tagaltanvindue på en anden adresse ([adresse2]), hvilket ifølge klageren stred mod lighedsgrundsætningen.
• Indbliksgener: Klageren frygtede, at de nye tagvinduer ville medføre indbliksgener og dermed overskride klagerens integritetsgrænse.

Kommunens bemærkninger

Furesø Kommune svarede på klagen med følgende argumenter:

• Lokalplanens klarhed: Kommunen anførte, at lokalplanens § 7.3 ikke var tilstrækkelig klar til at regulere udformning og placering af tagvinduer.
• Krav om nabohøring: Kommunen fastholdt, at der ikke var krav om nabohøring, da etableringen af tagvinduerne ikke forudsatte myndighedstilladelse eller dispensation.

Planklagenævnet behandlede klagen over Furesø Kommunes afgørelse om tagvinduer på [adresse1]. Nævnet kan kun tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Spørgsmål om planers indhold eller hensigtsmæssighed, herunder indbliksgener, er ikke retlige spørgsmål, som nævnet kan efterprøve.

Overensstemmelse med lokalplan

Nævnet vurderede, om tagvinduerne var umiddelbart tilladt efter lokalplan 18.3. Lokalplanens § 7.3 fastsætter, at bebyggelsen ikke må ændres, så det samlede udseende fraviges. Planklagenævnet fandt, at formuleringen "det udseende, den samlede bebyggelse har" var generelt uklar og beroede på en skønsmæssig vurdering. Da de konkrete tagvinduer ikke kan ses fra omgivelserne, fandt nævnet, at bestemmelsen i lokalplanens § 7.3 ikke havde den fornødne klarhed og præcision til at kunne håndhæves i den konkrete sag. Derfor konkluderede nævnet, at de ansøgte tagvinduer var i overensstemmelse med lokalplanens § 7.3 og ikke krævede dispensation fra denne bestemmelse.

Naboorientering og partshøring

Klageren anførte, at kommunen havde negligeret muligheden for nabohøring. Planklagenævnet bemærkede, at Planloven § 20 kun gælder, når et forhold kræver dispensation fra lokalplanen. Da etablering af tagvinduerne var umiddelbart tilladt og ikke krævede dispensation, var der ikke krav om naboorientering efter Planloven § 20.

Vedrørende partshøring efter Forvaltningsloven § 19, stk. 1, fandt nævnet, at selvom kommunen ikke havde foretaget partshøring, led afgørelsen ikke af en væsentlig retlig mangel. Dette skyldtes, at det ansøgte var umiddelbart tilladt, og kommunen derfor ikke kunne have truffet en anden afgørelse. En ophævelse og hjemvisning ville ikke føre til et andet resultat.

Lighedsgrundsætningen

Klageren henviste til, at kommunen tidligere havde givet afslag på et tagaltanvindue på en anden adresse. Planklagenævnet fastslog, at kommunens afgørelse om, at tagvinduerne var umiddelbart tilladt, var et retligt spørgsmål og ikke en skønsmæssig afgørelse. Nævnet er ikke bundet af kommunens tidligere uprøvede afgørelser i tilsvarende sager. Derfor fandt nævnet ikke anledning til at vurdere den tidligere afgørelse, da den ikke havde betydning for nærværende sag.

Afgørelse

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Furesø Kommunes afgørelse af 17. juni 2019. Dette betyder, at kommunens afgørelse om, at tagvinduerne på [adresse1] er i overensstemmelse med lokalplan nr. 18.3, fastholdes. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3.