Planklagenævnets afvisning af klage over lokalplan nr. 499 i Viborg på grund af manglende klageberettigelse

Viborg Kommune vedtog den 26. juni 2019 endeligt lokalplan nr. 499, Boligområde ved [vejnavn1] i Viborg, samt kommuneplantillæg nr. 19 til kommuneplan 2017-2019. Afgørelserne blev påklaget til Planklagenævnet af to beboere i området den 30. juli 2019, med klagen modtaget af nævnet den 6. september 2019 via Viborg Kommune. Klagen fokuserede primært på kommunens utilstrækkelige hensyntagen til naturbeskyttelse, herunder beskyttelsen af bilag IV-arter. Klagerne begrundede deres klageberettigelse med, at de brugte et tilstødende område, hvor deres hest var opstaldet på en rideskole og gik på en fold, der grænsede op til lokalplanområdet. Deres bopæl i Hald Ege lå 1,3 km fra lokalplanområdet.

Planklagenævnet afviste at behandle klagen, da klagerne ikke blev anset for at være klageberettigede i henhold til planloven. En kommunes vedtagelse af en lokalplan og et kommuneplantillæg kan påklages til Planklagenævnet, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Reglerne for klageberettigelse fremgår af Planloven § 59. Ifølge denne bestemmelse er klageberettigede enten enhver med retlig interesse i sagens udfald eller landsdækkende foreninger og organisationer med specifikke formål og medlemstal.

Vurdering af klageberettigelse

Udtrykket "retlig interesse" fortolkes forskelligt afhængigt af sagens karakter. I sager om planvedtagelse og lokalplanpligt anses en bred personkreds normalt for klageberettiget, typisk grundejere, beboere, arbejdstagere, erhvervsdrivende eller lokale foreninger med tilknytning til lokalområdet. Personer uden for lokalplanområdet kan dog også have en retlig interesse, hvis de har en tilstrækkelig interesse i sagens efterprøvelse, vurderet ud fra aktualiteten og væsentligheden af de gener, planvedtagelsen måtte medføre.

Planklagenævnets konkrete vurdering

Klagerne gjorde gældende, at deres tilknytning til området via en opstaldet hest gav dem klageberettigelse. Planklagenævnet fandt dog, at dette var en afledt interesse, som ikke udgjorde en tilstrækkelig retlig interesse i planvedtagelsen efter Planloven § 59, stk. 1. Nævnet vurderede heller ikke, at klagernes bopæl 1,3 km fra lokalplanområdet gav dem tilstrækkelig retlig interesse. Nævnet lagde vægt på, at klagerne ikke i væsentlig grad ville blive påvirket af støj, trafik, visuelle gener eller lignende ved en realisering af det planlagte boligområde. På baggrund heraf afviste Planklagenævnet at behandle klagen. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.

Det indbetalte klagegebyr blev tilbagebetalt til indbetalerens NemKonto.