Planklagenævnets afgørelse om kørsel og parkering i overensstemmelse med lokalplan nr. 61/2014, Hadsund Havn - vest

Mariagerfjord Kommune traf den 19. juni 2019 afgørelse om, at kørsel og parkering på [vejnavn1], [matrikel1], var i overensstemmelse med lokalplan nr. 61/2014, Hadsund Havn - vest. Afgørelsen blev truffet med hjemmel i Planloven § 51, stk. 1.

Planklagenævnet modtog en klage over denne afgørelse den 3. september 2019. Klageren anførte navnlig, at kørsel og parkering på [vejnavn1] var i strid med lokalplanen.

Ejendommen og lokalplanen

Klagen vedrører et areal på [matrikel1], som er omfattet af lokalplan nr. 61/2014, Hadsund Havn - vest. Ifølge kortbilag 2 til lokalplanen er området udlagt til rekreative pladser.

Lokalplanens redegørelse, afsnit 3.3 om det blå-grønne byrum, angiver, at belagte havnearealer, herunder Bankpladsen, vil indgå som færdselsarealer samtidig med, at de har en rekreativ værdi.

Lokalplanens § 7.1 fastsætter, at der uden for byggefelterne skal etableres et offentligt blå-grønt byrum som vist på bilag 2.

Lokalplanens § 9 indeholder bestemmelser om veje, til- og frakørselsforhold og parkering, herunder:

• Lokalplanområdet vejbetjenes fra offentlige veje som [vejnavn2], [vejnavn3], [vejnavn4] og [vejnavn5] (§ 9.1).
• Etablering af parkeringspladser inden for byggefelterne skal ske i henhold til kommunens parkeringsnorm (§ 9.2).
• Adgang til byggefelterne skal ske fra [vejnavn5], [vejnavn4] og [vejnavn3] (§ 9.3).
• Eksisterende parkeringspladser inden for lokalplanområdet bevares som vist på bilag 2 (§ 9.5).

Kommunens vurdering

Mariagerfjord Kommune vurderede, at anvendelsen af arealet til kørsel og parkering ikke var i strid med lokalplanens § 7.1. Kommunen begrundede dette med, at lokalplanen ikke foreskriver en nærmere udformning eller anvendelse af det rekreative areal, og at parkeringen og kørslen sker i forbindelse med den rekreative anvendelse af [vejnavn1]. Kommunen anførte desuden, at udpegning af andre arealer specifikt til vej og parkering ikke udelukker parkering og vejadgang på andre arealer, herunder de rekreative havnearealer.

Planklagenævnet har behandlet klagen over Mariagerfjord Kommunes afgørelse og kan ikke give medhold i klagen, hvilket betyder, at kommunens afgørelse fastholdes.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet kan tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Dette omfatter spørgsmål om, hvorvidt det ansøgte er i overensstemmelse med lokalplanen og dermed umiddelbart tilladt.

Nævnet fandt, at klagerens anbringende om kommunens manglende opsætning af afspærringer ikke vedrørte retlige forhold efter planloven, men snarere en eventuel privatretlig aftale. Da kommunen ikke havde truffet afgørelse herom, havde nævnet ikke kompetence til at behandle dette spørgsmål.

Fortolkning af lokalplanen

Lokalplanens bestemmelser er bindende over for borgerne, jf. [Planloven § 18]. Nye forhold, der er i overensstemmelse med lokalplanen eller ikke er reguleret af den, er umiddelbart tilladte. Lokalplanens redegørelsestekst er alene oplysende, men kan anvendes som fortolkningsbidrag.

Planklagenævnet bemærkede, at udtrykket "rekreativt område" ikke er defineret i planloven eller lokalplanen. Lokalplanens redegørelsesdel angiver, at de belagte havnearealer, der udgør en del af det blå-grønne byrum, stadig vil indgå som færdselsarealer samtidig med, at de har en rekreativ værdi.

Nævnet vurderede, at lokalplanens § 9 om veje og parkering ikke forbyder etablering af veje og parkering på andre arealer end de specifikt nævnte. Bestemmelsen om vejadgang i § 9.1 blev fortolket som en oplysning om, hvordan trafikken til og fra området tænkes forbundet med det omkringliggende vejnet, og ikke som et forbud mod færdsel på bestemte arealer inden for lokalplanområdet.

Afgørelse

På baggrund heraf fandt Planklagenævnet, at det har været hensigten med lokalplanen, at området skulle anvendes til rekreative formål i bred forstand, og at anvendelse af arealet til færdsel og parkering derfor ikke er i strid med lokalplanens § 7.1 eller § 9. Færdsel og parkering på arealet er således umiddelbart tilladt.

Planklagenævnet kan derfor ikke give klageren medhold i klagen over Mariagerfjord Kommunes afgørelse af 19. juni 2019. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.

Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, da nævnet ikke har afvist sagen, klagen ikke er tilbagekaldt, og nævnet ikke har givet klageren medhold eller ændret afgørelsen. Dette er i overensstemmelse med Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.