Terrænregulering af landbrugsjord kræver ikke landzonetilladelse

Roskilde Kommune traf den 18. juli 2019 afgørelse om, at en terrænregulering af landbrugsjord på ejendommen [A1], 4040 Jyllinge, ikke krævede landzonetilladelse. Afgørelsen blev påklaget til Planklagenævnet af Danmarks Naturfredningsforening, som mente, at projektet krævede en landzonetilladelse.

Ejendommen og det ansøgte projekt

Sagen omhandler terrænregulering ved jordtilførsel på dele af matr.nr. [M1] og [M2], som er en del af en landbrugsejendom på ca. 48 ha i landzone. Arealerne ligger syd for Jyllinge og vest for Gundsømagle, lige nord for Roskilde Fjord. Terrænet er kuperet og falder mod fjorden, med vandlidende områder, der gennem en årrække har stået under vand.

Anmeldelsen af terrænreguleringen, uddybet den 15. juli 2019, beskrev en plan om at tilføre ca. 81.000 m³ jord til et areal på ca. 9,5 ha, hvilket ville hæve terrænet med gennemsnitligt 0,85 m. Muldjorden skulle afskrabes og genpålægges. Formålet med terrænreguleringen var at forbedre vanskeligt dyrkbare områder, der ofte oversvømmes på grund af afvanding fra Gundsømagle by og høj vandstand i fjorden. Dette har medført misvækst og dårligt udbytte af afgrøder, samt øget kvælstofudvaskning. Projektet skulle udføres i tre etaper over ca. 1,5 år, med forventet kørsel af to lastbiler i timen. Det blev understreget, at terrænreguleringen ikke ville berøre et beskyttet vandløb langs det vestlige matrikelskel, og at der ville være en minimumsafstand på 20 m fra vandløbet.

Kommunens afgørelse og klagen

Roskilde Kommune vurderede, at terrænreguleringen ikke udgjorde en ændret anvendelse af arealet og derfor ikke krævede landzonetilladelse efter Planlovens § 35, stk. 1. Kommunen lagde vægt på, at formålet var at forbedre et vanskeligt dyrkbart område, og at luftfotos samt kommunens oversvømmelseskort bekræftede, at området var vandlidende og i risiko for jævnlige oversvømmelser.

Danmarks Naturfredningsforening klagede over afgørelsen og anførte, at terrænreguleringen udgjorde en ændret anvendelse, og at behovet for reguleringen ikke var tilstrækkeligt dokumenteret. Klageren henviste til, at det omhandlede område lå uden for de områder, der i kommuneplan 2016 var angivet som i risiko for oversvømmelse. Roskilde Kommune og anmelderen fastholdt, at området var vandlidende, og at terrænreguleringen var nødvendig for at afhjælpe problemer med oversvømmelser, der påvirkede landbrugsdriften negativt. Anmelderen fremlagde yderligere dokumentation i form af billeder og kort, der viste hyppige oversvømmelser på arealerne.

Planklagenævnet behandlede klagen over Roskilde Kommunes afgørelse om, at terrænreguleringen ikke krævede landzonetilladelse. Nævnet har kompetence til at vurdere, om et forhold kræver landzonetilladelse efter Planlovens § 35, stk. 1, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 1 og Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3.

Vurdering af terrænregulering til landbrugsdrift

Planklagenævnet fastslog, at terrænregulering af jordarealer til forbedring og fortsat landbrugsdrift ikke i sig selv er en "ændring af anvendelsen" i henhold til Planlovens § 35, stk. 1. Dette gælder især ved udjævning af vandlidende lavninger. Hvis terrænreguleringen er nødvendig for at forbedre den landbrugsmæssige drift, kræver den ikke landzonetilladelse. Hvis omfanget derimod overstiger det nødvendige, eller hvis der er tvivl om genoptagelse af landbrugsdriften, anses det for en ændret anvendelse, der kræver tilladelse. Kommunen skal foretage en konkret vurdering af behovet, baseret på ejendommens aktuelle beskaffenhed, den ansøgte jordmængde, terrænhøjder og varighed af arbejdet. Landskabelige, naturmæssige, trafikale eller nabohensyn kan ikke inddrages i vurderingen af, om der er tale om ændret anvendelse.

Planklagenævnets afgørelse

Planklagenævnet fandt, at anmelderen i tilstrækkelig grad havde sandsynliggjort, at den ansøgte terrænregulering var nødvendig for at forbedre landbrugsdriften, og at der derfor ikke var tale om en ændret anvendelse af arealet, der krævede landzonetilladelse efter Planlovens § 35, stk. 1.

Nævnet lagde vægt på følgende:

• Oplysninger om, at opfyldningen følger højdekurverne mod nord (3,0 og 3,5 m) med et let fald mod syd, og at en gennemsnitlig hævning på 0,85 m (maks. 1,5 m) ikke overstiger, hvad der er nødvendigt for at forbedre landbrugsdriften.
• Anmelderens dokumentation for problemer med dårligt eller udeblivende udbytte grundet højtstående vand, oversvømmelser ved højvande og forsinket afvanding, hvilket kvæler planter og udvasker såsæd og gødning.
• Kort og luftfotos, der viser, at arealerne ligger inden for områder med risiko for oversvømmelser hvert år til hvert 10. år, og at arealerne i perioder er vandlidende eller står under vand.
• Oplysninger om, at afvanding fra Gundsømagle by bidrager til, at arealerne ikke kan afvandes hurtigt nok.

Planklagenævnet bemærkede, at afgørelsen udelukkende vedrørte landzonereglerne og ikke tog stilling til, om projektet krævede tilladelse efter anden lovgivning, f.eks. miljølovgivningen eller Naturbeskyttelseslovens § 3.

Planklagenævnet kunne derfor ikke give medhold i klagen over Roskilde Kommunes afgørelse af 18. juli 2019. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.