Klage over afslag på dispensation til opførelse af kvist - [adresse1]

Sagen omhandler Næstved Kommunes afslag på dispensation til opførelse af en kvist på ejendommen [adresse1], som er omfattet af lokalplan nr. 004, Bevarende lokalplan for de centrale byområder i Karrebæk og Karrebæksminde. Ejendommen er udpeget som en miljøunderstøttende bygning i lokalplanen, og lokalplanens § 10.3 fastsætter, at bredden på kviste ikke må overstige 150 cm.

Sagens forløb

Klageren henvendte sig den 2. november 2018 til kommunen med spørgsmål om istandsættelse af husets førstesal, herunder ønsket om at hæve tagkonstruktionen og placere vinduer i taget. Kommunen svarede den 20. november 2018, at de ønskede vinduer ikke var i overensstemmelse med lokalplanen. Efter indsendelse af et revideret projekt den 22. november 2018, oplyste kommunen den 26. november 2018, at forholdet vedrørende tag og tagvinduerne ikke krævede byggetilladelse, og sagen blev lukket.

Ved en besigtigelse den 29. januar 2019 konstaterede kommunen, at en oprindelig mindre kvist var fjernet og erstattet af en større kvist. Kommunen udstedte en standsningsmeddelelse den 30. januar 2019. Klageren ansøgte herefter om lovliggørende dispensation til at beholde den opførte kvist, som oprindeligt var 6,99 m bred, men ændrede ansøgningen den 2. juli 2019 til en bredde på 5,29 m for at flugte med en ny tilbygning.

Kommunens afgørelse og klagepunkter

Næstved Kommune meddelte den 11. juli 2019 afslag på dispensationen. Kommunen anførte, at den opførte kvist var i strid med lokalplanens § 10.3, og at kommunen ikke tidligere var blevet gjort bekendt med omfanget af udvidelsen. Kommunen vurderede, at en dispensation ville ændre karakteren af området og ikke var planmæssigt begrundet, da taget skulle bedømmes ud fra hovedhuset og ikke en sekundær bygning, og sammenhængen med tilbygningen ikke ville være synlig fra offentlig vej. Kommunen fremhævede, at lokalplanens regulering af kvistes udformning er et afgørende princip.

Klageren klagede til Planklagenævnet den 7. august 2019 med to hovedargumenter:

• Bindende forhåndsbesked: Klageren mente at have modtaget en positiv forvaltningsakt, da kommunen oplyste, at ombygningen af taget ikke krævede byggetilladelse. Klageren anførte, at kvisten blev etableret i god tro, og at kommunen burde have reageret tidligere.
• Lighedsgrundsætningen: Klageren henviste til andre ejendomme inden for samme lokalplan ([adresse2], [adresse3], [adresse4]), hvor der ifølge klageren var givet dispensationer eller accepteret forhold i strid med lokalplanen, og at den ansøgte kvist ikke var ekstraordinær i forhold til andre i området.

Kommunen bestred, at der var tale om en positiv forvaltningsakt, da det fremsendte materiale ikke viste omfanget af kvistudvidelsen. Kommunen afviste også at have udvist passivitet og anførte, at de nævnte sammenligningssager ikke var relevante eller sammenlignelige med den aktuelle sag.

Planklagenævnet har behandlet klagen over Næstved Kommunes afslag på dispensation til opførelse af en kvist på ejendommen [adresse1]. Nævnet kan alene tage stilling til retlige spørgsmål, herunder om kommunen har haft hjemmel til at give afslag, om almindelige forvaltningsretlige principper er overholdt, og om der er givet et bindende forhåndstilsagn. Nævnet kan ikke efterprøve kommunens skønsmæssige afgørelse om, hvorvidt der skal meddeles dispensation, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3.

Vurdering af eksisterende lovlige forhold

Planklagenævnet lagde til grund, at den opførte kvist er en helt ny konstruktion, da den væsentligt afviger fra den tidligere kvist og erstatter denne. Forholdet skal derfor bedømmes efter den gældende lokalplan, da en lokalplans retsvirkninger vedrører fremtidige dispositioner, og nybyggeri skal overholde lokalplanen, jf. Planloven § 18.

Krav om dispensation

Lokalplanens § 10.3 fastsætter, at kvistes bredde ikke må overstige 150 cm. Da den ansøgte kvist har en bredde på 5,29 m, er den ikke i overensstemmelse med lokalplanen og kræver derfor dispensation, jf. Planloven § 19.

Lighedsgrundsætningen

Planklagenævnet vurderede klagerens henvisninger til andre ejendomme i forhold til lighedsgrundsætningen, som indebærer, at ens sager skal have samme resultat, medmindre der er en saglig begrundelse for forskelsbehandling.

• Ejendommene [adresse3] og [adresse4]: Nævnet fandt, at forholdene på disse ejendomme (glaserede tegl og salgssteder) ikke i det væsentlige svarede til ansøgningen om en kvist. Derfor fandt nævnet ikke, at kommunens afslag var udtryk for usaglig forskelsbehandling.
• Ejendommen [adresse2]: Nævnet fandt, at en tagterrasse ikke svarer til en tagkvist. De to mindre kviste på [adresse2] blev heller ikke anset for at svare til den ansøgte kvist på 5,29 m. Desuden adskiller ejendommene sig ved, at [adresse1] er en miljøunderstøttende bygning, mens [adresse2] ikke er. På denne baggrund fandt nævnet ikke, at kommunens afslag var udtryk for usaglig forskelsbehandling.

Berettigede forventninger og bindende forhåndstilsagn

Planklagenævnet fandt ikke, at kommunens tidligere udsagn om, at tag- og tagvinduesforholdene ikke krævede byggetilladelse, havde karakter af en bindende forhåndsbesked eller lignende. Nævnet lagde vægt på, at klagerens henvendelse ikke omtalte en udvidelse af kvisten, og at den indsendte tegning ikke tydeligt viste ændrede dimensioner. Klageren havde derfor ikke anledning til at tro, at kommunen havde vurderet muligheden for dispensation til udvidelse af kvisten.

Afgørelse

Planklagenævnet kan ikke give medhold i klagen over Næstved Kommunes afgørelse af 11. juli 2019 om afslag på dispensation. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.