Stadfæstelse af afslag på dispensation til udvidelse af sommerhus inden for strandbeskyttelseslinjen

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Kystdirektoratets afslag på dispensation til udvidelse af et sommerhus på Læsø, beliggende inden for strandbeskyttelseslinjen. Ejendommen, der er ca. 6 ha stor, ligger direkte ud til kysten og er registreret som beskyttet hede efter Naturbeskyttelsesloven § 3. Den er desuden omfattet af Danzigmand-fredningen og Natura 2000-område nr. 9.

Kystdirektoratets afgørelse

Kystdirektoratet meddelte den 1. juli 2019 afslag på ansøgningen om at inddrage ca. 4,6 m² af en eksisterende overdækket terrasse til boligareal. Direktoratet vurderede, at den lempeligere dispensationshjemmel i Naturbeskyttelsesloven § 65 b, stk. 3, nr. 3 ikke fandt anvendelse, da ombygningen ikke vedrørte modernisering af sanitære forhold. Afslaget blev begrundet med manglende særlige forhold og den uønskede præcedensvirkning.

Der opstod kommunikationsproblemer, da klager gentagne gange ikke kunne åbne den vedhæftede afgørelse via e-mail, hvilket forsinkede klagers kendskab til afgørelsen.

Klagers anbringender

Klager påklagede afgørelsen den 21. august 2019 og anførte primært:

• Fredningsmyndigheden havde allerede givet tilladelse til udvidelsen.
• Præcedens fra nærliggende sommerhuse, herunder en nabo, der havde fået dispensation til 50 % udvidelse, burde føre til dispensation.
• Udvidelsen ville ikke ændre det bebyggede areal eller husets udtryk, da den skete under eksisterende tagflade og ville gøre huset mere harmonisk.
• Ombygningen ville muliggøre kørestolsadgang og opsætning af en halvdør mod hugorme.
• Døre og vinduespartier skulle alligevel udskiftes grundet manglende isolering og råd.
• Fredningsmyndigheden havde tilkendegivet, at udvidelsen ikke ville skade plante- eller dyrelivet.

Klager henviste desuden til tre afgørelser fra Kystdirektoratet, som ifølge klager dannede præcedens for en dispensation.

Kystdirektoratets bemærkninger til klagen

Kystdirektoratet fastholdt, at nabodispensationssagen ikke var sammenlignelig, da den vedrørte sanitære forhold, hvilket ikke var tilfældet i klagers ansøgning.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Kystdirektoratets afslag på dispensation til udvidelse af sommerhuset.

Klagefrist og realitetsbehandling

Nævnet konstaterede, at klagen var indkommet efter klagefristens udløb, men fandt, at der forelå undskyldelige omstændigheder. Klager blev først den 24. juli 2019 bekendt med afgørelsen og dens offentliggørelse, og Kystdirektoratet havde en særlig anledning til at informere klager om den korrekte klagefrist. På baggrund heraf valgte nævnet at realitetsbehandle klagen.

Vurdering af dispensation

Nævnet vurderede sagen efter Naturbeskyttelsesloven § 15, stk. 1, som forbyder ændringer i tilstanden af arealer inden for strandbeskyttelseslinjen. Formålet er at friholde kystområder mod indgreb.

Dispensation kan kun meddeles i særlige tilfælde efter Naturbeskyttelsesloven § 65 b, stk. 1, og bestemmelsen administreres meget restriktivt. Den lempeligere dispensationsmulighed i Naturbeskyttelsesloven § 65 b, stk. 3, nr. 3, der vedrører modernisering af toilet- og badefaciliteter, fandt ikke anvendelse, da klagers ansøgning ikke omhandlede dette.

Nævnet fandt, at udvidelsen af boligarealet med ca. 4,6 m² og de ydre bygningsmæssige ændringer udgjorde en tilstandsændring, der krævede dispensation. Der blev ikke fundet særlige forhold, der kunne begrunde en dispensation. Nævnet lagde vægt på den restriktive praksis, den uønskede præcedensvirkning, og at en dispensation ville gøre bygningen større og mere synlig i landskabet, hvilket strider mod lovens formål om at bibeholde et åbent kystlandskab.

Afvisning af klagers anbringender

Klagers argumenter om, at udvidelsen ikke medførte en ændring af det bebyggede areal, eller at huset ville fremstå mere harmonisk, kunne ikke føre til et andet resultat. Fredningsnævnets tidligere dispensation fra fredningen var irrelevant, da fredning og strandbeskyttelse er separate beskyttelser med forskellige formål.

De af klager henviste afgørelser fra Kystdirektoratet blev ikke anset for sammenlignelige:

• En afgørelse fra 30. august 2019 vedrørte alene facade- og vinduesudskiftning, ikke udvidelse af boligareal.
• En afgørelse fra 4. juli 2019 vedrørte et helårshus, hvor der gælder en lempeligere praksis.
• En afgørelse fra 29. maj 2017 på naboejendommen var begrundet i forbedring af sanitære forhold, hvilket ikke var tilfældet i nærværende sag.

Gebyr

Det indbetalte klagegebyr blev ikke tilbagebetalt, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2.