Planklagenævnets afgørelse om lovliggørelse af carport på [vejnavn1], Gladsaxe Kommune

Gladsaxe Kommune udstedte den 12. marts 2019 et påbud om lovliggørelse af en carport på ejendommen [adresse1], da den overskred byggelinjen fastsat i byplanvedtægt nr. 20. Ejeren af ejendommen klagede over afgørelsen til Planklagenævnet den 3. april 2019, idet klageren navnlig anførte, at kommunen ikke havde hjemmel til at udstede påbuddet.

Ejendommen og byplanvedtægten

Ejendommen er beliggende på [adresse1] og er omfattet af byplanvedtægt nr. 20. Denne vedtægt fastsætter i § 2.3 en byggelinje på 15 meter fra vejmidten. Luftfotos fra 1999 viste en carport opført vinkelret mod vejskel, mens fotos fra 2010 viste en nyopført dobbeltcarport, der var placeret tættere på vejskel og i en skrå vinkel.

Tidligere sagsforløb og Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse

Sagen har et længere forløb. Gladsaxe Kommune gjorde allerede den 27. februar 2014 opmærksom på, at den nyopførte dobbeltcarport ikke var i overensstemmelse med en tidligere tilladelse fra 1998. Kommunen meddelte den 24. april 2014 afslag på lovliggørende dispensation og udstedte påbud om fysisk lovliggørelse. Denne afgørelse blev påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet, som den 7. januar 2015 stadfæstede kommunens afgørelse. Nævnet fastslog, at carporten var opført i strid med byplanvedtægten, og at kommunen havde hjemmel til at meddele afslag på dispensation samt udstede påbud om fysisk lovliggørelse. Efterfølgende fastsatte kommunen en ny frist for lovliggørelse, som ikke blev efterkommet. Sagen blev genoptaget i 2017, og i januar 2019 orienterede kommunen klageren om, at dobbeltcarporten ikke kunne bibeholdes, men at delvis bevaring var en mulighed.

Kommunens seneste påbud

Gladsaxe Kommune udstedte den 12. marts 2019 det påbud, der er klaget over. Påbuddet krævede fysisk lovliggørelse af dobbeltcarporten, da en del af den var opført i strid med byggelinjen i byplanvedtægtens § 2. Kommunen begrundede påbuddet med et ønske om grønne og åbne forhaver og henviste til, at carporten først fremgik af luftfotos i 2010. Fristen for lovliggørelse blev sat til den 12. juni 2019.

Klagerens anbringender

Klageren anførte i sin klage til Planklagenævnet flere punkter:

• Manglende hjemmel til påbuddet: Klageren mente, at carporten ikke var en bygning i byggelovgivningens forstand, jf. Byggeloven § 2, stk. 1, og derfor ikke krævede dispensation efter byplanvedtægtens § 2.
• Eksisterende lovlig anvendelse: Klageren gjorde gældende, at der burde ske en retlig lovliggørelse, da klageren havde været i god tro ved renovering af en allerede lovlig bygning. Den oprindelige carport var opført for 30 år siden, og det udførte arbejde blev anset for bygningsvedligeholdelse, der alene tilsigtede at retablere bygningens tidligere tilstand. Klageren fremhævede, at den nuværende carport indeholdt elementer fra den tidligere, herunder bærende stolper.
• Indrettelseshensyn: Klageren henviste til et møde i Trafik- og Teknikudvalget den 12. november 2018, hvor det fremgik, at der ved lovliggørelse af bygninger opført for 25-30 år siden kunne være forhold, der talte for retlig lovliggørelse. Klageren påpegede, at den oprindelige carport var over 30 år gammel.
• Lighedsgrundsætningen: Klageren mente, at kommunen burde give dispensation, da der tidligere var givet dispensation til den oprindelige carport. Klageren henviste til, at Trafik- og Teknikudvalget ikke ønskede en ændring af praksis vedrørende carporte, og den oprindelige afgørelse burde derfor danne præcedens.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Gladsaxe Kommunes påbud om lovliggørelse af carporten på ejendommen [adresse1]. Dette betyder, at kommunens afgørelse står ved magt, og en ny frist for lovliggørelse skal fastsættes af Gladsaxe Kommune.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter planloven, jf. Planloven § 58, stk. 1. Kommunen fører tilsyn efter planloven og skal foranledige ulovlige forhold lovliggjort, medmindre de er af underordnet betydning, jf. Planloven § 51, stk. 3. Nævnet kan prøve, om kommunen har haft hjemmel til påbuddet, om almindelige forvaltningsretlige principper (herunder lighedsgrundsætningen) er overholdt, og om der foreligger indrettelseshensyn.

Vurdering af umiddelbar tilladelse

Planklagenævnet lagde til grund, at carporten ikke er umiddelbart tilladt efter byplanvedtægten, idet Natur- og Miljøklagenævnet allerede den 7. januar 2015 havde truffet afgørelse herom.

Vurdering af eksisterende lovlig anvendelse

Nævnet fandt, at der var tale om en genopførelse/genetablering af carporten og ikke blot almindelig vedligeholdelse. Sagens oplysninger og luftfotos viste, at den oprindelige carport blev revet ned og genopført som en større dobbeltcarport med en anden placering tættere på vejskel. Selvom der var genanvendt materialer, blev dette betragtet som en nyopførelse, der er omfattet af gældende planbestemmelser, jf. Planloven § 18. Derfor kunne nævnet ikke give medhold i klagepunktet om eksisterende lovlig anvendelse.

Vurdering af indrettelseshensyn

Planklagenævnet vurderede, at carportens opførelsestidspunkt i 2010 skulle lægges til grund for vurderingen af indrettelseshensyn. Nævnet fandt, at perioden fra opførelsen i 2010 til kommunens påtale i 2014 (ca. 4 år) var for kort til, at klageren kunne have en berettiget forventning om, at kommunen ikke ville kræve forholdet lovliggjort. Forholdet kræver således dispensation, jf. Planloven § 19.

Vurdering af lighedsgrundsætningen

Nævnet fandt ikke, at der var tale om forhold, der i det væsentlige svarede til den oprindelige carport, som kommunen havde givet dispensation til i 1998. Den nuværende dobbeltcarport er væsentligt større og har en anden placering tættere på vejskel end den oprindelige enkeltcarport. På denne baggrund fandt nævnet ikke, at kommunens påbud var i strid med lighedsgrundsætningen.

Planklagenævnets endelige afgørelse

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Gladsaxe Kommunes påbud af 12. marts 2019. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.

Gebyr

Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, da nævnet ikke har afvist sagen, klagen ikke er tilbagekaldt, og nævnet ikke har givet klageren medhold eller ændret afgørelsen. Dette er i overensstemmelse med Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.