Afslag på forlængelse af tilladelse til historisk demonstrationsfiskeri stadfæstes

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Fiskeristyrelsens afslag på en ansøgning om forlængelse af tilladelse til historisk demonstrationsfiskeri med fartøjet "[fartøj1]" på [adresse1]. Klager havde tidligere fået tilladelse til dette fiskeri i 2017 og 2018 og søgte om forlængelse på samme vilkår, dog med undtagelse af et specifikt punkt. Formålet med fiskeriet var at genvinde gamle teknikker fra sejlskibenes tid ved brug af drivvod, og klager fremhævede fiskeriets skånsomme natur, da der ikke blev taget fangst i land, og alle fisk skulle genudsættes. Desuden blev det anført, at fiskeriet foregik med et åledrivvod, der glider over havbunden uden at trække slæbespor, og at det blev drevet for sejl.

Fiskeristyrelsen afslog ansøgningen med den begrundelse, at demonstrationsfiskeriets formål var uforeneligt med formålet bag Fiskeriloven § 109, stk. 1. Styrelsen anførte, at lovens formål er at muliggøre undersøgelser og projekter i videnskabeligt, miljømæssigt og fiskeplejemæssigt øjemed, hvilket klagers projekt om genvinding af gamle teknikker ikke opfyldte.

Klagerens anbringender

Klageren anførte, at afslaget var baseret på sagsbehandlerens personlige fortolkninger og gamle lovtekster, der ikke tog højde for historisk demonstrationsfiskeri. Klageren kritiserede også den lange sagsbehandlingstid på over syv måneder og mente, at Fiskeristyrelsen tidligere havde givet tilladelse til lignende fiskeri efter samme lovbestemmelse. Klageren appellerede til, at det måtte være muligt at finde en egnet bestemmelse i fiskeriloven, som kunne danne grundlag for en tilladelse.

Fiskeristyrelsens bemærkninger

Fiskeristyrelsen fastholdt, at afslaget udelukkende var begrundet i, om fiskeriets formål harmonerede med ordlyden af, forarbejderne til og formålet med Fiskeriloven § 109. Styrelsen erkendte, at sagsbehandlingstiden ikke var tilfredsstillende og beklagede dette, men understregede, at der ikke er fastsat generelle regler for sagsbehandlingstid i lovgivningen. Vedrørende de tidligere tilladelser oplyste Fiskeristyrelsen, at afslaget beroede på en revurdering af styrelsens tidligere administration af forsøgsfiskeri som led i genopretningen på fiskeriområdet. Denne revurdering skulle sikre, at tilladelser kun gives i overensstemmelse med lovens formål om videnskabeligt, miljømæssigt og fiskeplejemæssigt øjemed.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fiskeristyrelsens afgørelse om afslag på ansøgning om forlængelse af tilladelse til historisk demonstrationsfiskeri.

Nævnets prøvelse og kompetence

Nævnet begrænsede sin prøvelse til grundlaget for Fiskeristyrelsens afslag på forlængelse af tilladelsen. Det blev fastslået, at nævnet ikke havde kompetence til at behandle klagepunktet vedrørende Fiskeristyrelsens sagsbehandlingstid, da dette forhold ikke udgør en afgørelse efter Fiskeriloven § 110 a. Dette er i overensstemmelse med Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 2.

Vurdering af formålet med fiskeriet

Nævnet fandt, at klageren ikke kunne opnå tilladelse til historisk demonstrationsfiskeri efter Fiskeriloven § 109, stk. 1. Afgørelsen blev truffet med vægt på, at formålet med fiskeriet, ifølge klagerens egen ansøgning, var at genvinde gamle teknikker fra sejlskibenes tid angående brugen af drivvod. Nævnet vurderede, at dette formål ikke var videnskabeligt, miljømæssigt eller fiskeplejemæssigt. Det forhold, at fiskeriet blev udført skånsomt, ændrede ikke ved vurderingen af formålet, da bestemmelsen henviser til formålet med fiskeriet.

Tidligere tilladelser og ændret praksis

Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderede, at klagerens tidligere tilladelser til historisk demonstrationsfiskeri ikke afskar Fiskeristyrelsen fra at afslå fremtidige ansøgninger. Nævnet henviste til, at afslaget var meddelt ud fra styrelsens revurderede administration af bestemmelsen. Ifølge nævnet har tidligere tilladelser til fiskeriprojekter, der ikke har haft et videnskabeligt, miljømæssigt eller fiskeplejemæssigt formål, været givet i strid med bestemmelsens ordlyd. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17.