Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om ophævelse af Viborg Kommunes afgørelse vedrørende vandingsanlæg ved Jordbro Engsø

Sagen omhandler en klage over Viborg Kommunes afgørelse af 11. juli 2019, hvor kommunen vurderede, at etablering af et vandingsanlæg til indvinding af overfladevand fra Jordbro Engsø til landbrugsafgrøder ikke var omfattet af krav om miljøvurdering og § 25-tilladelse. Kommunen traf afgørelsen i medfør af miljøvurderingslovens § 21.

Klagen og dens indhold

En gruppe borgere i Tårup påklagede afgørelsen den 8. august 2019 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagerne anførte, at projektet ville forhindre Jordbro Engsøs formål som naturprojekt med fokus på rensning af vand og styrket biodiversitet. De udtrykte bekymring for, at yderligere vandindvinding fra andre landmænd kunne overstige søens tilstrømning.

Klagerne fremhævede også støjgener fra den oprindeligt planlagte dieselpumpe, som skulle placeres mindre end 100 meter fra et historisk sted. De frygtede, at støjen ville forstyrre oplevelsen af stedet og påvirke yngleperioden for specifikke dyrearter som rørdrum, plettet rørvagtel og engsnarre, hvilket ville modvirke den ønskede biodiversitet. Endelig var der bekymring for potentiel forurening af drikkevandet.

Projektændringer og kommunens respons

Efter klagens indgivelse blev projektet ændret til en el-dykpumpe med justeret placering og linjeføring. Viborg Kommune bemærkede, at støjgener fra landbrugsmaskiner må påregnes i landbrugsområder, og at den ændrede dykpumpe, placeret i søen, ikke forventedes at kræve støjafskærmning. Kommunen havde dog ikke foretaget en konkret screening af det ændrede projekt, da sagen verserede ved nævnet, men vurderede umiddelbart, at ændringerne ikke ville føre til en anden konklusion end den oprindelige.

Projektets ophør

Under sagens behandling oplyste bygherrens konsulent om yderligere justeringer af projektet, herunder flytning af pumpested og nedgravning af vandledning. Bygherren bekræftede dog den 9. november 2021 over for Miljø- og Fødevareklagenævnets sekretariat, at det oprindelige projekt ikke var praktisk muligt at gennemføre, og at det ændrede projekt heller ikke var blevet realiseret på grund af manglende aftale med søens ejer. Bygherren havde i stedet etableret en indvindingsboring og havde derfor ikke længere interesse i at udnytte tilladelsen til indvinding af overfladevand fra søen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet traf afgørelse i sagen efter miljøvurderingslovens § 49, stk. 1, som giver nævnet kompetence til at behandle klager over screeningsafgørelser og § 25-tilladelser. Nævnet bemærkede, at en screeningsafgørelse efter miljøvurderingslovens § 21, stk. 1, skal træffes på grundlag af bygherrens ansøgning og er en forudsætning for, at et projekt lovligt kan påbegyndes, men den erstatter ikke andre nødvendige tilladelser.

Afgørelsens grundlag

Nævnet lagde vægt på, at Viborg Kommunes screeningsafgørelse af 11. juli 2019 ikke længere var aktuel. Dette skyldtes, at bygherren havde oplyst, at projektet ikke længere skulle realiseres, hverken i den oprindeligt ansøgte form eller med de senere foreslåede ændringer. Bygherren havde i stedet fundet en alternativ løsning for vandindvinding.

Nævnets afgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede Viborg Kommunes afgørelse af 11. juli 2019 om, at etablering af vandingsanlægget ikke var omfattet af krav om miljøvurdering og § 25-tilladelse. Det indbetalte klagegebyr blev tilbagebetalt. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. miljøvurderingslovens § 54, stk. 1. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.