Planklagenævnets afgørelse om landzonetilladelse til telemast på [vejnavn1], Roskilde

Roskilde Kommune gav den 26. juni 2019 landzonetilladelse til opstilling af en 42 meter høj telemast på ejendommen [adresse1], [matrikel1]. Danmarks Naturfredningsforening klagede den 21. juli 2019 over afgørelsen til Planklagenævnet. Klagen blev modtaget af nævnet den 20. august 2019.

Ejendommen og Området

Ejendommen, der er ca. 8,9 ha stor, ligger i landzone og indeholder fem bygninger, herunder en maskinhal på 608 m². Bygningerne er samlet på den nordøstlige del, mens den sydøstlige del er beplantet, og den vestlige del er åben. Den ansøgte telemast ønskes placeret på hjørnet mellem en skov og en mindre naboejendom. Fra den foreslåede placering er der ca. 180 m til maskinhallen og tættere på mindre udhuse og bebyggelse. Området består primært af marklandskab og enkelte bebyggede ejendomme. Ejendommen er udpeget som særligt værdifuldt landbrugsområde i kommuneplan 2019 for Roskilde Kommune, hvor retningslinjerne angiver, at sådanne områder primært skal forbeholdes jordbrugsmæssige formål, og at der skal tages videst muligt hensyn til landbrugsmæssige forhold ved inddragelse til tekniske anlæg.

Ansøgningen og Kommunens Afgørelse

Ansøgeren søgte den 31. oktober 2018 om tilladelse til en 42 m høj gittermast med en 8 m² teknikkabine ved foden. Ansøgeren begrundede ansøgningen med licensdækningspligt for mobildækning i området og oplyste, at placering på eksisterende høje bygninger eller skorstene ikke var mulig, og at andre masteplaceringer var blevet afvist af grundejere.

Kommunen gav tilladelse i medfør af Planlovens § 35, stk. 1, med den begrundelse, at der var dårlig mobildækning og behov for en telemast. Kommunen vurderede, at den ansøgte placering i kanten af skoven var optimal for dækning og ville være mindre synlig i landskabet på grund af tilknytning til eksisterende træer og krav om yderligere beplantning. Kommunen bemærkede også, at placeringen lå uden for fredede områder og beskyttet natur. Kommunen havde i sin afgørelse noteret, at en nabo havde foreslået en alternativ placering, men kommunen afviste dette for at undgå hindringer for ejendommens fremtidige drift.

Klagerens og Kommunens Bemærkninger

Danmarks Naturfredningsforening klagede over afgørelsen med følgende hovedpunkter:

• Landskabelig påvirkning: Klageren anførte, at den 42 m høje mast ville virke dominerende i det åbne landskab, da ca. 17-23 m af masten ville rage op over de nærliggende træer på 20-25 m.
• Alternative løsninger: Klageren foreslog, at ansøgeren burde have undersøgt løsninger med flere mindre master i bymæssig bebyggelse, montering på eksisterende høje bygninger (f.eks. siloer), eller brug af højspændingsmaster ca. 1,3 km øst for den ansøgte placering. En placering ca. 2 km nordøst for den ansøgte placering i et område udlagt til blandet bolig og erhverv blev også foreslået.

Kommunen svarede, at placeringen op mod skov var den bedste for at opnå god dækning og undgå interferens. Kommunen mente, at en mast syner mindre op ad en skov end fritstående. De afviste alternative placeringer:

• Placeringen 2 km nordøst var for langt væk fra dækningsområdet.
• Højspændingsmasterne var for lave, for langt mod øst, og ville give problemer med reparation/udskiftning af antenner.
• En løsning med flere mindre master ville ikke være bedre visuelt.

Kommunen oplyste desuden, at ejere af fem ejendomme sydøst for den ansøgte placering havde afvist opstilling af en mast.

Planklagenævnet ophæver Roskilde Kommunes afgørelse af 26. juni 2019 om landzonetilladelse til opstilling af en 42 m høj telemast på ejendommen [adresse1], [matrikel1].

Planklagenævnets Kompetence og Generelle Principper

Planklagenævnet er kompetent til at behandle klager over kommunale afgørelser efter Planlovens § 35, stk. 1, jf. Planlovens § 58, stk. 1. Hovedformålet med landzonereglerne er at forhindre byspredning og sikre bymæssig udvikling, hvor planlægningen tillader det, under hensyntagen til landskabelige, rekreative og arealressourcemæssige hensyn samt erhvervslivets vækst, jf. Planlovens § 1, stk. 2. Landzoneområder skal som udgangspunkt friholdes for spredt bebyggelse, medmindre det er nødvendigt for landbrug, skovbrug eller fiskeri.

Telemaster og Samfundsmæssige Hensyn

En telemast, der kræver byggetilladelse, kræver også landzonetilladelse, jf. Planlovens § 35, stk. 1. Dog kræver visse anlæg ikke landzonetilladelse, herunder byggeri fritaget for byggetilladelse til offentlige trafik-, forsynings- eller varslingsanlæg, jf. Planlovens § 36, stk. 1, samt panelantenner på eksisterende master, siloer eller skorstene, når højden ikke forøges, jf. Planlovens § 36, stk. 1.

Der er en betydelig samfundsmæssig interesse i at etablere mobildækning, især ved licensdækningskrav. Samtidig skal der skabes og bevares værdifulde landskaber, jf. Planlovens § 1, stk. 2.

Principper for Placering og Alternative Muligheder

Planklagenævnet vurderer sager om telemaster ud fra følgende principper:

• Nye telemaster bør så vidt muligt placeres i bymæssig bebyggelse.
• I landzone bør de placeres i tilknytning til eksisterende høje konstruktioner (andre master, vindmøller, skorstene, siloer).
• Alternativt kan antenneanlæg integreres i eksisterende bebyggelse. Kommunen skal overveje påbud efter Masteloven § 11 om adgang til eksisterende konstruktioner.
• Hvis ovenstående ikke er muligt, bør masten placeres i tilknytning til eksisterende (lavere) bebyggelse, da dette er landskabeligt mere hensigtsmæssigt end placering op ad læbælter eller skov. Hensynet til nabogener viger normalt for hensynet til landskabet.
• Placering i værdifulde landskabsområder bør undgås.
• En placering kan ikke afvises alene på grund af grundejers manglende ønske; ekspropriation efter masteloven bør overvejes, hvis placeringen er den mest hensigtsmæssige.

Ansøgeren skal undersøge alternative placeringsmuligheder og godtgøre, at den ansøgte placering er den bedste. Kommunen har en stor sagsoplysningspligt og skal påse, at den ansøgte placering er den mest hensigtsmæssige.

Planklagenævnets Vurdering

Planklagenævnet anerkender, at der ikke findes eksisterende høje konstruktioner i området, og at højspændingsmasterne ikke er egnede til tilstrækkelig dækning. Nævnet finder dog, at der ikke kan gives landzonetilladelse til den ansøgte placering.

Nævnet lægger vægt på, at masten med den ansøgte placering vil fremstå uden tilknytning til anden bebyggelse, selvom der findes lavere bebyggelser i området. Det er ikke godtgjort, at masten ikke ville virke mindre skæmmende, hvis den blev opført i tilknytning til eksisterende bebyggelse, f.eks. maskinhallen på ejendommen. Ejendomsejerens generelle betragtninger om fremtidige udvidelser er ikke tilstrækkeligt konkrete til at retfærdiggøre den valgte placering.

Desuden er de fem alternative placeringsmuligheder sydøst for den ansøgte placering blevet afvist alene på grund af grundejernes manglende ønske. Kommunen har ikke vurderet, om disse placeringer ville være mere hensigtsmæssige ud fra landskabelige hensyn og dækningsbehov.

Afgørelse

Planklagenævnet ophæver Roskilde Kommunes afgørelse af 26. juni 2019 om landzonetilladelse til opstilling af en 42 m høj telemast på ejendommen [adresse1], [matrikel1]. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Klagegebyret tilbagebetales.