Planklagenævnets afgørelse om landzonetilladelse til udstykning på [adresse1], Skanderborg

Skanderborg Kommune meddelte den 30. april 2019 afslag på en landzonetilladelse til udstykning af ejendommen på [adresse1]. Ansøgeren klagede over afgørelsen til Planklagenævnet den 14. maj 2019, med klagen modtaget af nævnet den 13. august 2019.

Klagerens anbringender

Klageren anførte primært, at udstykningen var ønsket af økonomiske årsager for at muliggøre særskilt salg og pantsætning af dele af ejendommen. Det blev desuden fremhævet, at udstykningen ville være i tråd med ejendommens tidligere struktur, hvor den var opdelt i to selvstændige ejendomme.

Ejendommens og områdets karakteristika

Ejendommen, beliggende i landzone på [adresse1] og [matrikel1], er ca. 5 ha stor og indeholder to adresser: [adresse2] og [adresse1]. På ejendommen findes flere erhvervsbygninger med et samlet areal på over 10.000 m², samt et udhus. Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister er der fem aktive virksomheder på [adresse1], og klageren driver selv virksomhed fra [adresse2]. Bygningerne på [adresse1] er fuldt udlejet til ca. 10 forskellige produktions- og serviceerhverv.

En del af ejendommen er udpeget som bevaringsværdigt landskab og geologisk rammeområde i Skanderborg Kommunes kommuneplan 2016. Ejendommen er desuden omfattet af skovbyggelinje og har adgang til kommunevejen [vejnavn1] via to overkørsler. Umiddelbart øst for ejendommen ligger et område omfattet af lokalplan nr. 103, og ca. 230 m øst for ejendommen, på den anden side af Østjysk Motorvej, ligger et erhvervsområde omfattet af lokalplan nr. 154.

Ansøgningens indhold

Ansøgningen fra januar 2019 omhandlede en udstykning af ejendommen for at adskille erhvervene på [adresse2] og [adresse1]. Klageren ønskede at benytte [adresse2] til egen virksomhed og oplyste, at den nuværende ejendomsstruktur forhindrede særskilt salg og pantsætning af de to bygningsmasser. Det blev også nævnt, at der i 2018 var givet tilladelse til udvidelse af erhvervsbygningen på [adresse2], og at [adresse2] tidligere havde været en selvstændig ejendom.

Kommunens afslag

Kommunen begrundede afslaget med, at der ikke var en særlig planlægningsmæssig begrundelse for udstykningen. Kommunen mente, at udstykningen ville skabe en ny selvstændig erhvervsejendom i det åbne land, som burde henvises til et erhvervsområde i byzone. Afgørelsen var ifølge kommunen ikke i overensstemmelse med kommunens praksis for administration af planlovens landzonebestemmelser og formålet med disse. Hensynet til præcedensvirkning blev også vægtet, da der var flere lignende ejendomme med fabrikationsvirksomheder i det åbne land. Kommunen henviste desuden til NKO nr. 240 om udstykning i landzone.

Planklagenævnet behandlede sagen og vurderede Skanderborg Kommunes afgørelse efter Planloven § 35, stk. 1 og Planloven § 58, stk. 1, nr. 1. Generelt kræver udstykning i landzone en landzonetilladelse, jf. Planloven § 35, stk. 1, for at sikre, at udviklingen sker i overensstemmelse med planlægningen og ikke bidrager til en udvikling i strid med planlovens formål. Som udgangspunkt gives der ikke tilladelse til udstykning, der skaber nye, frit omsættelige ejendomme i det åbne land.

Planklagenævnets vurdering

Nævnet bemærkede, at området ikke er udpeget som erhvervsområde i kommuneplanen, og at der findes et erhvervsområde ca. 230 m fra ejendommen. Dette taler imod etablering eller udvidelse af ny erhvervsvirksomhed på ejendommen. Dog drives der allerede erhvervsvirksomhed på ejendommen, og bygningerne er naturligt opdelt i to enheder med separate vejadgange. En udstykning ville derfor ikke medføre en ændring af de fysiske forhold eller anvendelsen af ejendommen.

Et flertal på syv medlemmer fandt, at det ansøgte ikke var i strid med de planlægningsmæssige hensyn i planloven. Flertallet vurderede, at der alene var tale om et matrikulært spørgsmål uden betydning for ejendommens fremtidige anvendelse eller bebyggelse, og at der ikke var grundlag for at antage, at udstykningen ville medføre en udvidelse af erhvervsaktiviteter eller opførelse af nyt byggeri.

Et mindretal på fire medlemmer fandt derimod, at der ikke kunne gives landzonetilladelse til udstykningen. Mindretallet mente, at en tilladelse ville kunne bidrage til en udvikling i strid med planlovens formål og have en præcedensvirkning for lignende ansøgninger, hvilket ville skabe flere selvstændige erhvervsejendomme uden for planlagte erhvervsområder.

Afgørelse

Planklagenævnet ændrede Skanderborg Kommunes afgørelse af 30. april 2019 om afslag på landzonetilladelse til udstykning af ejendommen på [adresse1] til en tilladelse. Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 5 år efter Planklagenævnets afgørelse, eller ikke har været udnyttet i 5 på hinanden følgende år, jf. Planloven § 56, stk. 2.

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af nævnet, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 2.

Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales.