Stadfæstelse af indskærpelse vedrørende arbejdsbeklædning i fødevarevirksomhed

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Fødevarestyrelsens indskærpelse vedrørende personlig hygiejne og arbejdsbeklædning i en fødevarevirksomhed. Sagen omhandlede et kontrolbesøg den 11. juli 2019, hvor Fødevarestyrelsen konstaterede, at virksomheden vaskede og tørrede arbejdstøj, viskestykker og karklude i en vaskemaskine og tørretumbler placeret i forrummet til et toilet. Derudover blev rene arbejdsuniformer opbevaret utildækket i forrummene til begge toiletter.

Fødevarestyrelsen udstedte en mundtlig indskærpelse, som senere blev bekræftet i kontrolrapporten. Indskærpelsen fastslog, at ansatte, der håndterer fødevarer, skal opretholde tilstrækkelig personlig hygiejne, herunder bære egnet og rent arbejdstøj. Denne indskærpelse medførte et gebyrbelagt, opfølgende kontrolbesøg.

Klagerens anbringender

Virksomhedens ejer påklagede indskærpelsen den 15. juli 2019. Klageren anførte primært, at vask og tørring af arbejdstøj ikke var blevet påtalt ved et tidligere kontrolbesøg, og at der ikke var bevis for, at tøjet var smittebærende. Klageren fremhævede desuden, at der var god hygiejne i virksomheden, og at arbejdstøj blev skiftet dagligt.

Klageren bestred også Fødevarestyrelsens beskrivelse af omklædningsrummet som et forrum til et toilet og mente, at et opfølgende kontrolbesøg kun burde finde sted i klagerens tilstedeværelse.

Fødevarestyrelsens bemærkninger

Fødevarestyrelsen fastholdt, at indskærpelsen var givet i medfør af Hygiejneforordningens artikel 4, stk. 2, jf. bilag II, kap. VIII, pkt. 1. Styrelsen præciserede indskærpelsens ordlyd til kun at omfatte kravet om personlig hygiejne og egnet, rent arbejdstøj.

Styrelsen forklarede, at placeringen af vaskemaskine, tørretumbler og utildækket opbevaring af arbejdstøj i toiletforrum udgjorde en risiko for kontaminering fra bakterier og virus via aerosoler fra toiletrummet. Denne risiko blev vurderet som særligt relevant, da virksomheden håndterede uemballerede fødevarer. Fødevarestyrelsen understregede, at det ikke er et krav, at der konkret er konstateret forurening; risikoen alene er tilstrækkelig til at overtræde fødevarelovgivningen.

Fødevarestyrelsen oplyste endvidere, at klageren var blevet vejledt om reglerne for ren arbejdsbeklædning ved et tidligere kontrolbesøg den 23. maj 2019. Styrelsen bemærkede, at kontrolbesøg udføres som stikprøvekontrol, og at tidligere manglende bemærkninger ikke kan tolkes som en godkendelse af forholdene.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fødevarestyrelsens indskærpelse af 11. juli 2019, dog med en ændring i ordlyden. Den nye ordlyd fastslår, at "Ansatte, som håndterer fødevarer, skal opretholde en tilstrækkelig personlig hygiejne, herunder bære egnet og rent arbejdstøj."

Nævnets vurdering af hygiejneforhold

Nævnet fandt, at klageren ikke havde overholdt Hygiejneforordningens artikel 4, stk. 2, jf. bilag II, kap. VIII, pkt. 1. Nævnet lagde vægt på, at vask, tørring og utildækket opbevaring af arbejdstøj i forrum til toiletter udgjorde en klar risiko for kontaminering. Denne vurdering byggede på Fødevarestyrelsens faglige vurdering af risikoen for smittespredning via luftbårne aerosoler fra toiletrummet, især i betragtning af lokalets størrelse og afstanden til toilettet.

Nævnet fremhævede, at risikoen for kontaminering af fødevarer via arbejdstøjet er forhøjet, når der håndteres uemballerede fødevarer. Det blev understreget, at det ikke er et krav, at arbejdstøjet er konkret smittebærende; risikoen for kontaminering er tilstrækkelig til at fastslå, at arbejdstøjet ikke er egnet, og at den personlige hygiejne derfor ikke er tilstrækkelig.

Bemærkninger til klagerens anbringender

Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærkede, at Fødevarestyrelsens kontrol udføres som stikprøvekontrol. Det forhold, at styrelsen ikke tidligere havde haft bemærkninger til de påtalte forhold, var derfor ikke udtryk for en godkendelse, men alene at forholdene ikke tidligere var blevet kontrolleret.

Vedrørende klagerens indvending mod uanmeldte kontrolbesøg fastslog nævnet, at offentlig kontrol som udgangspunkt foretages uden forudgående varsel i henhold til Kontrolforordningens artikel 3, stk. 2. Dette indebærer, at kontrolbesøg skal gennemføres med de personer, der er til stede i virksomheden ved styrelsens ankomst, og at virksomhedens ejer ikke nødvendigvis skal være til stede.

Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.