Planklagenævnets afvisning af klage fra [forening1] vedrørende landzonetilladelse til oplags- og knuseplads i Ikast-Brande Kommune

Ikast-Brande Kommune meddelte den 2. juli 2019 landzonetilladelse til etablering af en oplags- og knuseplads samt en jordvold på ejendommene beliggende på [adresse1] og [adresse2]+[adresse3], [matrikel1]. Tilladelsen blev givet i henhold til Planlovens § 35, stk. 1.

Projektets omfang og placering

Det godkendte projekt omfatter etablering af et affaldsbehandlingsanlæg i landzone, cirka 700 meter øst for landsbyen Gludsted. Anlægget vil indebære en række aktiviteter:

• Modtagelse og behandling af jord, bygge- og anlægsaffald, jern- og metalaffald, haveaffald, visse typer farligt affald, slagger, fejesand og brøndsand.
• Modtagelse og sortering af tørt erhvervs- og kontoraffald, herunder træ.
• Oplagring og håndtering af biomasse (flis og stammer).
• Salg af grus/sten i mindre partier.
• Etablering af en 6-8 meter høj jordvold, der er 24-25 meter bred i bunden og 3 meter bred på toppen, omkring oplags- og knusepladsen. Projektet vil ikke medføre nyopførelse af byggeri, da det kan indrettes inden for eksisterende bygningsmæssige rammer.

Klagen fra lokalrådet

Lokalrådet [forening1], der repræsenterer 250 husstande i Gludsted og omegn, indgav den 27. juli 2019 en klage til Planklagenævnet. Klagen fokuserede primært på, at der var tale om en nyetablering frem for en fortsættelse af en eksisterende virksomhed. Desuden blev det anført, at projektet ville medføre betydelige gener i form af støj, støv og tung trafik for Gludsted og omegn, samt at det ansøgte var lokalplanpligtigt.

[forening1]'s vedtægter angiver, at foreningens formål er at fremme fællesskab og medvirke til aktiviteter omkring [ejendom1], samt at varetage forhold af fælles interesse, herunder kulturelle arrangementer. Foreningen ejer og driver [ejendom1]. Medlemslisten viste, at ejere af ejendomme beliggende ca. 530 meter og 650 meter fra det ansøgte område er medlemmer af foreningen.

Planklagenævnet afviste at behandle klagen fra [forening1] med henvisning til manglende klageberettigelse.

Generelle principper for klageberettigelse

Planklagenævnet henviste til Planlovens § 58, stk. 1, nr. 1, som fastslår, at kommunale afgørelser om landzonetilladelser kan påklages til nævnet. Reglerne for klageberettigelse er fastsat i Planlovens § 59. Ifølge denne bestemmelse er klageberettigede:

• Enhver med "retlig interesse" i sagens udfald.
• Landsdækkende foreninger og organisationer, der har beskyttelse af natur og miljø eller varetagelse af væsentlige brugerinteresser som hovedformål, forudsat de har dokumenterede vedtægter og mindst 100 medlemmer.

Nævnet præciserede, at udtrykket "retlig interesse" fortolkes forskelligt afhængigt af sagstypen, og at kredsen af klageberettigede i landzonesager typisk er mere snæver end i plansager. Lokale foreninger kan være klageberettigede, hvis de har en tilknytning til det geografiske område og en interesse i sagen, f.eks. fordi et areal, de ejer eller vedligeholder, berøres, eller fordi deres formål er at varetage berørte interesser. Vurderingen af tilstrækkelig interesse lægger vægt på aktualiteten og væsentligheden af gener for klageren, samt afstanden til projektet.

Planklagenævnets vurdering af [forening1]'s klageberettigelse

Planklagenævnet vurderede, at [forening1] som en lokal forening skulle bedømmes efter princippet om "retlig interesse" i Planlovens § 59, stk. 1. Nævnet fandt, at foreningen ikke havde en retlig interesse i sagen.

Dette blev begrundet med, at foreningen hverken er ejer eller bruger af det areal, som kommunens afgørelse vedrører. Desuden lagde nævnet vægt på, at [forening1]'s vedtægtsmæssige formål er at fremme sociale og kulturelle arrangementer i Gludsted og omegn, og ikke at varetage hensyn som støj, støv eller trafik. På baggrund heraf konkluderede nævnet, at foreningen ikke havde til formål at varetage de interesser, der blev berørt af kommunens landzonetilladelse efter Planlovens § 35, stk. 1.

Afgørelse og retsvirkning

Planklagenævnet afviste derfor at behandle klagen. Nævnet understregede, at afgørelsen ikke tog stilling til, om de enkelte medlemmer af foreningen ville være klageberettigede. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne i henhold til Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.

Planklagenævnet oplyste desuden, at en anden klage over samme afgørelse var modtaget og ville blive behandlet. Det indbetalte klagegebyr blev tilbagebetalt.