Klage over Allerød Kommunes vedtagelse af lokalplan nr. 2-318, boliger ved [vejnavn1]

Allerød Kommune vedtog den 28. november 2019 lokalplan nr. 2-318, boliger ved [vejnavn1]. En nabo klagede til Planklagenævnet over afgørelsen, idet klageren navnlig anførte, at byggeriet medfører skygge- og indbliksgener, og at lokalplanen er vedtaget for at lovliggøre byggeriet retligt og undgå erstatningsansvar for kommunen. Klageren havde tidligere klaget over lokalplanen, da den var på forslagsstadiet, med de samme klagepunkter.

Baggrund for lokalplanændring

Den nye lokalplan erstatter den tidligere lokalplan nr. 2-296 fra 2006. Baggrunden for den nye lokalplan skyldes flere forhold vedrørende et boligprojekt på den tidligere rådhusgrund, som blev opført i strid med den daværende lokalplan. Blandt andet var en kommandocentral, der var bevaringsværdig ifølge lokalplan 2-296, blevet nedrevet. Dette var i strid med lokalplanens formål og kunne ikke lovliggøres ved dispensation, da det stred mod planens principper, jf. Planloven § 19, stk. 1. Desuden oversteg en del af byggeriet den tilladte bygningshøjde med 2 meter og var placeret uden for den tilladte byggezone.

Formål med lokalplan nr. 2-318

Lokalplan nr. 2-318 har til formål at sikre et gennemsigtigt plangrundlag, der afspejler de faktiske fysiske forhold i området. Den nye plan tillader bebyggelse i op til 3 etager med udnyttet tagetage og en samlet højde på op til 13 meter inden for delområde 2, hvilket er en ændring fra den tidligere lokalplans tilladelse på 2 etager og 10 meter i byggezone A. Kommunen anførte, at den nye lokalplan er begrundet i planmæssige hensyn, herunder ændring af anvendelse til etagebolig og tæt/lav for at muliggøre større familievenlige rækkehuse, ensartet bygningsudtryk, afskærmning mod trafikstøj og sikring af en stiforbindelse.

Planklagenævnet har ikke givet medhold i klagen over Allerød Kommunes vedtagelse af lokalplan nr. 2-318. Nævnets kompetence er begrænset til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter planloven, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3.

Klagepunkter uden for nævnets kompetence

Klagepunkter vedrørende skyggegener, manglende sollys, og at klagerens hus er usælgeligt, samt placeringen af en sti, vedrører lokalplanens hensigtsmæssighed og ikke retlige forhold efter planloven. Disse punkter ligger derfor uden for Planklagenævnets kompetence.

Hensyn til at undgå erstatning

Klageren anførte, at lokalplanen er vedtaget for at undgå erstatningsansvar for kommunen. Planklagenævnet vurderede, om kommunen havde varetaget usaglige hensyn ved vedtagelsen af lokalplanen. Kommunalbestyrelsen har en umiddelbar ret til at tilvejebringe en lokalplan, når det findes planlægningsmæssigt relevant, jf. Planloven § 13, stk. 1. Planlægningen må ikke være baseret på usaglige hensyn, såsom udelukkende økonomiske interesser for kommunen.

Nævnet fandt, at der var saglige, planlægningsmæssige relevante hensyn bag vedtagelsen af den nye lokalplan. Selvom et formål var at lovliggøre nedrivningen af kommandocentralen og den overskredne bygningshøjde, var nedrivningsforbuddet oprindeligt begrundet i beredskabsplanen, som siden er frafaldet. Desuden kunne en overskridelse af bygningshøjden sandsynligvis have været lovliggjort via dispensation inden for rammerne af den eksisterende lokalplan. Der var således næppe grundlag for et erstatningskrav. Planklagenævnet fandt ikke grundlag for at antage, at vedtagelsen af lokalplanen var begrundet i hensynet til at undgå et økonomisk krav.

Afgørelse og gebyr

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.

Det indbetalte klagegebyr for klagen af 27. december 2019 tilbagebetales ikke, da nævnet ikke har givet klageren medhold. Klagegebyret for klagen af 8. juli 2019 tilbagebetales dog, da klagepunkterne blev behandlet i forbindelse med den senere klage, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.