Planklagenævnets afgørelse om landzonetilladelse til telemast på [vejnavn1]

Slagelse Kommune meddelte den 23. maj 2019 landzonetilladelse til opstilling af en 36 meter høj telemast på en ejendom i landzone, der huser en skole. Ejendommen er udpeget som særligt værdifuldt landbrugsområde og landbrugsflade, og er omfattet af kommuneplanramme nr. 31.BE2, der udlægger området til blandet bolig og erhverv.

Ansøgning og naboorientering

Et teleselskab ansøgte den 4. februar 2019 om tilladelse til en gittermast med teknikskabe, der skulle dække adresser med dækningskrav i området. Kommunen udsendte naboorientering den 15. marts 2019, og klageren indsendte bemærkninger. Kommunen foretog en besigtigelse den 21. maj 2019, hvor det blev noteret, at træer afskærmede masteplaceringen fra vejen.

Kommunens afgørelse og begrundelse

Kommunen gav tilladelse i medfør af Planloven § 35, stk. 1, med vilkår om, at masten skulle stilles til rådighed for andre operatører, at eksisterende træer mod [vejnavn1] skulle bevares og vedligeholdes, og at masten skulle nedtages senest et år efter endt brug. Kommunen vurderede, at placeringen var fornuftig ud fra en landskabsmæssig betragtning, da masten ville blive placeret i tilknytning til skolens bygningsmasse og inden for eksisterende beplantning. Kommunen bemærkede, at der ikke ville blive inddraget landbrugsjord, da masten placeres inden for en landsby og op ad eksisterende bygninger. Kommunen havde undersøgt alternative placeringer, herunder en eksisterende skorsten, men fandt dem uegnede.

Klagerens indsigelser

Klageren klagede den 17. juni 2019 til Planklagenævnet og anførte primært, at masten ville medføre visuelle og støjmæssige gener, at vilkåret om beplantning var utilstrækkeligt, og at der fandtes bedre alternative placeringer. Klageren var bekymret for synlighed fra boligen og støj fra teknikskabe. Klageren foreslog alternative placeringer på egen ejendom, herunder en placering ca. 60 meter sydvest for den ansøgte, samt brug af en eksisterende mast ca. 900 meter syd for eller eksisterende højspændingsmaster. Klageren mente desuden, at ejendomsværdien ville blive forringet og anfægtede mastens nødvendighed.

Planklagenævnet stadfæstede Slagelse Kommunes afgørelse om landzonetilladelse til opstilling af en 36 meter høj telemast. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens afgørelse.

Planklagenævnets kompetence og naboorientering

Planklagenævnet har kompetence til at behandle klager over kommunale afgørelser efter Planloven § 35, stk. 1. Spørgsmål om forringelse af ejendomsværdi er ikke et hensyn, der varetages direkte efter landzonereglerne, men urimelige nabogener, der kan føre til værdiforringelse, indgår i vurderingen. Nævnet fandt, at kommunen havde overholdt kravene til naboorientering i Planloven § 35, stk. 4, og at der ikke er krav om, at kommunen skal imødekomme indsigelser eller inddrage naboer i besigtigelser.

Generelle principper for landzonetilladelser og telemaster

Nævnet henviste til hovedformålet med landzonereglerne, som er at forhindre byspredning og sikre bymæssig udvikling, hvor der er planlagt for det, jf. Planloven § 35, stk. 1. Der lægges vægt på landskabelige, rekreative og arealressourcemæssige hensyn samt samfundsmæssige interesser. En betydelig samfundsmæssig interesse i at etablere hensigtsmæssig dækning for mobiltelefoni indgår med vægt i vurderingen, især hvis ansøgeren har licens med dækningskrav, jf. Planloven § 1, stk. 2. Nye telemaster bør så vidt muligt placeres i bymæssig bebyggelse eller i tilknytning til eksisterende høje konstruktioner. Hvis dette ikke er muligt, bør de placeres i tilknytning til eksisterende (lavere) bebyggelse, selvom en anden placering kan medføre færre nabogener. Placering i værdifulde landskabsområder bør undgås.

Planklagenævnets vurdering

Nævnet fandt, at der var behov for telemasten i området på grund af dækningskrav i licensaftalen. Nævnet lagde vægt på, at masten ville blive opstillet i tilknytning til skolens bygningsmasse og at den nederste del ville være skjult af træbevoksning. Placeringen er desuden i et område, der i kommuneplanen er planlagt til bebyggelse. Vilkåret om beplantning blev fundet klart og proportionalt. Nævnet vurderede, at masten ikke ville påføre naboer urimelige visuelle gener eller støjgener, især set i lyset af afstanden til klagerens bolig.

Alternative placeringer

De af klageren foreslåede alternative placeringer på egen grund blev ikke fundet mere hensigtsmæssige, da de lå uden for kommuneplanrammen, ikke i tilknytning til eksisterende bebyggelse og i åbent marklandskab. En placering længere mod nord på skolens ejendom blev heller ikke fundet landskabeligt mere hensigtsmæssig, da den ville være tættere på det åbne land og kirkeomgivelser. Nævnet lagde til grund, at den eksisterende mast ca. 900 meter syd for var ulovlig og sandsynligvis ikke kunne give den fornødne dækning. Ligeledes blev det vurderet, at højspændingsmasterne var for lave og for langt væk til at opfylde dækningskravet. Kommunens sagsoplysning og vurdering af alternative placeringer blev anset for tilstrækkelig.