Stadfæstelse af afslag på dispensation til opførelse af bygning og orangeri inden for strandbeskyttelseslinjen

Sagen omhandler en klage over Kystdirektoratets afslag på dispensation til opførelse af en bygning og et orangeri inden for strandbeskyttelseslinjen på en ejendom i Vordingborg Kommune. Ejendommen, der er beliggende i landzone på Bogø, har et areal på ca. 2 ha, og bygningerne ligger overvejende inden for den udvidede strandbeskyttelseslinje.

Ansøgningens indhold

Klager ansøgte om at opføre et orangeri på 56 m² i forlængelse af den eksisterende bolig. Orangeriet skulle fungere som forbindelsesgang til en ny bygning på 35 m², der skulle opføres på piller over terræn med boligareal på førstesalen. Klager begrundede ansøgningen med behov for et ekstra soveværelse på første sal, da den eksisterende bolig ikke var optimalt indrettet, og på grund af frygt for røveri.

Kystdirektoratets afslag

Kystdirektoratet meddelte afslag på ansøgningen. Begrundelsen for afslaget på udvidelse af boligarealet var, at tilbygningen ville fremstå mere markant end nødvendigt, og at den ville medføre en udvidelse af ejendommens overdækkede areal ud over, hvad der administrativt kan tillades. Direktoratet henviste til, at selvom huset kunne udvides til 250 m² samlet etageareal i henhold til bemærkningerne til "kystloven", forudsatte dette, at udvidelsen kunne accepteres ud fra landskabelige hensyn.

Vedrørende orangeriet anførte Kystdirektoratet, at administrativ praksis kun tillader dispensation til carporte/udhuse på maksimalt 20 m² i tilknytning til eksisterende helårshuse, når der ikke i forvejen er sådanne bygninger. Da ejendommen allerede havde udhuse på henholdsvis 56 m² og 24 m², fandt denne praksis ikke anvendelse. Desuden fandt undtagelsesbestemmelsen i Naturbeskyttelsesloven § 15 a, stk. 3 ikke anvendelse, da orangeriet oversteg 10 m².

Klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet

Ejendommens ejer påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klager anførte, at det ansøgte ville passe godt ind i det eksisterende byggeri, ikke ville være synligt fra kysten, og at ejendommen var beliggende på en blind vej med begrænset forbipasserende trafik. Endvidere blev den eksisterende boligs indretning og frygten for røveri fremhævet som årsager til behovet for udvidelsen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Kystdirektoratets afgørelse om afslag på dispensation til opførelse af bygning og orangeri inden for strandbeskyttelseslinjen. Afgørelsen blev truffet i henhold til Naturbeskyttelsesloven § 15, stk. 1, jf. Naturbeskyttelsesloven § 65 b, stk. 1, jf. Naturbeskyttelsesloven § 78, stk. 4.

Begrundelse for orangeri

Nævnet fandt, at det ansøgte orangeri ikke var omfattet af undtagelsen i Naturbeskyttelsesloven § 15 a, stk. 3, da dets areal oversteg 10 m², og det var tænkt som en integreret del af den samlede bebyggelse i to plan. Selvom huset i princippet var omfattet af den lempeligere praksis for til-/ombygning af helårshuse i landzone op til 250 m², kunne der ikke meddeles dispensation til en tilbygning på 56 m², da det samlede bruttoetageareal i så fald ville overstige de forudsatte 250 m². Orangeriet skulle derfor bedømmes efter den restriktive dispensationsadgang i Naturbeskyttelsesloven § 65 b, stk. 1. Nævnet vurderede, at der ikke forelå særlige forhold, der kunne begrunde en dispensation, idet praksis er restriktiv, der allerede var omfattende udhusbyggeri på ejendommen, og en dispensation kunne medføre uønsket præcedensvirkning. Klagerens argumenter om plantedyrkning og manglende synlighed fra kysten kunne ikke føre til et andet resultat.

Begrundelse for nybyggeri

Nævnet vurderede, at den ansøgte bygning på 35 m² ikke i sig selv kunne kategoriseres som en tilbygning, da den ikke var fysisk sammenhængende med den eksisterende bebyggelse. Det forhold, at der samtidigt var ansøgt om et orangeri til at forbinde bygningerne, ændrede ikke dette, da der var meddelt afslag på orangeriet. Forholdet skulle derfor vurderes efter den almindelige dispensationsadgang i Naturbeskyttelsesloven § 65 b, stk. 1. Nævnet fandt, at der ikke forelå særlige forhold, der kunne begrunde dispensation til nybyggeriet. Der blev lagt vægt på, at bygningen, der ønskedes opført på stolper over terræn, ville stride mod de landskabelige interesser i kystlandskabet, og at der i forvejen var omfattende udhusbyggeri på ejendommen. Risikoen for uønsket præcedensvirkning indgik også i vurderingen. Klagerens anførsler om boligens indretning og frygt for røveri kunne ikke føre til et andet resultat.

Gebyr

Som følge af afgørelsen blev det indbetalte klagegebyr ikke tilbagebetalt, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2.