Miljø- og Fødevareklagenævnets afvisning af klage over lokalplan nr. 433 i Ringkøbing-Skjern Kommune

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Ringkøbing-Skjern Kommunes afgørelse af 21. maj 2019 om vedtagelse af lokalplan nr. 433 for et område til etageboliger ved Videbæk. Lokalplanen giver mulighed for opførelse af tre etageboliger, hvilket forudsætter omlægning og restaurering af et ca. 50 meter langt, kanaliseret forløb af vandløbet Sandbæk, som er et offentligt vandløb omfattet af Vandløbsloven.

Uden for lokalplanområdet ligger to søer, der er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens § 3. Disse søer har forbindelse til Sandbæk via et rørsystem. Kommunen har oplyst, at der ikke er registreret § 3-beskyttede søer inden for selve lokalplanområdet.

Klagerens anbringender

En omboende har den 26. maj 2019 påklaget afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet med følgende hovedpunkter:

• Søerne i projektområdet er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3.
• De af kommunen ønskede tiltag er i strid med § 3-beskyttelsen.
• Tiltagene vil påvirke habitatbeskyttede dyrearter som flagermus, oddere og frøer.

Klageren har desuden anført, at kommunens tilladelse til at flytte Sandbæk er i strid med Naturbeskyttelsesloven og Miljøbeskyttelsesloven, da Sandbækken ifølge klageren også er § 3-beskyttet i kraft af dens udløb i de to beskyttede søer. Realiseringen af lokalplanen kræver desuden midlertidig grundvandssænkning, hvilket forudsætter tilladelse efter Vandforsyningsloven og potentielt dispensation efter Miljøbeskyttelsesloven ved risiko for påvirkning af vandmiljøer.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviser at realitetsbehandle klagen over Ringkøbing-Skjern Kommunes vedtagelse af lokalplan nr. 433. Afvisningen sker med henvisning til Naturbeskyttelseslovens § 78, stk. 1, som fastslår, at kun formelle afgørelser truffet efter loven kan påklages til nævnet.

Begrundelse for afvisning

Nævnet finder ikke, at kommunens vedtagelse af lokalplanen udgør en konkret afgørelse efter Naturbeskyttelseslovens § 78, stk. 1. Det er en forudsætning for nævnets kompetence, at der er truffet en formel afgørelse efter loven. Nævnet bemærker, at såfremt et naturbeskyttet område påvirkes ved realisering af lokalplanen, skal der meddeles dispensation fra forbuddet i Naturbeskyttelseslovens § 3. En sådan afgørelse, truffet efter Naturbeskyttelsesloven, vil kunne påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, såfremt klageren er klageberettiget i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 86, stk. 1.

Da der ikke er truffet en afgørelse vedrørende det påklagede, har Miljø- og Fødevareklagenævnet ikke kompetence til at behandle klagen, og sagen afvises derfor fra realitetsbehandling. Klagepunktet vedrørende den af kommunen foretagne høring vil blive behandlet særskilt i Planklagenævnet.

Gebyr og endelighed

Som følge af afvisningen tilbagebetales det indbetalte klagegebyr, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2, nr. 3. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.