Afslag på genoptagelse af klagesag vedrørende lokalplan nr. LK 57, Boliger ved [adresse1]

Planklagenævnet traf den 25. juni 2019 afgørelse om at afvise en klage over Lejre Kommunes vedtagelse af lokalplan nr. LK 57, Boliger ved [adresse1]. Afvisningen skyldtes, at klagerne ikke blev anset for klageberettigede. Efterfølgende anmodede et skorstensfejerlaug og en lokal skorstensfejermester om genoptagelse af sagen, idet de mente, at nævnet havde begået væsentlige sagsbehandlingsfejl. Planklagenævnet har nu afslået denne anmodning om genoptagelse, hvilket betyder, at nævnets oprindelige afgørelse fortsat er gældende.

Planklagenævnet har afslået anmodningen om genoptagelse af sagen, da nævnet ikke fandt grundlag for at ændre sin oprindelige afgørelse. Nævnet vurderede, at der ikke var begået væsentlige sagsbehandlingsfejl, og at der ikke forelå nye oplysninger, der kunne føre til et andet resultat.

Vurdering af partshøring

Klagerne gjorde gældende, at Planklagenævnet havde begået en væsentlig sagsbehandlingsfejl ved ikke at foretage en partshøring for at afdække rækkevidden af klagernes retlige interesse. Planklagenævnet fandt dog, at der ikke var pligt til partshøring i henhold til Forvaltningsloven § 19, stk. 1. Nævnet begrundede dette med, at vurderingen af klageberettigelse var baseret på oplysninger, der allerede var tilgængelige for klageren, og at der ikke var inddraget nye, ukendte faktiske oplysninger til ugunst for klageren, som var af væsentlig betydning for sagens afgørelse.

Vurdering af klageberettigelse efter Planloven § 59, stk. 2

Klagerne anførte, at de var klageberettigede efter Planloven § 59, stk. 2, da deres tilsynsopgaver i henhold til brændeovnsbekendtgørelsen og Miljøbeskyttelsesloven varetager miljøhensyn. Planklagenævnet bemærkede, at nævnet allerede i den oprindelige afgørelse havde vurderet klageberettigelsen efter Planloven § 59, stk. 2, selvom det ikke fremgik specifikt af afgørelsen. Nævnet fandt ikke, at klagernes argumenter udgjorde nye faktiske oplysninger af så væsentlig betydning, at det ville have ændret sagens udfald. Det blev fremhævet, at skorstensfejerlaugets vedtægter ikke angiver beskyttelse af natur og miljø som laugets hovedformål. Desuden medfører lokalplanens forbud mod skorstene, at der ikke vil være miljømæssige konsekvenser afledt af skorstene, hvilket snarere understøtter miljøhensyn end det modsatte.

Konklusion

På baggrund af ovenstående fandt Planklagenævnet ikke, at der var begået væsentlige sagsbehandlingsfejl, og der var derfor ikke grundlag for at genoptage sagen. Afgørelsen om afslag på genoptagelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, da sagen ikke blev genoptaget, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.