Klage over afgørelse om tilladelse til afledning af spildevand til spildevandsforsyningsselskab - krav om sandfang

Sagen omhandler en klage over Odense Kommunes afgørelse af 29. oktober 2018, der gav tilladelse til afledning af spildevand fra en minkfarm til et spildevandsforsyningsselskabs kloak. Klagen blev indgivet af virksomhedens ejere, der var repræsenteret af en konsulent. Kernen i klagen var et vilkår (S7) om etablering af et sandfang på minimum 1000 liter, som klager fandt uproportionalt og unødvendigt.

Ejendommen og virksomheden

Ejendommen er beliggende i Bellinge, Odense SV, og drev på tidspunktet for kommunens afgørelse minkavl. På ejendommen findes tre vaskepladser. Vaskeplads 1 (25 m²) bruges dagligt til vask af fodervogn, og vaskeplads 2 (ca. 100 m²) bruges årligt til vask af container. Spildevandet fra disse vaskepladser indeholder grus, sand, jord og foderrester, men der anvendes ikke sæbe. Spildevandet fra vaskeplads 3 afledes til gylletanke.

Sagens forhistorie og tilslutning til kloak

I 2006 blev klager orienteret af vandselskabet om kloakering af ejendommen, hvor der skulle etableres en pumpestation til husspildevand. Samtidig med tilslutning af husspildevand blev spildevand fra to af vaskepladserne også tilsluttet det offentlige kloaksystem. En deklaration fra 2008 fastslog, at ledningsejeren (dengang vandselskabet) afholdt udgifter til ren- og vedligeholdelse af ledninger og brønde. Klager har anført, at hverken det oprindelige brev fra vandselskabet i 2006 eller den efterfølgende godkendelse af kloakarbejdet fra kommunen inkluderede et krav om sandfang.

Den påklagede afgørelse og vilkår S7

Virksomheden søgte i 2015 om tilladelse til afledning af processpildevand. Klager afviste at afholde udgifterne til et sandfang, hvilket førte til, at sagen blev henlagt. Efter gentagne driftsproblemer med pumpesystemet, der modtager spildevand fra vaskepladserne, genoptog Odense Kommune sagen i 2018. Kommunen meddelte den 19. oktober 2018 en tilladelse med vilkår S7, der krævede etablering af et sandfang på mindst 1000 liter, som skulle tømmes årligt. Kommunen begrundede kravet med gentagne driftsproblemer og unormalt slid på pumpen forårsaget af jord, grus og småsten i spildevandet.

Klagerens argumenter

Klager anførte, at mængden af sand og grus i spildevandet var minimal, og at kravet om sandfang var uproportionalt. Klager henviste til, at der ikke var krav om sandfang i den oprindelige tilslutningsaftale fra 2006 eller i den efterfølgende godkendelse af kloakarbejdet. Desuden mente klager, at deklarationen fra 2008, der pålagde ledningsejeren vedligeholdelsesudgifter, var i modstrid med kravet om, at klager skulle etablere sandfanget. Klager fastholdt, at der ikke var nye forhold, der belastede pumpe og kloak mere end i 2006.

Kommunens og vandselskabets bemærkninger

Odense Kommune fastholdt afgørelsen og oplyste, at vandselskabet ikke var klar over spildevandets indhold af jord og sand ved pumpens etablering. Kommunen bemærkede, at pumpen slides unormalt hurtigt. Kommunen oplyste desuden, at det tryksatte system i 2006 kun var beregnet til sanitært spildevand, og at kommunen ikke var opmærksom på tilslutningen af vaskepladsspildevand ved færdigmeldingen. Da kommunen ikke reagerede i tide, valgte den at meddele en spildevandstilladelse med krav om sandfang i stedet for at kræve frakobling af vaskepladsen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har ikke givet medhold i klagen over Odense Kommunes afgørelse om tilladelse til afledning af spildevand, herunder kravet om etablering af sandfang.

Miljø- og Fødevareklagenævnets kompetence

Nævnet fastslog sin kompetence til at behandle sagen i henhold til Miljøbeskyttelseslovens § 91, stk. 1, da spildevandets indhold af sand og grus fra maskinvask ikke svarer til sædvanligt husspildevand, og afgørelsen ikke var omfattet af klagebegrænsningerne i Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 § 14. Nævnet bemærkede dog, at spørgsmål om fordeling af udgifter i forbindelse med etablering og drift af ledningsanlæg skal afgøres efter Lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. § 8, stk. 1, og at nævnet ikke har kompetence til at behandle spørgsmål om betaling i henhold til en deklaration.

Nævnets prøvelse og fokus på vilkår S7

Nævnet begrænsede sin prøvelse til vilkår S7 om etablering af sandfang, da der ikke var fremkommet andre forhold, der kunne føre til ændringer af kommunens afgørelse. Tilladelse til tilslutning til spildevandsanlæg meddeles af kommunalbestyrelsen efter Miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 3. Tilsynsmyndigheden kan ændre vilkår, hvis de er utilstrækkelige eller uhensigtsmæssige, jf. Miljøbeskyttelseslovens § 30, stk. 1.

Miljø- og Fødevareklagenævnets bemærkninger og vurdering

Nævnet lagde til grund, at spildevandet fra vaskepladserne indeholder sand og grus, og at dette fører til unormalt slid på LPS-pumpen. Ifølge Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 § 13, stk. 3 skal kommunalbestyrelsen sikre, at afledningen ikke hindrer spildevandsanlægget i at opfylde sin udledningstilladelse. Spildevandsvejledningen angiver, at sandfang kan etableres for at undgå slid på pumper fra sand i spildevandet, især fra vaskepladser. På baggrund af kommunens oplysninger om driftsproblemer og unormalt slid på pumpen, fandt nævnet ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af behovet for et sandfang i tilladelsen.

Gebyr

Som følge af afgørelsen tilbagebetales det indbetalte klagegebyr ikke, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 1.

Afgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet giver ikke medhold i klagen over Odense Kommunes afgørelse af 29. oktober 2018 om tilladelse til afledning af spildevand til et spildevandsforsyningsselskabs kloak.