Planklagenævnets afgørelse om hegn på [adresse1], Holte

Rudersdal Kommune traf den 10. april 2019 afgørelse om, at et hegn på matrikel [matrikel1] Øverød By, Søllerød, skulle fjernes, og at højden på et andet hegn på matrikel [matrikel2] Øverød By, Søllerød, skulle reduceres til 1,8 meter. Denne afgørelse blev påklaget til Planklagenævnet den 5. maj 2019. Klageren anførte, at hegnet på matrikel [matrikel1] allerede var godkendt i den oprindelige ansøgning, og at klageren havde handlet i god tro vedrørende hegnet på matrikel [matrikel2].

Ejendomsforhold og tidligere tilladelser

Ejendommen på [adresse1], der omfatter matriklerne [matrikel2] og [matrikel3] Øverød By, Søllerød, ligger i landzone. Matrikel [matrikel1] Øverød By, Søllerød, er desuden omfattet af fredningen for Søllerød Naturpark. Området er ikke dækket af en lokalplan.

Den 7. november 2016 meddelte kommunen en tilladelse til opførelse af en carport og et udhus på matrikel [matrikel2]. I samme afgørelse blev det oplyst, at et støjhegn på 1,8 meter med grøn bevoksning mod [vejnavn1] kunne godkendes, hvis det blev placeret mindst 0,8 meter inde på egen grund med tæt skærmende beplantning foran. Afgørelsen indeholdt en klagevejledning efter byggelovgivningen, men ikke efter planloven eller landzonereglerne.

Kommunens tilsyn og Byplanudvalgets beslutning

Efter et tilsyn den 26. oktober 2018 anmodede Rudersdal Kommune den 7. november 2018 klageren om en redegørelse og forslag til lovliggørelse af det opsatte støjhegn. Kommunen vurderede, at hegnet på matrikel [matrikel2] var opført højere end godkendt, og at hegnet på matrikel [matrikel1] var i strid med fredningen for Søllerød Naturpark og ikke kunne forventes godkendt. Kommunen varslede i den forbindelse et påbud om lovliggørelse efter Planlovens § 63, hvis der ikke blev redegjort for forholdene.

Klageren redegjorde den 12. november 2018 for valget af hegnet, med henvisning til et ønske om at bibeholde et grønt udtryk, sikkerhed for børn og lyddæmpning. Sagen blev forelagt kommunens Byplanudvalg den 13. marts 2019. Udvalget tiltrådte forvaltningens indstilling om at kræve alt hegn fjernet på den fredede grund [matrikel1] og at bemyndige forvaltningen til at give tilladelse til hegnet ud for huset på [matrikel2] med en maksimal højde på 1,8 meter og tæt beplantning foran.

Den påklagede afgørelse og parternes bemærkninger

Den 10. april 2019 sendte kommunen den påklagede afgørelse, hvor klageren blev bedt om at fjerne hegnet på matrikel [matrikel1] og reducere højden på hegnet ud for matrikel [matrikel2] til maksimalt 1,8 meter inden den 1. juni 2019.

Kommunen har over for Planklagenævnet anført, at afgørelsen af 10. april 2019 ikke var et påbud, men en fastholdelse af vilkårene i afgørelsen af 7. november 2016. Kommunen henviste til, at et hegn højere end 1,8 meter ville kræve landzonetilladelse efter Planlovens § 35, stk. 1 og byggetilladelse efter Byggeloven § 1 og Byggeloven § 2. For hegnet på matrikel [matrikel1] oplyste kommunen, at afslaget var truffet efter fredningskendelsens § 4, og at afgørelsen af 7. november 2016 ikke omhandlede denne matrikel.

Klageren fastholdt, at der var handlet i god tro vedrørende højden på hegnet på matrikel [matrikel2], og henviste til, at reglerne ikke havde været klare. Klageren henviste desuden til Hegnslovens § 2, Hegnslovens § 6, Hegnslovens § 10 og Hegnslovens § 11 samt lighedsgrundsætningen med henvisning til andre ejendomme. For hegnet på matrikel [matrikel1] anførte klageren, at kommunen allerede havde tilladt det, da det tydeligt fremgik af ansøgningen.

Planklagenævnet har kompetence til at behandle klager over kommunale afgørelser efter Planlovens § 35, stk. 1 og kommunens tilsynsafgørelser efter Planlovens § 51, stk. 3, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 1.

Vurdering af kommunens afgørelser

Planklagenævnet fandt, at Rudersdal Kommunes afgørelse af 7. november 2016 var uklar i forhold til hegnet, da det ikke fremgik, om der blev givet en tilladelse, et forhåndstilsagn eller blot vejledning. Nævnet fandt det tvivlsomt, om der overhovedet var truffet en afgørelse efter planloven, da loven ikke var henvist til.

Kommunens afgørelse af 10. april 2019 var ligeledes forbundet med betydelig uklarhed. Det fremgik ikke, efter hvilke regler afgørelsen var truffet, selvom der var indsat en klagevejledning efter planloven. Selvom afgørelsen gengav udvalgets beslutning om bemyndigelse til at give tilladelse, fremgik det ikke klart, om der faktisk blev givet en landzonetilladelse til et 1,8 meter hegn eller et afslag på landzonetilladelse til det opsatte 2 meter hegn. Afgørelsens overskrift om "vilkår for lovliggørelse" og de fastsatte frister indikerede en håndhævelsesafgørelse efter Planlovens § 51, selvom kommunen benægtede, at der var tale om et påbud.

Nævnet understregede, at en afgørelse skal være affattet så klart, at modtageren og en klageinstans kan udlede, hvad der er truffet afgørelse om. En skriftlig afgørelse skal desuden indeholde en begrundelse, medmindre den fuldt ud giver parten medhold, jf. Forvaltningslovens § 22. Begrundelsen skal forklare afgørelsens resultat og henvise til de retsregler, den er truffet efter, jf. Forvaltningslovens § 24.

Planklagenævnet konkluderede, at afgørelsens indhold og retlige betydning var behæftet med så betydelig usikkerhed på grund af uklare formuleringer og manglende angivelse af hjemmel, at den var ugyldig.

Planklagenævnets afgørelse

Planklagenævnet ophævede Rudersdal Kommunes afgørelse af 10. april 2019 om påbud om reducering og fjernelse af hegnet på matriklerne [matrikel2] og [matrikel3] Øverød By, Søllerød, på ejendommen [adresse1], og hjemviste sagen til fornyet behandling i kommunen. Dette betyder, at kommunens afgørelse ikke længere er gældende. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.

Bemærkninger til den nye sagsbehandling

Planklagenævnet gjorde opmærksom på, at kommunens fornyede behandling af sagen skal ske i overensstemmelse med følgende principper:

• Kommunen skal vurdere, om hegnet er byggeri i Planlovens § 35, stk. 1's forstand og dermed kræver landzonetilladelse. Nævnet bemærkede, at der ikke nødvendigvis er sammenfald mellem byggelovgivningens og planlovens anvendelsesområder, og at opsætning af hegn ikke altid kræver landzonetilladelse.
• Hvis det fastslås, at forholdet kræver landzonetilladelse, skal kommunen tage stilling til, om en sådan tilladelse kan gives efter de hensyn, der skal varetages i landzone.
• Afgørelsen skal opfylde kravene til begrundelse af forvaltningsretlige afgørelser, jf. Forvaltningslovens § 22.
• Kommunen skal i sin afgørelse angive, hvilke bestemmelser afgørelsen er truffet efter, jf. Forvaltningslovens § 24.

Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales.