Klage over landzonetilladelse til telemast afvist grundet manglende klageberettigelse

Hørsholm Kommune meddelte den 4. april 2019 en landzonetilladelse til opførelse af en telemast med tilhørende teknikkabine på en ejendom. Afgørelsen blev påklaget til Planklagenævnet af en nabo den 1. maj 2019, men nævnet kunne ikke behandle denne specifikke klage, da klageren ikke blev anset for klageberettiget. Det blev dog bemærket, at andre klager over samme afgørelse ville blive behandlet af nævnet.

Klagerens anbringender

Klageren gjorde gældende, at telemasten ville skæmme naturen og ødelægge det naturskønne område, og at der ikke var behov for masten. Klageren var især utilfreds med mastens højde og mente, at ansøgningen burde have været sendt i naboorientering.

Afstand og synlighed

Klagerens bolig ligger cirka 1 km i fugleflugtslinje fra den ansøgte antennemast. Mellem klagerens bolig og mastens placering er der en større fredskov med høje træer. Klageren oplyste selv, at masten ikke ville være synlig fra beboelsen, så længe skoven var intakt. Klageren udtrykte dog bekymring for, at masten ville blive synlig, hvis der blev fældet skov, og at den ville kunne ses fra klagerens jorde.

Rekreativ anvendelse

Klageren anførte desuden, at masten, selv uden skovfældning, ville dominere skoven og belaste det enestående område omkring skoven, som klageren og mange andre ofte anvender til vandre-, ride- og cykelture.

Planklagenævnet afviste at behandle klagen, da klageren ikke blev anset for at have en retlig interesse i sagens udfald, og dermed ikke var klageberettiget. En kommunes afgørelse om landzonetilladelse kan påklages til Planklagenævnet i henhold til Planloven § 58, stk. 1, nr. 1. Reglerne for klageberettigelse fremgår af Planloven § 59.

Vurdering af klageberettigelse

Udtrykket "retlig interesse" tillægges forskellig betydning afhængigt af sagstypen. I landzonesager er kredsen af klageberettigede normalt snævrere end i sager om planlægning. For at have klageadgang skal medlemmer af den berørte offentlighed have en tilstrækkelig interesse i sagens efterprøvelse. Vurderingen af, om interessen er tilstrækkelig, inddrager aktualiteten og væsentligheden af de gener, som projektet måtte indebære for klageren, med stor vægt på afstanden til klagerens ejendom i forhold til projektets karakter og omfang. Ubetydelige gener eller en ideel eller indirekte interesse er ikke tilstrækkeligt.

Planklagenævnets konkrete afgørelse

Nævnet lagde vægt på følgende forhold i sin vurdering af klageberettigelsen:

• Klagerens bolig ligger cirka 1 km fra den ansøgte telemast.
• Der er en større fredskov med høje træer placeret mellem klagerens beboelse og masten.
• Klageren havde selv oplyst, at masten ikke ville være synlig fra beboelsen på grund af skoven.

Planklagenævnet fandt desuden, at klagerens anvendelse af området til vandre-, ride- og cykelture alene udgjorde en interesse af mere indirekte karakter, som ikke kunne medføre klageberettigelse. På baggrund af disse forhold afviste nævnet at behandle klagen.

Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne i henhold til Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.

Det indbetalte klagegebyr blev tilbagebetalt til klageren.