Planklagenævnet afviser klage fra golfklub vedrørende landzonetilladelse til telemast på naboejendom grundet manglende klageberettigelse

Hørsholm Kommune meddelte den 4. april 2019 en landzonetilladelse til opførelse af en telemast med tilhørende teknikkabine på en ejendom. En golfklub, der er matrikulær nabo til ejendommen, klagede den 2. maj 2019 til Planklagenævnet over afgørelsen. Klagen blev modtaget af nævnet den 27. juni 2019 via Hørsholm Kommune.

Golfklubben anførte i sin klage, at den ansøgte telemast ville være voldsomt synlig, generende og ødelæggende for naturoplevelsen i området. De fremhævede, at masten ville være direkte synlig fra store dele af golfbanen og fra klubbens terrasse, hvilket ville forringe golfspillernes oplevelse og tilsidesætte fundamentale hensyn til landskabet og naturen. Klageren mente desuden, at kommunen burde have foretaget en høring af naboerne i området.

Planklagenævnet afviste at behandle klagen, da golfklubben ikke blev anset for at være klageberettiget.

Generelt om klageberettigelse

En kommunes afgørelse om landzonetilladelse kan påklages til Planklagenævnet i henhold til Planloven § 58, stk. 1, nr. 1. Reglerne for klageberettigelse er fastsat i Planloven § 59. Klageberettigede omfatter enhver med retlig interesse i sagens udfald samt landsdækkende foreninger og organisationer, der har beskyttelse af natur og miljø eller varetagelse af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen som hovedformål, forudsat de har vedtægter, der dokumenterer formålet, og repræsenterer mindst 100 medlemmer.

Udtrykket "retlig interesse" fortolkes forskelligt afhængigt af sagstypen. I landzonesager er kredsen af klageberettigede typisk mere snæver end i sager om planlægning. For at være klageberettiget skal interessen være tilstrækkelig, hvilket vurderes ud fra aktualiteten og væsentligheden af de gener, projektet måtte medføre for klageren, samt afstanden til klagerens ejendom i forhold til projektets karakter og omfang. Ubetydelige gener, ideelle interesser eller indirekte interesser medfører ikke klageberettigelse. Klagerens interesse skal desuden være en værnet interesse efter planloven, jf. Planloven § 1.

Planklagenævnets vurdering af klageberettigelse

Planklagenævnet forstod golfklubbens klagepunkter således, at de primært omhandlede en bekymring for, at golfbanen ville blive mindre attraktiv for medlemmerne, hvilket potentielt kunne føre til medlemsfrafald. Nævnet konkluderede, at golfklubbens interesse i sagen udelukkende var af økonomisk karakter. Da økonomiske interesser ikke er en interesse, der er værnet efter planloven i sager om landzonetilladelser, fandt Planklagenævnet, at golfklubben ikke var klageberettiget.

På baggrund heraf afviste Planklagenævnet at behandle klagen. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne i henhold til Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.

Det indbetalte klagegebyr blev tilbagebetalt til indbetalerens NemKonto.