Afgørelse om rørføring og oprensning i beskyttet mose og sø

Sagen omhandler en klage over Fredensborg Kommunes afgørelse vedrørende indgreb på en ejendom med beskyttet mose og søer. Ejeren havde fældet træer og buske, oprenset tørvegrave og etableret nye rørføringer mellem søerne, hvilket førte til en sænkning af vandstanden.

Kommunens afgørelse

Fredensborg Kommune meddelte en lovliggørende dispensation til fældning og oprensning, men på vilkår om, at det oprensede materiale skulle fjernes fra moseområdet. Kommunen gav afslag på lovliggørende dispensation til de nye rørføringer og påbød, at de skulle fjernes for at reetablere den oprindelige vandstand. Kommunen vurderede, at rørføringerne udgjorde en væsentlig ændring af naturtilstanden i strid med Naturbeskyttelsesloven § 3.

Klagens hovedpunkter

Klageren anførte, at vandstandssænkningen var en reetablering af tidligere forhold, som var ændret på grund af manglende vedligeholdelse af vandløb. Klageren mente desuden, at det var i overensstemmelse med sædvanlig praksis at efterlade oprenset materiale i området, og at dette ikke udgjorde en tilstandsændring. Der blev henvist til en tidligere nævnsafgørelse som præcedens.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Fredensborg Kommunes afgørelse. Nævnet fastholder kommunens afslag på lovliggørende dispensation til rørføringer og påbuddet om reetablering af mosen og søerne.

Vurdering af rørføringer

Nævnet vurderer, at etableringen af rør mellem søerne er at betragte som nydræning og ikke som vedligeholdelse af eksisterende dræn. Dette er en ændring af tilstanden, som kræver dispensation efter Naturbeskyttelsesloven § 65, stk. 2. Nævnet finder ikke, at der foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde en dispensation. Indgrebet anses ikke for naturforbedrende, da det dræner mosearealer og mindsker livsrummet for dyre- og planteliv i en sø, der potentielt har udviklet et unikt miljø. En dispensation ville desuden skabe uheldig præcedens.

Vurdering af oprenset materiale

Nævnet fastslår, at deponering af oprenset materiale og fældede træer i store bunker udgør en tilstandsændring. Materialet dækker et betydeligt areal og vil ved nedbrydning medføre næringsberigelse, som ændrer den lokale naturtilstand. Da der ikke er dokumentation for, at en sådan praksis tidligere har fundet sted, kan det ikke betragtes som en del af den hidtidige drift. Kommunens påbud om at fjerne materialet stadfæstes derfor.