Afvisning af klage over Kystdirektoratets tilladelse til anlæg af flydebro, flydeponton og slæberampe

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Kystdirektoratets afgørelse af 9. april 2019. Afgørelsen gav tilladelse til anlæg af en flydebro, flydeponton og slæberampe ud for matrikel1 og matrikel2 ved Snekkersten Havn.

Kystdirektoratet vurderede, at der ikke skulle udarbejdes en konsekvensvurdering i henhold til Bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet § 3. Begrundelsen var, at anlæggene understøtter rekreative aktiviteter i et område, der allerede anvendes til maritime formål, og at placeringen ikke ville medføre et væsentligt forandret kystlandskab. Direktoratet lagde også vægt på, at den tilstødende grundejer ikke havde indvendinger.

Klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet

Afgørelsen blev påklaget af forening1 den 8. maj 2019. Klager anførte primært, at:

• Der reelt var tale om en udvidelse af havnen, hvilket forudsatte udarbejdelse af en lokalplan.
• Problematikken omkring den eksisterende sandfanger i havnen burde have indgået i vurderingen.

Klager supplerede den 8. juli 2019 med, at foreningen var klageberettiget, da den løbende havde været inddraget i processen og havde anmeldt forholdet. Foreningen fastholdt desuden, at anlægget skulle ses i sammenhæng med sandfangeren, og at der skulle findes en samlet løsning på de problemer, sandfangeren forårsagede. Endelig blev det anført, at der var tale om en havneudvidelse, som lå uden for Kystdirektoratets kompetence og var et anliggende mellem havnen og Helsingør Kommune.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen over Kystdirektoratets afgørelse. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne i henhold til Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.

Klageberettigelse

Nævnet vurderede klageberettigelsen i henhold til Kystbeskyttelsesloven § 18 a, stk. 1. Denne paragraf fastsætter, hvem der kan påklage afgørelser efter lovens Kystbeskyttelsesloven § 16 a, stk. 1, nr. 2. Ved vurderingen af en lokal forenings klageberettigelse lægges der vægt på, om den varetagede interesse ligger inden for foreningens vedtægtsmæssige formål og er relevant i forhold til lovens formål.

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at forening1 ikke var klageberettiget. Nævnet lagde vægt på, at de anførte klagepunkter vedrørende udvidelse af havnen ikke er forhold, som kystbeskyttelsesloven har til formål at varetage. Det forhold, at klager havde været inddraget under sagens forløb, herunder havde foretaget anmeldelsen, kunne ikke føre til et andet resultat.

Sagens omfang

Den påklagede afgørelse vedrørte udelukkende de ansøgte anlæg. Klagepunkter i relation til den lovligt eksisterende sandfanger i havnen kunne derfor ikke behandles i forbindelse hermed.

Gebyr og endelighed

Som følge af afvisningen tilbagebetales det indbetalte klagegebyr i henhold til Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Kystbeskyttelsesloven § 18 b.