Afgørelse om registrering af overdrev, afslag på dispensation og påbud om retablering - ophævelse og hjemvisning
Dato
29. oktober 2020
Nævn
Miljø- og Fødevareklagenævnet
Eksterne links
Læs hele sagenKategori
NBL - beskyttede naturtyper
Højdepunkt
Ophævelse og hjemvisning i sag om registrering af overdrev, afslag på lovliggørende
Lovreferencer
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Favrskov Kommunes afgørelser vedrørende et areal på [matrikel1], beliggende [adresse1]. Kommunen havde den 13. maj 2019 registreret arealet som beskyttet overdrev, meddelt afslag på lovliggørende dispensation til opførelse af en pavillon med flisebelægning og hegn, og påbudt retablering af overdrevet. Afgørelsen blev truffet i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 2, nr. 4 og Naturbeskyttelseslovens § 78, stk. 1.
Ejendommen og kommunens vurdering
Det omhandlende areal ligger ca. 700 m vest for Hammel og er ifølge Danmarks Miljøportal registreret som § 3-beskyttet overdrev på ca. 2.000 m². Det grænser op til en slugt og et vandløb, og i nærheden findes yderligere beskyttede moser, enge, søer og overdrev. Ved et tilsyn i marts 2019 konstaterede kommunen en pavillon på ca. 11 m² med hegn og fliser på arealet, som ejeren karakteriserede som et kalveskjul.
Kommunen henviste til en besigtigelse fra 2012, hvor arealet blev vurderet som forholdsvis artsrigt surt overdrev med 72 arter, heraf over 20 stjernearter. Luftfotos fra 1965-2015 viste, at arealet havde fremstået som overdrev i hele perioden. Kommunen vurderede, at arealet opfyldte kriterierne for beskyttet overdrev, da dyrkningshistorien og floraen var karakteristisk for naturtypen, og arealet oprindeligt blev vurderet til at være over 2.500 m².
Kommunen afslog dispensation efter Naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 2, da opførelsen af pavillonen skete omkring 2017, hvor arealet allerede var beskyttet, og indgrebet ikke understøttede naturtypen eller offentlighedens adgang.
Klagerens anbringender
Ejendommens ejer påklagede afgørelsen den 30. maj 2019. Klager anførte, at arealet ikke kunne betegnes som overdrev, da det havde været gødsket siden 1989, og at naturen var af ringere kvalitet end anført af kommunen. Klager henviste også til, at området nær vandløbet jævnligt var oversvømmet, og at visse plantearter var forsvundet, muligvis grundet klimaforandringer. Klager undrede sig over, at kommunen fastholdt overdrevsstatus for det omhandlede område, mens et større areal umiddelbart øst for var blevet afregistreret.
Kommunens bemærkninger til klagen
Favrskov Kommune fastholdt i bemærkninger af 24. juni 2019, at gødskning ikke ændrede arealets status som beskyttet, da det var en videreførelse af eksisterende drift. Kommunen oplyste, at en ny besigtigelse den 20. juni 2019 med klager bekræftede tilstedeværelsen af overdrevskarakteristiske arter. Kommunen havde dog ændret afgrænsningen af det vejledende registrerede overdrevsareal på ejendommen, hvilket reducerede det omhandlede areal til under 2.500 m². Kommunen vurderede dog, at arealet stadig var beskyttet under mosaikreglen i Naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 2, da det var en del af et sammenhængende naturareal, der sammen med den nærliggende mose var over 2.500 m².
Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet Favrskov Kommunes registreringsafgørelse og spørgsmålet om inddragelse af nye oplysninger, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1 og Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 2.
Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at arealet er af naturtypen overdrev, idet vegetationen er typisk for overdrev, og luftfototolkningen viser uomlagt overdrev over en lang periode. Selvom gødskning modvirker overdrevsudvikling, tydede intet på, at gødskningen havde forhindret overdrevsvegetation.
Hjemvisning grundet nye oplysninger
Miljø- og Fødevareklagenævnet konstaterede, at Favrskov Kommune efter den påklagede afgørelse havde besigtiget arealet igen den 20. juni 2019 og i sine bemærkninger til sagen havde ændret retsgrundlaget og begrundelsen for sin afgørelse. De nye oplysninger om ændret afgrænsning af overdrevsarealet skabte tvivl om afgørelsens faktiske grundlag, herunder kommunens vurdering af arealafgrænsningen af det samlede overdrev på afgørelsestidspunktet. Kommunens fornyede vurdering krævede desuden en konkret vurdering og afgørelse om § 3-status for den nærliggende mose.
Nævnet lagde vægt på, at en kommunes afgørelse om § 3-beskyttelse kan påklages af ejeren, og at muligheden for en to-instans-behandling fortabes, hvis nævnet træffer afgørelse på det nye grundlag som førsteinstans. Derfor fandt nævnet, at Favrskov Kommune som førsteinstans skulle træffe en ny afgørelse baseret på den fornyede vurdering.
Afgørelse
Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver Favrskov Kommunes afgørelse af 13. maj 2019 om registrering af overdrev, afslag på lovliggørende dispensation og påbud om retablering af overdrev på [matrikel1], beliggende [adresse1], og hjemviser sagen til fornyet behandling i kommunen. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales i henhold til Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2, nr. 1.
Lignende afgørelser