Stadfæstelse med ændring af tilladelse til indvinding af grundvand i Herning Kommune

Sagen omhandler Herning Kommunes tilladelse til indvinding af grundvand til markvanding på en ejendom i Herning Kommune. Tilladelsen, der blev meddelt den 16. maj 2019, omfatter en årlig indvinding på 110.000 m³ grundvand fra boring DGU nr. [DGU nummer 1]. Den tidligere tilladelse lød på 84.000 m³ pr. år, og ansøger ønskede en forhøjelse til 1.200 m³ pr. år for at dække behovet for vanding af 91,89 ha markareal, herunder kartoffeldyrkning, som kræver mere vand end traditionel korndyrkning. Tilladelsen er meddelt i henhold til Vandforsyningslovens § 20.

Danmarks Naturfredningsforening påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 8. maj 2019. Klagen blev indgivet mod den oprindelige afgørelse af 8. april 2019, men Herning Kommune tilbagekaldte denne og meddelte en identisk tilladelse den 16. maj 2019, som nævnet behandlede.

Klagepunkter

Klager anførte primært følgende punkter:

• Indvindingen ville påvirke en nærliggende § 3-beskyttet mose, som er registreret ca. 190 m nordvest for boringen i henhold til Naturbeskyttelsesloven § 3.
• Tilladelsen var i modstrid med målopfyldelsen for de nærtliggende vandløb, [F1] og [F2], som begge er målsat til god økologisk og kemisk tilstand. Særligt for [F2] var den samlede økologiske tilstand ringe.
• Den øgede vandmængde var ikke tilstrækkeligt begrundet.
• Der burde foretages en beregning af det boringsnære beskyttelsesområde (BNBO).
• Der kunne ikke føres kontrol med, at der alene indvindes 80 m³ vand pr. time, da boringsrapporten angav en ydelse på 90 m³ pr. time.
• Fredningsbæltet på 5 meter omkring boringen, fastsat i henhold til Miljøbeskyttelsesloven § 22, var ikke overholdt af ansøger, idet luftfoto viste sprøjte- og gyllespor helt op til anlægget.

Herning Kommunes vurdering og bemærkninger

Herning Kommune begrundede sin afgørelse med, at indvindingen fra den dybe boring (90-102 m under terræn) under flere lerlag havde begrænset hydraulisk kontakt til våde naturområder og vandløb. Kommunen vurderede, at påvirkningen af vandstanden i de nærmeste våde naturområder ville være minimal (1-2 cm øget sænkning). Kommunen anførte, at reduktionen af medianminimumsvandføringen i oplandet omkring boringen var beregnet til 42,9 % og ville stige til 43,1 % ved den øgede indvinding, hvilket blev anset for acceptabelt, da påvirkning under 50 % formodentlig ikke påvirker vandløb i uacceptabel grad. Kommunen vurderede desuden, at der ikke skulle laves en miljøvurdering efter Miljøvurderingsloven § 21, da screeningen viste, at indvindingen ikke ville have en væsentlig indvirkning på miljøet.

Vedrørende klagepunkterne bemærkede kommunen, at indvindingstilladelsen på 1.200 m³ pr. ha var i overensstemmelse med kommunens praksis og ansøgers behov. Kommunen oplyste, at BNBO kun udpeges for drikkevandsboringer og ikke for markvandingsboringer. Angående den maksimale ydelse på 80 m³ pr. time oplyste kommunen, at den installerede pumpe ikke kunne yde mere end dette, og at kontrol kunne udføres ved tilsyn. Endelig anførte kommunen, at overholdelse af fredningsbæltet var et tilsynsspørgsmål og ikke en grund til afslag på ansøgningen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) stadfæstede Herning Kommunes afgørelse af 16. maj 2019 om tilladelse til indvinding af grundvand til markvanding, dog med en ændring om ophævelse af vilkår nr. 1. Klagegebyret blev tilbagebetalt.

Påvirkning af vandløb og § 3-beskyttet mose

MFKN fandt efter en geologfaglig vurdering, at der ikke var hydraulisk kontakt mellem grundvandsmagasinet, som boringen indvinder fra, og vandløbene [F1] og [F2] samt den § 3-beskyttede mose. Nævnet lagde vægt på boringens store dybde (90-102 m under terræn) og tilstedeværelsen af impermeable spærrende lag, der forhindrer forbindelse mellem indvindingsmagasinet og overfladevandmiljøet. Dette betød, at indvindingens påvirkning af området omkring boringen måtte antages at være minimal. Nævnet fandt derfor ikke grundlag for at tilsidesætte Herning Kommunes faglige vurdering på dette punkt og bemærkede, at kommunens BEST-beregninger var uden betydning, da de ikke tog højde for den manglende hydrauliske kontakt.

Vandmængde

MFKN fandt, at Herning Kommune i tilstrækkeligt omfang havde redegjort for ansøgers behov for indvinding af op til 110.000 m³ vand pr. år, hvilket var i overensstemmelse med kommunens praksis på 1.200 m³ pr. ha. Nævnet bemærkede dog, at det er i strid med nævnets praksis at meddele tilladelse med en angivelse af den tilladte indvinding som en gennemsnitlig indvinding over en treårig periode. Dette ville kunne medføre, at beregningerne og vurderingerne af påvirkningerne fra indvindingen ikke var retvisende, da der nogle år ville kunne indvindes en større mængde vand end den vurderede.

MFKN fandt, at vilkår nr. 1 i afgørelsen var i strid med Vandforsyningslovens § 22, stk. 3 og Bekendtgørelse om vandindvinding og vandforsyning § 16, nr. 6, da vurderingerne og beregningerne af indvindingens påvirkning var mangelfulde i forhold til en potentiel indvinding på op til 137.500 m³ pr. år. Nævnet ophævede derfor vilkår nr. 1, således at der maksimalt må indvindes 110.000 m³ vand pr. år.

Udpegning af boringsnært beskyttelsesområde (BNBO)

MFKN afviste klagepunktet om manglende BNBO-beregning. Nævnet henviste til Vandforsyningslovens § 11 a, stk. 1, nr. 6 og Bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer § 1, stk. 1, nr. 6, som fastslår, at BNBO alene udpeges af miljøministeren i forbindelse med boringer, der indvinder grundvand til almene vandforsyninger. Da sagen omhandlede en boring til markvanding, var der ikke grundlag for at kræve en BNBO-beregning.

Overholdelse af vilkår om maksimal ydelse pr. time

MFKN fandt, at Herning Kommune kunne føre kontrol med overholdelsen af vilkår nr. 2 om en maksimal indvinding på 80 m³ pr. time. Dette kunne ske ved tilsyn, hvor kommunen kontrollerer, at der ikke anvendes en pumpe, der kan yde mere end 80 m³ pr. time, jf. Vandforsyningslovens § 58, stk. 1 og Vandforsyningslovens § 58, stk. 2. Nævnet bemærkede, at kommunen løbende er forpligtet til at sikre, at vilkåret kan kontrolleres, og at dette kan ske ved at ændre måleanordningens art i overensstemmelse med afgørelsens vilkår nr. 3.

Overholdelse af fredningsbælte

MFKN bemærkede, at spørgsmålet om overholdelse af fredningsbæltet, fastlagt i afgørelsens vilkår nr. 5, er et tilsynsspørgsmål, som det er op til Herning Kommune at sikre overholdelsen af, jf. Vandforsyningslovens § 65, stk. 2. Overholdelsen af fastlagte vilkår er ikke en del af nævnets prøvelse efter Vandforsyningslovens § 20. Hvis klager mener, at kommunen ikke lever op til sin tilsynspligt, kan klager rette henvendelse til Ankestyrelsen, der varetager tilsynet med kommunerne i henhold til Kommunestyrelsesloven § 47, stk. 1.