Klage over Lejre Kommunes lokalplan nr. LK 59 vedrørende forbud mod skorstene – afvisning pga. manglende klageberettigelse

Lejre Kommune vedtog den 26. marts 2019 lokalplan nr. LK 59, der omhandler et bofællesskab ved Buske Øst i Hvalsø. Lokalplanen indeholder en bestemmelse om, at boligbebyggelse ikke må opføres med skorsten. Denne bestemmelse blev genstand for en klage til Planklagenævnet.

Klagerens anbringender

Klagen blev indgivet af et skorstensfejerlaug, der fungerer som brancheorganisation for skorstensfejermestre i Danmark, samt en lokal skorstensfejermester, der er ansvarlig for det pågældende område. Klagerne gjorde gældende, at kommunen ikke har hjemmel i planloven til at fastsætte en bestemmelse om forbud mod skorstene.

Klageberettigelse og retlig interesse

Planklagenævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål vedrørende en kommunes vedtagelse af en lokalplan, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. Reglerne for klageberettigelse er fastsat i Planlovens § 59.

Klageberettigelse omfatter typisk:

• Enhver med retlig interesse i sagens udfald.
• Landsdækkende foreninger og organisationer, der har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen som hovedformål, forudsat de opfylder specifikke krav til vedtægter og medlemsantal.

Udtrykket ”retlig interesse” fortolkes bredt i sager om planlægning og lokalplanpligt, ofte omfattende grundejere, beboere, arbejdstagere, erhvervsdrivende eller lokale foreninger med tilknytning til lokalområdet. Dog skal interessen være en værnet interesse efter planloven, jf. Planlovens § 1. En ideel eller indirekte interesse, samt ubetydelige gener, anses ikke for tilstrækkeligt.

Planklagenævnet lagde til grund, at klagernes interesse i lokalplanens vedtagelse skyldtes, at forbuddet mod skorstene ville påvirke kundegrundlaget for skorstensfejerbranchen. Nævnet vurderede, at økonomiske interesser, herunder omsætning og kundegrundlag, ikke er en interesse, der er værnet af planloven, med undtagelse af sager vedrørende detailhandelsreglerne, hvilket ikke var tilfældet i denne sag.

Planklagenævnet afviste at behandle klagen fra skorstensfejerlauget og den lokale skorstensfejermester. Afvisningen skyldtes, at klagerne ikke blev anset for klageberettigede i henhold til planloven.

Begrundelse for afvisning

Nævnet fandt, at klagernes interesse i sagen var af økonomisk karakter, idet den vedrørte kundegrundlaget for skorstensfejerbranchen. Planklagenævnet fastslog, at økonomiske interesser, herunder omsætning og kundegrundlag for en branche eller forretning, ikke er en interesse, der er værnet af planloven, medmindre der er tale om sager efter planlovens detailhandelsregler. Da dette ikke var tilfældet i den foreliggende sag, havde klagerne ikke en retlig interesse, der gjorde dem klageberettigede i forhold til lokalplanbestemmelsen om forbud mod skorstene.

Afgørelsens endelighed og gebyr

Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.

Det indbetalte klagegebyr blev tilbagebetalt til indbetalerens NemKonto. Planklagenævnet oplyste desuden, at en anden klage over samme bestemmelse var modtaget og ville blive behandlet separat.