Planklagenævnets afgørelse om landzonetilladelse til hundepension i Vejen Kommune

Vejen Kommune gav den 9. maj 2019 landzonetilladelse til etablering af en hundepension for maksimalt 10 hunde på en landbrugsejendom i Bække. Ejendommen, der er ca. 6,3 ha, ligger i landzone og består af et stuehus, stald, lade og maskinhus. Området er udpeget som særligt værdifuldt landbrugsområde, skovrejsningsområde, potentiel økologisk forbindelse og bevaringsværdigt landskab i kommuneplanen.

Ansøgningens indhold

Ansøgningen omhandlede etablering af seks hundebokse i en ny bygning på ca. 36 m² og fire bokse i en eksisterende staldbygning på ca. 40 m². Der skulle etableres løbegårde ved begge bygningstyper. Den nye bygning var planlagt ca. 20,5 m fra den eksisterende staldbygning.

Nabohøring og indsigelser

Forud for kommunens afgørelse blev der sendt naboorientering, hvilket resulterede i to indsigelser, herunder fra klageren. Klageren mente, at hundeholdet var en hobby og ville medføre larm, hvilket var uforeneligt med områdets naturskønne karakter. Ansøgeren fastholdt, at det var et erhvervsmæssigt hundehold og havde taget højde for støjgener.

Kommunens afgørelse

Kommunen meddelte landzonetilladelse efter Planlovens § 35, stk. 1, med vilkår om, at den nye bygning ikke måtte anvende blanke eller reflekterende materialer med en glansværdi over 25 %. Kommunen vurderede, at det ansøgte ikke ville påvirke skovens værdi eller skovbrynet. Der blev dog ikke anført yderligere vurderinger vedrørende naboer, afstandskrav eller påvirkning af det bevaringsværdige landskab.

Klagen til Planklagenævnet

En nabo klagede den 4. juni 2019 til Planklagenævnet over kommunens afgørelse. Klagen fokuserede primært på, at hundepensionen ville medføre larm, og at kommunen ikke havde sat sig ordentligt ind i sagens forhold, herunder klagerens bopæl. Klageren påpegede, at de tidligere havde fået afslag på en husstandsvindmølle på grund af støj og æstetik i det naturskønne område.

Planklagenævnet ændrede Vejen Kommunes landzonetilladelse til et afslag. Nævnet har kompetence til at behandle afgørelser efter Planlovens § 35, stk. 1, jf. Planlovens § 58, stk. 1. Klagepunkter vedrørende sagsbehandling, der ikke påvirker afgørelsens gyldighed, blev ikke behandlet.

Forholdet til anden lovgivning

Nævnet præciserede, at hundehold ikke er omfattet af Husdyrbruglovens § 2, stk. 3, jf. Bekendtgørelse om miljøregulering af dyrehold og om opbevaring og anvendelse af gødning § 1, stk. 4. Derfor reguleres sådanne forhold af planlovens landzoneregler. Selvom Bekendtgørelse om miljøregulering af dyrehold og om opbevaring og anvendelse af gødning § 5, stk. 3 og Bekendtgørelse om miljøregulering af dyrehold og om opbevaring og anvendelse af gødning § 6, stk. 1 fastsætter afstandskrav for hundepensioner, har Planklagenævnet ikke kompetence til at behandle spørgsmål efter denne bekendtgørelse.

Landzoneregler og tilknytningsbegrebet

Hovedformålet med landzonereglerne er at forhindre byspredning og sikre bymæssig udvikling, hvor der er planlagt for det. Der skal tages hensyn til landskabelige, rekreative og arealressourcemæssige forhold samt nabohensyn. Nyt byggeri skal som udgangspunkt placeres i tilknytning til eksisterende bebyggelsesarealer for at udgøre en hensigtsmæssig helhed. En afstand på ca. 20 m kan opfylde tilknytningskravet, men en konkret vurdering er altid nødvendig.

Planklagenævnets vurdering og afgørelse

Nævnet fandt, at den ansøgte placering af den nye bygning ville stride imod de landskabelige hensyn i landzonebestemmelserne, herunder hensynet til at hindre spredt og uplanlagt bebyggelse. Selvom afstanden på ca. 20,5 m fra den nærmeste eksisterende bygning i sig selv kunne opfylde tilknytningskravet, ville den samlede placering af den nye bygning og de eksisterende bygninger ikke fremstå som en helhed, men som spredt bebyggelse. Dette blev især vægtet, da området ligger i det åbne land, er uplanlagt og uden for kommuneplanens rammer.

Nævnet lagde også vægt på, at området er udpeget som et bevaringsværdigt landskab, og at en tilladelse ville kunne skabe præcedens. Nævnet bemærkede, at en hundepension generelt er en aktivitet, der naturligt hører hjemme i landzone, og at størrelsen af det ansøgte ikke i sig selv var i strid med landzonereglerne. Afslaget var udelukkende begrundet i placeringen af nybyggeriet.

Planklagenævnet ændrede Vejen Kommunes afgørelse af 9. maj 2019 til et afslag. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales.