Planklagenævnets afgørelse om lovliggørende landzonetilladelse til sommerhus i Viborg Kommune
Dato
27. september 2019
Nævn
Planklagenævnet
Eksterne links
Læs hele sagenKategori
Planloven, landzone (efter 1. februar 2017)
Højdepunkt
Afgørelse i klagesag om Viborg Kommunes lovliggørende landzonetilladelse til genopførelse
Viborg Kommune meddelte den 9. april 2019 en lovliggørende landzonetilladelse til genopførelse af et sommerhus på ejendommen [adresse1], [matrikel1]. Afgørelsen blev truffet efter Planlovens § 35, stk. 1. En nabo klagede den 6. maj 2019 til Planklagenævnet over denne afgørelse, med fokus på sommerhusets højde og den påståede ødelæggelse af klagerens herligheds- og ejendomsværdi. Klagen blev modtaget af Planklagenævnet den 13. juni 2019.
Ejendommen og Området
Ejendommen, der er 643 m², ligger i landzone i den nordlige del af Hjarbæk, et område præget af fritidshuse. Ifølge BBR er der registreret et sommerhus på 89 m² opført i 2018 samt en garage på 15 m². Det opførte sommerhus erstatter et tidligere sommerhus. Området er omfattet af kommuneplanramme nr. HJAR.S1.02, som udlægger det til sommerhusområde i landzone med en maksimal bebyggelsesprocent på 15 % (dog maksimalt 200 m² etageareal), maksimalt 1 etage og en bebyggelseshøjde på højst 6 meter. Området er ikke lokalplanlagt.
Ejendommen er desuden udpeget som værdifuldt landskab og kystlandskab i kommuneplan 2017 for Viborg Kommune, hvor beskyttelseshensyn skal tillægges særlig vægt. Den ligger i kystnærhedszonen, ca. 250 meter fra Hjarbæk Fjord, men uden for strandbeskyttelseslinjen, og ca. 180 meter fra nærmeste Natura 2000-område.
Forløbet før Afgørelsen
Kommunen gav oprindeligt landzonetilladelse den 26. maj 2015 til et sommerhus på 58 m². Efter en revision af byggeprojektet blev der ved en fejl ikke søgt ny landzonetilladelse, før kommunen gav byggetilladelse den 14. januar 2016 til et nyt sommerhus på 96 m². I forbindelse med en naboklage blev kommunen opmærksom på manglende landzonetilladelse og at sommerhusets østlige taghøjde var løftet 28 cm i forhold til byggetilladelsen.
Kommunen foretog naboorientering den 5. september 2018 i forbindelse med behandlingen af landzonetilladelsen, jf. Planlovens § 35, stk. 4. Klageren indsendte bemærkninger om sommerhusets højde. Ansøgeren forklarede, at den øgede højde skyldtes en håndværkerfejl, og at det var den laveste del af huset, der var blevet højere, ikke den del ud for naboens terrasse.
Kommunens Afgørelse
Kommunen begrundede sin lovliggørende tilladelse med, at fritidshuset er i overensstemmelse med kommuneplanen, som tillader bebyggelse op til 6 meter i højde. Kommunen bemærkede, at det ansøgte erstatter et ældre hus på grunden. Kommunen vurderede, at det ansøgte havde helt underordnet betydning i forhold til de nationale planlægningsinteresser i kystområderne, jf. Planlovens § 35, stk. 3. Desuden vurderede kommunen, at byggeriet ikke væsentligt kunne påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller beskadige yngle- eller rasteområder for arter på Habitatdirektivets bilag IV, jf. bekendtgørelse om internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Kommunen anførte, at sommerhuset overholder kommuneplanrammens krav om maksimal højde, selvom den østlige del var løftet 28 cm.
Planklagenævnet stadfæstede Viborg Kommunes afgørelse af 9. april 2019 om lovliggørende landzonetilladelse til sommerhuset på ejendommen [adresse1], [matrikel1].
Planklagenævnets Kompetence
Planklagenævnet har kompetence til at behandle klager over kommunale afgørelser efter Planlovens § 35, stk. 1, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 1. Nævnet bemærkede, at det ikke har kompetence til at behandle klager efter byggeloven, herunder spørgsmålet om sommerhusets østlige taghøjde, der er 28 cm højere end angivet i byggetilladelsen. Klagen vedrørte lovliggørelse af sommerhuset i sin helhed, ikke kun højdeforøgelsen. Spørgsmål om forringelse af ejendomsværdi er ikke et hensyn, der kan varetages efter landzonereglerne, men urimelige nabogener kan indgå i vurderingen.
Generelt om Landzonetilladelser
I landzone må der ikke uden kommunal tilladelse foretages udstykning, opføres ny bebyggelse eller ændres anvendelse af bestående bebyggelse og ubebyggede arealer, jf. Planlovens § 35, stk. 1. Hovedformålet med landzonereglerne er at forhindre byspredning og sikre bymæssig udvikling, hvor der er planlagt for det. Administrationen skal varetage landskabelige, rekreative og arealressourcemæssige hensyn samt andre samfundsmæssige interesser. Hensynet til urimelige nabogener kan også indgå. Landzoneområder skal som udgangspunkt friholdes for spredt bebyggelse, medmindre det er nødvendigt for primære erhverv. I sager om lovliggørelse vurderes forholdet som ved forudgående ansøgning.
Landzonetilladelse i Kystnærhedszonen
Kystnærhedszonen skal friholdes for bebyggelse, der ikke er afhængig af kystnærhed. Landzonetilladelse kan kun gives, hvis det ansøgte er af helt underordnet betydning i forhold til de nationale planlægningsinteresser i kystområderne, jf. Planlovens § 5 a, stk. 1 og Planlovens § 35, stk. 3.
Genopførelse og Udvidelse af Sommerhus i Landzone
Sommerhuse skal som udgangspunkt ligge i sommerhusområder, jf. Planlovens § 34. Nye sommerhuse kan normalt ikke tillades i landzone. Ved udvidelse af eksisterende sommerhuse i landzone foretages en konkret vurdering af landskabelige forhold og projektets påvirkning. I særligt værdifulde områder gives normalt ikke tilladelse til udvidelse, medmindre det er en mindre tilbygning. I områder uden særlige værdier kan fritliggende sommerhuse normalt udvides til omkring 80 m². I områder, der fremstår som sommerhusområder, kan sommerhuse tillades udvidet til det, der svarer til omkringliggende huse, eller op til ca. 100 m². Et sommerhus i landzone bør dog ikke få en størrelse, der svarer til en helårsbolig. Som hovedregel kan der gives landzonetilladelse til genopførelse af et nyt sommerhus som erstatning for et ældre, nedrevet sommerhus, da ejeren har en berettiget forventning herom.
Planklagenævnets Vurdering
Nævnet vurderede, at det ansøgte sommerhus ligger i et område præget af sommerhusbebyggelse, der fremstår som et sommerhusområde. Selvom området er udpeget med særlige landskabelige interesser, fandt nævnet ikke grundlag for afslag, da området er omfattet af kommuneplanramme nr. HJAR.S1.02, er udbygget med eksisterende sommerhuse, og der ligger flere bebyggelser mellem det ansøgte og kysten.
Nævnet fandt ikke særlige omstændigheder, der talte imod en landzonetilladelse til genopførelse. Størrelsen på ca. 96 m² var ikke en hindring, især da sommerhuset erstatter et tidligere. Nævnet vurderede desuden, at sommerhusets højde ikke medfører, at huset fremstår dominerende i landskabet, ikke konkret medfører væsentlige nabogener, og opfylder kommuneplanrammens krav til maksimal højde.
Afgørelse og Gebyr
Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, da nævnet ikke har afvist sagen, klagen ikke er tilbagekaldt, og nævnet ikke har givet klageren medhold eller ændret afgørelsen, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.
Lignende afgørelser